Undersøgelse: Kun halvdelen af europæerne bruger kulturarven

2018 er europæisk år for kulturarv. Eurobarometer har gennemført en undersøgelse af europæernes forhold til kulturarven.

Kun 51 % af europæerne er personligt engagerede i den europæiske kulturarv.

Det viser en undersøgelse, som Eurobarometer har gennemført op til året for den europæiske kulturarv i 2018. Undersøgelsen ser på, hvordan europæerne bruger kulturarven, og hvad kulturarven betyder for os europæere på tværs af EU’s medlemslande.

Engagement dækker primært over museumsbesøg, besøg til monumenter eller det at bo i områder med kulturhistorisk værdi.

Samlet er 51 % af de adspurgte europæere involverede i mindst én af ovenstående aktiviteter.

Europæerne er stolte over kulturarven

Men samtidig er stoltheden over kulturelle værdier stor. 82 % føler stolthed over for eksempel historiske monumenter eller kunstværker. Tallet er 83 % for danskerne.

Samtidig er mere end 7 ud af 10 er enige i, at det kan forbedre livskvaliteten at bo nær steder, der har relation til den europæiske kulturarv.

Her udmærker danskerne sig dog ved – sammen med franskmænd og hollændere – at være mindst enige. Kun 61 % af de danske respondenter var enige i påstanden.

Forklaringen skal måske findes i, at 56 % af de adspurgte danskere ikke mener, at man kan tale om en fælles, europæisk kultur.

Danskerne vil ikke give flere penge til kulturarven

Generelt synes europæerne, at myndighederne bør gøre mere for kulturarven – det er en holdning, som 74 % står bag, samtidig med at 88 % synes, at europæisk kultur og historie er vigtige emner i skolen.

Men her skiller Danmark sig ud med en bundplacering. Vi er det land, hvor færrest (58 %) synes, at der skal bruges flere ressourcer på europæisk kulturarv. Det kan hænge sammen med, at Danmark også er det land, hvor færrest slutter op om mere kulturel udveksling, så »medlemmerne i de forskellige medlemslande kan lære mere af hinanden og føle sig mere europæiske,« som det lyder i rapporten.

Det er dog ikke det samme som, at danskerne ikke er interesserede i kulturarv. 74 % af de danske respondenter svarer, at de gerne vil vide mere om Europas kulturarv, og 73 % mener, at det har en betydning for valg af feriedestinationer.

Kulturarv koster tid og penge

For europæerne er den væsentligste grund til ikke at deltage mere i kulturarvsaktiviteter, at de mangler tid (37 %) eller, at der ikke råd (34 %). Manglende interesse og for lidt information spiller også en rolle.
Men uddannelse og indkomst har samtidig en særdeles stor betydning for brug af kulturelle muligheder, jo højere uddannelse, jo større er chancen for, at en europæer for eksempel har besøgt en historisk lokation.

Det er en tendens, som også findes i de danske museers brugerundersøgelser, som generelt viser en overrepræsentation af langvarigt uddannede blandt institutionernes gæster.

Borgernes økonomi spiller også en væsentlig rolle. Kun 27 % af de borgere, der oplever vanskeligheder, når der skal betales regninger, har været på et museum eller galleri.

Til sammenligning gælder det 56 % af dem, der ikke har økonomiske vanskeligheder. Danskernes største udfordringer er manglende tid, interesse og information. Prisen rangerer på fjerdepladsen.

Det er især folk uden arbejde, der nævner pris som en vigtig faktor.

Danmark er europamester i brug af arkiv og bibliotek

Der er forskelle i, hvordan de enkelte landes befolkninger benytter kulturarvens institutioner. I de baltiske lande er interessen stor, når det gælder ”traditionelle events” som karneval, blomsterfestivaller og folkemusik.
Danmark skiller sig ud, når det gælder brug af arkiver og biblioteker. Det er det eneste land, hvor over halvdelen (51 %) har været i et offentligt arkiv eller på et bibliotek for at benytte manuskripter, dokumenter, gamle kort med videre.

Danskerne har et overordentligt godt netværk af forskellige typer af arkiver spredt over hele landet til deres rådighed. De større byer har stadsarkiver, og i mange lokalområder findes velfungerende og godt forankrede lokalarkiver, som kan hjælpe borgerne med at få fod på historien.

Hertil kommer, at Rigsarkivet har afdelinger i såvel Odense som Aabenraa og Viborg, og der er fri adgang til mange millioner dokumenter og crowdsourcede databaseoplysninger på nettet.

Lægger man besøgene på fx Rigsarkivets væsentligste digitale tjenester sammen, løber det op i ca. 8 millioner besøg. Hertil kommer tjenester som fx arkiv.dk og lignende.

Svenskerne har gratis adgang til statslige museer

Svenskerne er bedst til at besøge museer samt monumenter og historiske sites. I begge tilfælde er Holland og Danmark på de følgende pladser. 80 % af undersøgelsens svenske respondenter svarer, at de har været på museum eller galleri inden for de seneste 12 måneder.

Det kan hænge sammen med, at den svenske regering igennem de seneste år har gennemført en temmelig offensiv kulturpolitik. Blandt andet bliver der i dag givet gratis adgang til landets 18 statslige museer.

De lande, hvor færrest har været på museum, er Portugal, Grækenland og Rumænien (mellem 29 % og 27 %). I det hele taget er det Grækenland, som tager flest sidstepladser. Både når det gælder museumsbesøg og besøg til historiske monumenter og steder, klassiske forestillinger, traditionelle arbejdspladser (som fx glasblæseri) eller biblioteker og arkiver. Samtidig er Grækenland paradoksalt nok det land, hvor flest både føler sig stolte af den nationale kulturarv og synes, at den er vigtig for landet.

Samlet set er der nok at tage fat på for de europæiske kulturpolitikere.

Undersøgelsen bygger på svar fra 27.881, heraf 1.002 danskere.

Download undersøgelsen her.

Kommentarer

kommentarer