Vil du gerne følge de nyeste modetendenser inden for tøjdesign, så kan du fx abonnere på magasiner som Eurowoman, Euroman, Elle eller Costume. Her bliver du løbende opdateret om de nyeste tendenser og kollektioner inden for modebranchen. Du kan også læse om Copenhagen Fashion Week, som lægger vægt på, at moden skal være mere bæredygtig i fremtiden. Du kan købe bladene trykt i kiosker og supermarkeder, eller du kan abonnere på de trykte blad eller den digitale udgave.
Design og farver
Tøjmoden skifter henover sæsonerne og årene, men læser du modeblade, så kan du altid finde ud af, hvad der er trendy lige nu. Du kan læse om design og forskellige modefarver, og tøjet bliver præsenteret af forskellige modeller. Det er en fordel for dig, at du på forhånd bliver orienteret om moden, så du ved, hvilken slags tøjdesign og modefarver du kan forvente at finde i de fysiske tøjbutikker eller online webshops.
Basisgarderoben
I kvindernes basisgarderobe finder man bl.a. smarte toppe, som kan være i neutrale farver som sort, hvid eller grå. Men man kan også tilføje toppe i sæsonens modefarver til sin basisgarderobe. Så har du altid en smart top at tage på. Toppene kan være med stropper eller det kan være tanktops. Til basisgarderoben hører bl.a. også et par bukser, et par jeans, en kjole og en nederdel.
Luksus eller på budget
I modebladene finder du inspiration til at købe luksustøj eller købe tøj på budget. Redaktionen har sammensat forskellige stykker tøj, som tilsammen giver dig luksus-udgaven eller budget-udgaven, og så kan du lade dig inspirere af det, når du skal ud og købe tøj. Det behøver ikke altid at være meget dyrt at købe modetøj. Man kan sagtens få smart modetøj, som er billigere. Du kan fx også sammenligne priser på et bestemt stykke modetøj på nettet, og så kan du købe det til den billigste pris i en webshop.
Bæredygtig mode
I disse år taler man meget om bæredygtig mode, og hvordan man kan reducere al den forurening, som tøjproduktion forårsager. Forbrugerrådet anbefaler, at man bl.a. går efter certificerede mærker som GOTS, EU Svanemærket eller Fairtrade.
Køb færre stykker tøj og mere kvalitet
En anden mulighed er, at man køber kvalitetstøj som holder i længere tid, så man får mere for pengene. Dermed køber man også færre stykker tøj på årsbasis. Mange af os har alt for meget tøj hængene i skabet, som vi alt for sjældent bruger, eller som er fejlkøb, vi slet ikke går med. Ryd op i dit skab, sælg eller forær det tøj væk, du ikke bruger. Hav færre stykker tøj i god kvalitet, som du til gengæld går meget med.