Trump havde ret

Donald Trump er den amerikanske præsident, der i de sidste tre årtier har fået den dårligste medieomtale i de amerikanske medier. Men det har ikke forhindret ham i at blive den mest indflydelsesrige person i verden: at blive den amerikanske præsident. De gamle mediers funktion som gatekeepere er under pres.

Imod alle odds vandt den 70-årige byggeentreprenør og tv-personlighed Donald Trump det amerikanske præsidentvalg i 2016. Men de første 100 dage som præsident i de amerikanske medier blev en katastrofe.

En ny undersøgelse fra Pew Research Center viser, at medieomtalen af Donald Trumps første to måneder var endda historisk dårlig, hvis man sammenligner med de tre forudgående præsidenter.

Klik på billede for at se i stort format

Hvor Clinton, Bush og Obamas medieomtale var balanceret med tendenser til mere positiv end negativ dækning, så fik Trump alvorlige medie-tæv med omfangsrig kritisk medieomtale. Således var 62 procent af hans samlede medieomtale i de etablerede medier negativ vinklet over for ham eller hans administration.

Trump har i lang tid hævdet, at han og hans kampagnefolk, og nu hans administration, ikke er blevet fair behandlet af de etablerede medier. Hans berømte udtryk ”Fake News” er netop rettet mod de gamle hæderkronede medieinstitutioner, som, han mener, ikke behandler ham retfærdigt.

Trump har ifølge Pew Research Centers nye undersøgelse ret så langt, at det nu er dokumenteret, at balancen i mellem positiv og kritisk dækning af hans præsidentskab er tippet.

Klik på billede for at se i stort format

Højrefløjs medier mere positive over for Trump

Undersøgelsen – ”Covering President Trump in a Polarized Media Environment” – analyserer mere end 3.000 nyhedshistorier fra de første 100 dage af Trump-præsidentskabet på tværs af 24 amerikanske medier med indhold fra tv, radio og internettet.

De 24 medier er blevet inddelt i tre hovedgrupper ud fra deres publikums politiske sammensætning. Medier med erklæret venstreorienteret publikum, medier med erklæret højreorienteret publikum og medier med publikum, der ikke definerer sig som værende til venstre eller højre på den politiske skala.

Selv om alle 24 medier dækkede de samme historier, så viser Pew Research Centers undersøgelse, at der var enorme forskelle på mediernes dækning af Donald Trump og hans administration.

Især varierede balancen mellem positive og negative vurderinger af Trump-administrationens ord og handlinger efter, hvilke kilder journalisterne benyttede i deres historier.

De medier, der har et højreorienteret publikum, citerede færre kildetyper og fremhævede mere positive vurderinger af Trump og hans administration end medier med publikum fra midten og venstresiden af det politiske spektrum.

Klik på billede for at se i stort format

Ligesom deres journalister var mindre tilbøjelige til at udfordre noget, som præsidenten sagde, hvor det forholdt sig direkte modsat hos de medier, der læner sig politisk til den anden side.

Undersøgelsen viser, at der også var betydelig forskel på, i hvor høj grad journalisterne gik direkte ind og modbeviste eller korrigerede erklæringer og citater fra præsident Trump eller et medlem af hans administration.

Samlet set forekom dette i én ud af ti historier i de højreorienterede medier, mens det var omkring syv gange så almindeligt i historier fra medier med et venstreorienteret publikum.

At Donald Trump alligevel, på trods af den kritiske mediedækning, lykkedes med at blive USA’s præsident undrer ikke den mangeårige journalist og tidligere USA-korrespondent, Lasse Jensen.

Han hælder til den gamle Simon Spies-doktrin, der siger, at: Al omtale er bedre end ingen omtale. Og det har fungeret for Donald Trump.

»Manden er jo simpelthen underholdende og farverig, fordi han er den, han er. Set fra et journalistisk synspunkt, så er han en god historie – simpelthen. Det gav ham en massiv medieomtale. Det er blevet vurderet, at han fik for 2 mia. dollars gratis medieomtale, hvis man gør det op i annonceværdi. Det kan godt være, at medierne gik kritisk til ham, men han fik en enorm platform, så han ikke var til at komme udenom,« forklarer Lasse Jensen.

Twitter – Trumps skrivemaskine

Med 41 mio. følgere på Twitter er Donald Trumps satsning på de sociale medier et magtfuldt eksempel på, at det fungerer for en politiker, at ’bypasse’ de gamle medier. At gå uden om dem og dermed ophæve deres funktion som gatekeepers.

Trump lægger ikke selv skjul på, at det er en bevidst strategi at sætte sin egen agenda via Twitter og på den måde gå uden om de etablerede medier, og det han kalder deres unfair mediedækning.

I et interview med ”Fox Business Network” sidste måned, sagde han, at han ikke ville være blevet valgt som præsident, hvis ikke det var for Twitter:

»Hvis jeg skal være helt ærlig, så tvivler jeg på, at jeg ville være her, hvis ikke det var for de sociale medier. At tweete er som at skrive på skrivemaskine – når jeg sender noget ud, bringer I det straks. Når nogen siger noget om mig, så kan jeg bare bing, bing bing og tage mig af det,« sagde han ifølge Reuters og kaldte Facebook og Twitter for ”fremragende platforme”.

Lasse Jensen pointerer dog, at Trump udelukkende kan sætte sin egen agenda, fordi de etablerede medier vælger at citere hans tweets:

»Det er ikke Twitter, der sætter dagsorden. Det sker via Twitter, ja, men det er udelukkende fordi, de traditionelle medier citerer hans tweets, at de får den enorme udbredelse. Så man kan diskutere, om han ligefrem bypasser de traditionelle publicistiske medier.«

Journalister under pres

Meget tyder på, at dette er en ny medievirkelighed. At Donald Trump ikke er alene om at vælge en mediestrategi, der primært går ud på at gå uden om de traditionelle mediekanaler.

Journalister oplever oftere og oftere, at politikere ikke ønsker at blive interviewet, men derimod henviser journalisterne til deres Facebook-side. Og der vil komme mere af det, vurderer Benjamin Rud Elberth, mangeårig rådgiver i de sociale medier:

»Fremover vil vi se, at der kommer meget mere. Det ville være mærkeligt andet, da det er en helt naturlig udvikling med de kommunikative muligheder, der ligger i det her.«

Trump er et eksempel på, at politikere kan benytte de sociale medier til at sætte deres egen dagsorden, men han længe ikke den første, påpeger Benjamin Rud Elberth:

»I Danmark har vi set det i adskillige år, at politikere forsøger at styre deres egen kommunikation. Anders Fogh gjorde det allerede i 2007, hvor Venstre oprettede deres egen TV-kanal på Facebook, og i 2011 sendte Helle Thorning live-TV på Facebook. Der er mange eksempler på, at danske politikere benytter denne strategi.«

Der går næsten ikke en uge, hvor den nye konflikt mellem politikere og journalister ikke popper op. Men magtbalancen er tippet.

For to uger siden sendte TV 2 dokumentaren ”En rigtig møgsag” om misbrug af penge i Kommunernes Landsforening (KL). KL valgte ikke at medvirke i udsendelsen men lagde et tre sider langt svar på kritikken fra dokumentaren ud på deres Facebook-side samme dag, som udsendelsen blev sendt.

Til fagbladet Journalisten forklarede KL’s kommunikationschef Ida Thuesen Nielsen:

»Vi valgte Facebook, fordi vi gerne ville fortælle vores side af historien og Facebook er det største sociale medie,« sagde hun og fremhævede, at på Facebook kan man selv fortælle sin historie. Man har ikke mulighed for at præsentere et tre sider langt dokument i medierne ifølge Ida Thuesen Nielsen.

Demokratiets vagthunde udfordret

At bruge de sociale medier for at undgå kritiske spørgsmål er heller ikke fremmed for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). I 2013 under den såkaldte GGGI-sag, hvor klimaorganisationen GGGI blev beskyldt for at misbruge offentlige midler, valgte han både før og efter under et meget omtalt ”maraton-pressemøde” kun at udtale sig på Facebook.

Lasse Jensen peger på, at vi i disse år oplever et grundlæggende skift i medieudviklingen.

»Vi journalister ser gerne os selv som demokratiets vagthunde, og der bliver vi udfordret. Den berømte gatekeeper-funktion er under forandring. Der er jo ikke så mange ”gates” mere som før i tiden, selv om TV stadig er et magtfuldt medie,« forklarer Lasse Jensen og fortsætter:

»Men der er ingen tvivl om, at de sociale medier stiger i betydning. Det er virkeligheden nu. Så slipper kilderne også for det ulidelige og besværlige filter, som vi journalister er,« siger Lasse Jensen, der dog påpeger, at på mange måder er der ikke så meget nyt under solen, for magthavere har til alle tider benyttet sig af de midler, de nu engang har til rådighed, og han tilføjer:

»Men det, der er afgørende nyt, er, at vi journalister har ikke længere monopol på nyhedsdækningen.«

Journalisternes funktion som gatekeepere, der bestemmer, hvad der ender i mediernes spalter og sendetid er forbi, eller som minimum nu sat kraftigt under pres. Men det er først og fremmest et problem for journalisterne og de gamle hæderkronede medier selv, vurderer Benjamin Rud Elberth:

»Det her er først og fremmest et problem for journalisterne. Hvis de tror, at de skal fungere som gatekeepers, om hvem der kommer til orde i den offentlige debat. Det kan også være et demokratisk problem, hvis vælgerne ikke kan gennemskue, at det er en form for envejskommunikation. Men jeg tror, at i dag er de fleste danskere godt klædt på til at forstå, hvordan det fungerer, og kan godt navigere i den spin-virkelighed, de bliver udsat for.«

Benjamin Rud Elberth mener, at bruge de sociale medier til at sætte sin egen dagsorden er en fremragende kommunikationsstrategi. Noget kunne tyde på, at han har ret.

Trump havde alle odds imod sig men blev alligevel præsident. De etablerede medier var hårde i deres dækning af hans kampagne og i hans første periode som præsident.

Hans svar var: ”Bing, bing, bing.”

Kommentarer

kommentarer