Foto: Polfoto

Ubådssag vækker opsigt jorden rundt

Ubådssagen er braget igennem verden over – ikke mindst i USA og Sverige. Den megen omtale kan komme til at skygge for andre, mere væsentlige historier, advarer en forsker og en mediekommentator. Bias dykker ned i data bag den internationale presses dækning af sagen.

En af danmarkshistoriens mest spektakulære kriminalsager har de seneste uger optaget den danske presse. Det er ikke uden grund. Historien om den dræbte svenske journalist Kim Wall og den danske opfinder Peter Madsen har et plot, som kunne have udspillet sig i en kriminalroman.

Historien er så speciel, at den internationale presse i stor stil også har kastet sig over den.

Bias har i samarbejde med Infomedia lavet en analyse af, hvor og i hvilket omfang historien er kommet ud på verdensplan. I perioden fra den 16. august, hvor Kim Wall blev meldt savnet, til den 29. august er der produceret langt over 30.000 artikler på nyhedsmedier verden over, viser undersøgelsen.

Historien appellerer på alle parametre til, hvad der gør en journalistisk kriminalhistorie god. Det mener professor i journalistik på RUC og krimiforfatter Mark Ørsten samt mediekommentator ved Dagbladet Information og journalist Lasse Jensen. De erindrer ingen tidligere danske kriminalsager, der har været mere eller lige så spektakulære og interessante for et internationalt publikum.

Vi skal til Østrig og historien om Natascha Kampusch, der som tiårig blev bortført og holdt fanget i en kælder i otte år, for at finde en sag af tilsvarende dimensioner, mener de. Hun slap ud i 2006.

Vendepunkter og dramaturgi

»Hvis man tegner en dramatisk kurve, har historien haft nogle naturlige højdepunkter og vendepunkter, hvor handlingen tager en ny og overraskende vending. Det har den her historie i særdeleshed haft. Den følger en klar dramaturgi, som man selv havde valgt, hvis man havde skrevet den her historie som fiktion,« siger Mark Ørsten.

Natten til fredag den 11. august blev den unge kvindelige journalist Kim Wall meldt savnet og en større eftersøgning efter den ubåd, hun havde været ombord på, blev sat i værk. Derfra tog historien fart. Opfinderen, Peter Madsen, der nu er sigtet for drab, sænkede ifølge politiet efterfølgende ubåden, og sagen udviklede sig videre. I starten af forløbet udfoldede historien sig især i den danske og svenske presse.

Vi skal hen omkring den 21. august, før sagen for alvor brød igennem i den internationale presse. Det faldt sammen med, at politiet meldte ud, at Kim Wall omkom ombord på ubåden, og at resterne af et kvindelig i form af en torso blev fundet i vandet vest for Amager.

Onsdag den 23. meldte politiet ud, at en dna-analyse viste, at torsoen tilhørte Kim Wall. Knap 8.000 artikler blev der skrevet om historien den dag.

Mark Ørsten mener, at en del af historiens fascinationskraft skyldes, at politiet løbende har doseret de informationer, som offentligheden har fået om den makabre historie.

»Der er et begreb, der hedder ’time lock’. Når politiet går ud og siger, vi har svaret i eftermiddag, så holder offentligheden vejret, indtil dna-svaret kommer. I den tid blev der produceret ret mange artikler,« siger han.

Ifølge Mark Ørsten kan en stor del af de artikler, der blev produceret i den mellemliggende periode, betegnes som fyld. Det kan være et problem:

»Problemet er, at det tager opmærksomheden fra de andre ting i samfundet, som medierne også har pligt til at dække, og det tager også de journalistiske ressourcer. For hvis alle journalister sidder og skriver ubådshistorier, så er der en masse andre historier af mere væsentlig karakter, som får mindre opmærksomhed.«

Mediekommentator Lasse Jensen mener især, at det er et problem, når de store public service-tv-stationer DR og TV 2 lader historier om ubåden og det makabre mord skygge for mere væsentlige historier.

»Det er fuldstændigt naturligt, at tabloidmedier dækker sagen, som de gør, fordi den har alle elementer fra en tabloidhistorie. Men det kan undre, at public service-medier, ikke mindst TV 2, giver den alt, hvad den kan trække,« siger han og uddyber:

»Når de første 12 minutter af TV 2 Nyheder kun handlede om den her historie nærmest samme dag, som Mærsk sælger sin olieforretning for 47 mia. kroner, så kan man godt tænke, nu går de lidt populistisk til værks.«

En perfekt krimi

Men hverken Mark Ørsten eller Lasse Jensen lægger skjul på, at historien har en fascinationskraft, der gør den oplagt at dække for verdens forskellige medier. For det første appellerer den til de klassiske nyhedskriterier:

»Den har flere nyhedskriterier, som på mange måder er identiske både i Danmark og resten af verden: Sensation, drama og identifikation er nogle af dem,« siger Mark Ørsten og tilføjer:

»På et internationalt niveau er den spektakulær. Hvor mange mennesker bliver slået ihjel på en ubåd?«

For det andet er det ingen hindring for opmærksomheden, at det er en ung kvindelig journalist, der er i hovedrollen. Forskningen peger ifølge Mark Ørsten på, at medier rigtig godt kan lide at skrive om medier.

Og for det tredje taler historien til en helt basal angst hos mennesker.

»Det er nogle primære angstting, der bliver aktiveret, når vi hører om at være fanget i et mørkt lokale under vand. Mange vil nok synes, at kombinationen er meget ubehagelig. Det trigger en masse angstneuroser,« siger Mark Ørsten.

For ham har historien derudover mange elementer fra kriminallitteraturen:

»Der er et ’locked room mystery’. Der er et aflåst lokale. Den ene person er død, den anden forlader lokalet i live. Det betyder ikke, at Raket-Madsen har gjort det«.

Flere historier i Sverige end i Danmark

Undersøgelsen viser, at der er skrevet flere historier om sagen i Sverige end i Danmark. Det er en naturlig konsekvens af, at den ene af hovedpersonerne i sagen, den omkomne Kim Wall, er svensk, mener Mark Ørsten og Lasse Jensen. Men det skyldes formentlig også, at Sverige har langt flere medier og lokale medier.

USA topper listen. Det skyldes formentlig, at der er et højt antal medier i USA, og at landet har den tredjestørste population i verden. Infomedia, der har stået for at indsamle data, forklarer, at de undersøgte kilder er registret som nyhedsmedier, men mange af de fundne hits i USA ser ud til at være mindre medier, der udgiver nyhedstelegrammer. Ikke desto mindre skal forklaringen findes i, at sagen er spektakulær, mener Mark Ørsten.

En række europæiske lande ligger ligeledes i top. Opgjort på kontinent ligger Europa i top som det kontinent, hvor der er skrevet mest om ubådssagen. Med til forklaringen hører, at søgningen er lavet med udgangspunkt i artikler skrevet på engelsk, tysk, spansk, fransk, italiensk, svensk, svensk, norsk og dansk. Men ifølge Mark Ørsten er forklaringen også, at der er en større kulturel nærhed.

Den danske dækning har været OK

Mark Ørsten mener generelt, at den danske dækning af sagen har været i orden, og at medierne har holdt en god balance. Men både Lasse Jensen og Mark Ørsten mener, der er eksempler, hvor medierne er gået over stregen. Generelt skal medierne passe på med at spekulere i motiver, og de skal holde sig fra at lade tidligere drabschefer eller kriminalforfattere give deres bud på, hvad der er sket, mener de.

»Vi risikerer, at det bliver ren fiktion. Så behøver medierne ikke forholde sig til, hvad de ved. Det bliver en undskyldning for at spekulere. Hvilket egentlig skulle vente, til man har fakta på bordet,« siger Mark Ørsten og tilføjer:

»Det er ikke journalistikkens rolle at spekulere. Det er journalistikkens primære rolle at viderebringe korrekt information hurtigt.«

Kommentarer

kommentarer