Hvem tænder på en tænketank: Cepos sætter dagsordenen

Det Etiske Råd har en direkte linje til Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten, Børsen og Berlingske er vilde med CEPOS’ analyser, det viser en Infomedia-analyse udført for Bias.

Tænketanke har gennem de seneste ti år indtaget en væsentlig plads i samfundsdebatten, hvor de bidrager med analyser, forslag til politik og nye synspunkter. Det er langt fra tilfældigt, hvilke medier der bringer tænketankenes analyser.

Hjemmebanefordel giver tænketankene plads i spalterne

Medierne har deres klare favoritter blandt tænketankene, som de hyppigst refererer.

”Analysen viser klart, at der er hjemmebanefordel for både blå og røde tænketanke,” siger Lasse Skjoldan, der er Senior Adviser i Infomedia og står bag analysen og giver eksempler på hjemmebanefordelen.

Den hjemmebanefordel betyder, at bestemte tænketanke meget hyppigt optræder i bestemte medier.

”CEPOS er nummer ét i de forretningsorienterede medier JP, Berlingske og Børsen, mens AE-Rådet er nummer ét i Politiken, hvor CEPOS er henvist til en fjerdeplads,” forklarer Lasse Skjoldan.

At tænketankene kan have en hjemmebanefordel hos bestemte medier, er Mark Blach-Ørsten helt enig i. Han er professor MSO på Roskilde Universitet og forsker blandt andet i tænketanke.

”Der er en tendens til, at aviserne vælger tænketanke efter deres egne interesser, altså så indholdet passer til avisens læsere og de emner, avisen helst skriver om,” forklarer han.

Hjemmebanefordelen kan altså både bestå i et emneoverlap som mellem Det Etiske Råd og Kristeligt Dagblad, som begge har stort fokus på etik, men også som et mere økonomisk fokus som det er tilfældet mellem CEPOS og de tre business-aviser Jyllands-Posten, Børsen og Berlingske.

Herunder kan du se de hyppigste kombinationer af tænketanke og medier.

Tykkelsen på stregerne angiver, hvor stærk relationen er målt i antal referencer til en bestemt tænketank bragt i det pågældende medie. De konkrete tal kan aflæses i tabellen under grafen.

Nichesamarbejde styrker de små

At der er forskel på, hvor ofte et medie refererer en tænketank, behøver dog ikke være et resultat af en politisk hjemmebanefordel. Det kan ganske enkelt bunde i fælles interesseområde, forklarer Lasse Skjoldan.

Den kobling er især tydelig mellem de mindre tænketanke og nichemedierne.

”Niche-koblingerne fremstår meget klart i denne analyse. En niche-kobling er en kobling mellem et niche-medie og en niche-tænketank.”

Niche-koblingerne er derfor med til at give de mindre tænketanke taletid i medierne.

”Gode eksempler på niche-koblinger er Etisk Råd, som synes at have en direkte linje til Kristeligt Dagblad. Der er også Concito, som er godt eksponeret i Altinget, Det Økonomiske Råd, som især er synlig i Børsen, og KORA, som især får sin omtale i Mandag Morgen.”

Omvendt findes der også tænketanke, som nærmest aldrig optræder i bestemte medier.

Analysen giver ikke noget svar på årsagen til de manglende samarbejder mellem tænketanke og medier, men en del af forklaringen er, at Ugebrevet A4, som tegner sig for syv af de mest sjældne kombinationer, kun refererede til tænketanke 71 gange i løbet af 2016.

Se de mindst hyppige kombinationer herunder.

Tænketanke udfylder tomrum i debatten

I løbet af de seneste ti år har tænketankene fået et solidt greb i samfundsdebatten herhjemme. De producerer analyser, som ofte refereres i medierne, og får på den måde bredt deres budskaber ud til både borgere og beslutningstagere.

Samtidig er antallet af tænketanke vokset, så der i dag er omkring 30 tænketanke i Danmark, viser både forskning og en analyse fra Toft Kommunikation.

Succesen skyldes, at tænketankene er lykkedes med at udfylde et tomrum i samfundsdebatten, hvor der har manglet ny viden og nye ideer, som ikke kom fra de politiske partier eller etablerede interesseorganisationer, forklarer Mark Blach-Ørsten.

”De forsøger at brande sig som uafhængige og understrege, at de bidrager med et nyt perspektiv.”

Og den mission er lykkedes.

”De er blevet lukket indenfor i den offentlige debat af både medier og politikere.”

Den konklusion bekræftes af Bias’ Infomedia-analyse, der dækker 2016.

Tænketankenes succes understreges af, at de største af dem optrådte i dagbladene mere end 1.000 gange i 2016.

Se de ti mest citerede tænketankes evne til at komme i medierne herunder.

Analysen er inspireret af artiklen Tænketankes brug af dagbladene som et marked for politiske idéer i Danmark, der udpeger de ti mest citerede tænketanke. Medierne er en kombination af dagblade og et par udvalgte nichemedier.

”Analysen viser, at der fortsat er en ret bred dækning af tænketankene. Det er især i vores morgenaviser, men også i både tabloid- og nichemedier har de stor gennemslagskraft,” siger Mark Blach-Ørsten.

Medierne skal klæde læserne bedre på

Mens tænketankenes indtog på den ene side betyder frisk blod i debatten, stiller det på den anden side store krav til medierne, der formidler analyserne.

Det kan nemlig være svært at skelne, hvornår tænketankene bidrager med ekspertviden, og hvornår deres bidrag i højere grad er et partsindlæg.

Det stiller store krav til medier og journalister, mener Mark Blach-Ørsten. Et ansvar, som medierne ikke altid formår at løfte.

”Nyhedsmediet har pligt til at oplyse om både politisk ståsted, økonomisk grundlag og linke til den hele analyse, så læserne har en rimelig chance for at afkode de interesser, der ligger bag tænketankens analyse.”

Samtidig bør journalisterne, der formidler tænketankenes analyser, være kritiske og ikke bare bringe resultaterne uden at forholde sig til, hvordan analyserne er udarbejdet.

”Journalisterne bør også udøve metodekritik. Det ville jeg klart anbefale, at nyhedsmedierne blev meget bedre til.”

Det kan umiddelbart lyder som meget ekstra arbejde for medierne, men Mark Blach-Ørsten er sikker på, at det i det lange løb er den rigtige vej at gå for medierne.

”Det, vi betaler en avis for, er den selvstændige bearbejdning af information – ikke ukritisk viderebringelse.”

Herunder kan se se, hvilke medier, der flittigst refererer til tænketanke.

Den samlede analyse kan downloades her. Analysen må gerne citeres, hvis kilden angives som Infomedia for Bias.

Kommentarer

kommentarer