Foto: Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix

Varm sommer får dommedagsklokker til at ringe

Ny erkendelse for klimaforskere: Hvis du vil have folk til at tale om klimaforandringer, så publicer din forskning under en varm sommer.

Sådan hed det i onlinemediet Quartz.com i sidste uge. Og noget tyder på, at det ikke er helt forkert. Medierne i Danmark og i udlandet stod i kø med dramatiske udmeldinger, da de mandag den 6. august præsenterede de nyeste klimaresultater fra Proceedings of the National Academy of Sciences.

»Dominoeffekt af klimaændringer kan forvandle jorden til et drivhus,« hed det i den engelske avis The Guardian, og den britiske radio- og tv-station BBC skrev samme dag: »Klimaændringer: Drivhusklode.«

Klimaforskning har normalt ikke særlig gode forhold i medierne, da det ofte er kompliceret stof, der kan være vanskeligt at tygge igennem og formidle for journalister.

Desuden ligger der et ”fremtidsvarsel”, der i nogen grad først rammer kloden om mange år og dermed ikke gør den eventuelle trussel mod kloden aktuel, mener Jesper Theilgaard, der som uddannet meteorolog og mangeårig tv-vejrvært i Danmarks Radio har beskæftiget sig som fagmand og mediemand med vejr og klima.

»Klima er ikke noget, der bliver dækket – der skal vel lig på bordet. Der skal være noget ”Breaking News”, fordi det er det, medierne lever af,« siger Jesper Theilgaard.

Denne sommer er en “smoking gun”

Men den manglende klimakatastrofe-aktualitet bliver nu udfordret af jævnlige ekstraordinære vejrfænomener som fx skybrud, tornadoer og – nu som noget nyt – ekstrem sommervarme.

Den varme sommer i år har vakt opmærksomhed blandt almindelige mennesker og medier, og det er måske ikke helt skidt for klimaforskningen.

»Jeg oplever helt sikkert en sammenhæng mellem ekstreme vejrfænomener og interessen for klimaspørgsmål. For der kommer konsekvenserne op på overfladen. Denne her sommer har givet klimaet meget stor opmærksomhed. Alle begynder at diskutere årsager til varmen,« forklarer Jesper Theilgaard.

Han har bemærket, at folk synes, at hedebølgen har været et ”mærkeligt” fænomen, og det er derfor ikke så underligt, at de begynder at spørge: Hvad skyldes det her?

»Vi oplever det hver gang, der er større vejrhændelser. Sidste år var det især de store orkaner i Caribien, der udløste store overskrifter, og det er klart, at så snart det er hos os selv, så øges interessen.«

Medieomtalen om klima i de danske medier har gennem årene været stigende. Siden 1998 er den steget med 720 procent (i forhold til 2017).

Professor Jens Hesselbjerg Christensen fra Københavns Universitet, der er blandt verdens førende forskere inden for brug af klimamodeller til forudsigelser af fremtidens klima og en af hovedforfatterne til FN’s klimarapport, er enig med Jens Theilgaard:

»Ekstreme vejrsituationer betyder absolut noget for den opmærksomhed, der er omkring klimadagsordenen. Det kan jeg som forsker meget tydeligt mærke. Ekstremt vejr har det med at komme i sæsonbølger. Vi har gerne stormvejr, når det er efterår og vinter. Om sommeren, når medierne i forvejen har agurketid, så behøver vejret bare et eller andet sted i verden at være specielt, så har medierne fokus på det, og da klimaspørgsmål ligger latent i baggrunden hos medierne og befolkningen, så er det nærliggende for dem at spørge: Er disse ekstreme vejrsituationer et resultat af et ændret klima?«

Han mener, at når vi i disse år oplever klimaforandringer som den hedebølge, vi har oplevet i år, så oplever vi det som en slags ”smoking gun” – et wake up call.

»Den her sommer er unik. Både set fra klimaforskernes synsvinkel, men også set med den helt almindelige danskers øjne. Når danskere oplever specielle vejrsituationer, så bliver det noget særligt, og de oplever det som mere ”dommedagsagtigt”, når vi forskere går ud og siger, at der nok bliver mere af det,« forklarer Jens Hesselbjerg Christensen.

Harvey gjorde folk i Texas nervøse

Vi skal ikke langt tilbage i tiden for at finde eksempler, der bekræfter, hvilken opmærksomhed ekstreme vejrfænomener skaber.

Da orkanen Harvey sidste år i august oversvømmede store dele af delstaten Texas, blev bystyret i millionbyen Houston bebrejdet, at det ikke havde lyttet til klimaforskerne. Byen blev hårdt ramt af orkanen, fordi man i årevis har opført boliger og bygninger i lavtliggende områder.

Ifølge kritikerne havde byens politiske og administrative ledelse ikke taget klimasikringen alvorligt, og det kom til at koste både menneskeliv og milliarder af dollars.

Men orkanen Harvey røg hurtigt ud af mediebilledet igen og forsvandt i den evigt kværnende mediemølle. De sidste 30 år er det sket igen og igen. Vildt vejrfænomen – så stor ballade, og så stilhed igen.

Advarslen fra 1988

Det hele begyndte ikke i 1988. Men noget afgørende og vigtigt for at forstå historien om klimaforskning og klimaadvarsler fandt sted den 23. juni 1988.

Den dag redegjorde NASA-forsker dr. James E. Hansen i en tale til det amerikanske senat for, hvilken fremtid vi og vores planet kunne forvente på baggrund af klimaforandringer. Han forklarede, at der var en stærk “årsagssammenhæng” mellem observerede temperaturer og menneskelige udslip i atmosfæren. På den tid skabte Hansen også en model for den fremtidige udvikling i klodens temperatur. Denne model forudsagde, at den globale temperatur mellem 1988 og 1997 ville stige med 0,45° C.

»Dr. James E. Hansen var på ingen måde den første, der kom med klimaadvarsler, men det lykkedes ham at få en særdeles vigtig spiller på banen: Den amerikanske regering og den amerikanske kongres. De begyndte at tage klimaet op på den politiske dagsorden og begyndte at forholde sig til, hvordan det skulle håndteres indenrigspolitisk,« fortæller Jens Hesselbjerg Christensen.

Begyndende i 1970’erne studerede James Hansen i mange år forandringerne i Jordens klima for det amerikanske rumagentur, Nasa. I 1988 holdt han en tale, der for alvor gjorde ham verdensberømt. Her talte han om noget, han kaldte “drivhuseffekt”, som skulle være årsagen til den globale opvarmning.

Klima bliver måske sat ”stand by” igen

I de 30 år, der er gået siden James E. Hansen advarede om konsekvenserne af klimaforandringer, har vi spildt meget tid ifølge Jesper Theilgaard. Han mener, at der er brugt for meget energi på at stille spørgsmål ved validiteten af klimaadvarslerne. I 1980’erne var der flere »Rasmus Modsat- typer«, der kom ind i diskussionerne og kastede grus i maskineriet – med rette eller med urette. Men den store uenighed, der var der dengang, fik mange til at føle, at så behøver vi ikke gøre noget lige nu. Forskningen har været der, men den har haft trange kår i medierne.

»Det er lidt, ligesom hvis man putter en frø ned i en gryde og så skruer op for varmen. Den ender med at blive kogt. Den hopper ikke ud af gryden, fordi den ikke lægger mærke til, hvad der sker. Det er det samme med befolkningens oplevelse af klimaet, når vejret ikke opfører sig ekstremt.«

Jens Hesselbjerg Christensen, klimaforsker

»Det er svært at få taletid til at tale om klimaforskning, fordi det er så stort og omfangsrigt, at mange – heriblandt journalister – står af på det, fordi de ikke kan overskue det. Man skal også huske på, at klimaforskning ikke er let at formidle. Det er svært for journalister at overskue, og så er konsekvenserne ved klimaforandringer jo ofte noget, der sker om lang tid, og løsningerne er også først noget, der kommer om lang tid,« mener Jesper Theilgaard.

Både Jesper Theilgaard og Jens Hesselbjerg Christensen mener, at denne sommer ikke går i glemmebogen lige med det samme, og at den muligvis vil gøre en forskel.

Dog peger Jesper Theilgaard på, at vi før har glemt vejrkatastrofer, så snart de er overstået, da mediernes dagsordner og politikernes interesser hurtigt bliver overtaget af andre store begivenheder som for eksempel økonomiske kriser eller terror, hvilket kan sætte klima på ”stand by” igen i medierne.

»Lidt hårdt sagt, så skal der lig på bordet, før der politisk handles på klimaviden. Jeg kender ikke tallene for i år, men jeg tror faktisk, at der er folk, der er døde i sommer af hedebølgen. Så på den måde kan man sige, at denne sommer kommer til at gøre et stort indtryk. Vi kan jo se, at vi har talt meget om skybrud de senere år. Så på den måde har denne sommer været vigtig, set fra min stol. For jeg mener, at min opgave er at informere om min faglige viden, og det er lettere, når der – som nu – er opmærksomhed både i medierne og i befolkningen,« forklarer Jens Hesselbjerg Christensen, der normalt ikke oplever, at befolkningen har den store interesse for klimaforskning:

»Det er lidt, ligesom hvis man putter en frø ned i en gryde og så skruer op for varmen. Den ender med at blive kogt. Den hopper ikke ud af gryden, fordi den ikke lægger mærke til, hvad der sker. Det er det samme med befolkningens oplevelse af klimaet, når vejret ikke opfører sig ekstremt.«

Han mener, at denne sommers hedebølge har været interessant for medierne, fordi der ligger et oplagt katastrofeelement i fortællingen om hedebølgen 2018, for som han siger:

»Som jeg ser det, så er det lettere at formidle det, vi er bange for, end det, vi er glade for.«

Kommentarer

kommentarer