Foto: Foto: Bjarke Ørsted/Ritzau Scanpix

Vi er ikke så lykkelige, som vi selv tror

År efter år topper Danmark i internationale lykkemålinger. Men der er noget der tyder på, at ”something is rotten in the state of Denmark.” Ny rapport slår revner i billedet af velfærdsstatens vindue.

En ny undersøgelse viser, at selvom Danmark stadig ligger højt i toppen, når det gælder om have lykkelige borgere, er der også et betydeligt mindretal, der ikke trives.

Ny undersøgelse sår tvivl om historien om de nordiske lande som lykke-mastodonter. The Happiness Institute, der holder til i København, har netop udgivet en ny rapport, der kraftigt nuancerer den traditionelle fortælling om bl.a. Danmark og viser skyggesiden af de nordiske velfærdsstater. 

Undersøgelsen, “In the shadow of happiness”, udført af Happiness Research Institute i København, fokuserer på de danskere, der ikke føler, at deres liv er så godt, og blandt disse er mange unge – især unge kvinder.

Det gik ellers så godt

Danmark er i flere omgange blevet kåret som verdens lykkeligste land – senest i 2016. I 2017 var det Norge, som løb med førstepladsen, og i år var det Finland, der opnåede den eftertragtede ære.

Baggrunden for de smigrende kåringener er “World Happiness Report” – Verdens Lykkelighedsrapport, der hvert år udgives af FN-organisationen Sustainable Development Solutions Network (SDSN).

Rapporterne er baseret på undersøgelser, hvor man spørger, hvordan det enkelte individ opfatter sin situation.

Listen rangerer 156 lande efter det såkaldte niveau af lykke ud fra parametre som forventet levetid, velstand, social kapital samt generel tiltro til myndigheder og graden af korruption.

»Jeg elsker Danmark«. Sådan lød det flere gange fra den amerikanske talkshow-vært Oprah Winfrey, da hun viste Danmark frem til mere end 10 millioner amerikanske seere i oktober 2009 da Danmark netop var blevet kåret som verdens lykkeligste land.

Med til at sende lande som Danmark og Norge helt i top forklares af FN med den skandinaviske velfærdsmodel, hvor den økonomiske velfærd er høj, hvor staten spiller en stor rolle, og hvor ingen eller kun få borgere ryger igennem netmaskerne og ender i et liv med svære sociale og økonomiske udfordringer.

Nederst på listen finder man lande som Syrien og Yemen, der er hærget af krig, nød og elendighed.

Et mere nuanceret billede af Norden

Den nye rapport fra Happiness Research Institute i København handler om lykke – eller ulykke – i Norden. Den adskiller sig markant fra de andre internationale lykkerundersøgelser der i de senere år enstemmigt har hævdet, at folk i Norden er lykkelige.

Rapporten giver et mere nuanceret billede af “den lykkelige nordiske region” og interesserer sig for de mennesker i det nordiske samfund, der rapporterer at være ulykkelige.

Derudover giver forskerne bag rapporten en indikation af årsagerne til, at lykke er så ujævnt fordelt.

Billedet af nordiske lykke-supermagter krakelerer

Forskerne har kigget på data indsamlet over fem år mellem 2012-2016 for at forsøge at opbygge et mere uddybende billede af de såkaldte nordiske “lykke-supermagter”.

De bad folk om at markere deres tilfredshed med livet på en skala fra 1-10.

Det viste sig, at i alt 12,3 % af befolkningen i Norden angav, at de ”kæmper” eller ”lider” i det daglige, og for unge var det helt oppe på 13,5 %.

»Vi kan se, at Danmark ikke er et utopia af lykke for alle mennesker,« siger siger Michael Birkjær, analytiker ved Happiness Research Institute. Han understreger dog at langt de fleste danskere har et langt og et godt liv.

Den manglende fortælling

Der er efter Michael Birkjærs mening fortalt en lidt ensidig historie om lykke i Danmark primært på grund af de internationale lykkerapporter.

»Vi hører hele tiden, at vi ligger nummer et og er de lykkeligste i verden i virkeligheden er det bare et udtryk for, at vi klarer os bedre end de andre lande. Man skal ikke glemme, at der er betydelig mistrivsel i Danmark. Den historie, mener vi, også bør fortælles,« forklarer han.

Men det er ikke alt sammen dårlige nyheder. På en skala fra 1-10, hvor 10 er højest, viser tallene for Norden, at kun 8,1 procent af befolkningen i Danmark vurderer deres liv som 6 eller under, hvilket er langt under Sverige (14,9 pct.), Norge (13,2 pct.), Island (12,6 pct.) og Finland (11,5 pct.).

»Jeg synes, at det i dansk og nordisk sammenhæng er vigtigt at fortælle, at vi har et godt samfund. Vi er bedre end alle andre i verden til at skabe gode liv. Men begge historier skal fortælles, og det er svært. For der ligger et forklaringsproblem i at vi ligger så højt på de her lykkelister når vi samtidig konstant hører, at fx unge får det sværere og sværere,« tilføjer Birkjær.

Han peger på paradokset, at vi er det land i verden, der er bedst til at producere gode liv samtidigt med, at vi har problemer.

Bekymring for unge piger

Tidligere i år var der i de danske medier megen diskussion om unge piger og deres brug af sociale medier. En analyse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viste, at social mediebrug var så udbredt blandt aldersgruppen, at mange fandt det stressende.

Ifølge Michael Birkjær er det en god ide at fortsætte med disse målinger, da han mener, at vi har tendenser i samfundet, der peger mod at vores høje lykkerangering nok vil gå den forkerte vej fremover.

»Vi har voksende mistrivsel og vi har unge, der oplever, at de har det svært. Det er vigtigt at se på, hvor er det vi som samfund flytter os hen. Fortsætter vi med at være gode til at skabe gode liv eller vil vi blive mere udfordret på den front i fremtiden,« spørger han.

Kommentarer

kommentarer