Foto: Scanpix

SKAT forstod ikke alvoren i disse grafer – gør du?

SKAT blev snydt for 12,3 milliarder i refusion af udbytteskat. Men flere tal advarede faktisk om, at der var noget helt galt. Det fik dog ikke SKAT til at stoppe med udbetaling af de mange milliarder.

Vi har gravet i sagen og fundet fire grafer, der illustrerer eskaleringen af skandalen, der beløber sig til mere end 12 milliarder kroner.

Vi tør godt kalde de fire grafer for Danmarks dyreste.

Din opgave er at studere graferne og vurdere, hvornår du ville have råbt vagt i gevær, hvis du havde været ansat i SKAT.

Hvornår ville du have stoppet skandalen?

Svindelen foregik ved, at udlændinge har fået refunderet udbytteskat ved at foregive at eje danske aktier, som de havde betalt udbytteskat af, har Skatteministeriets Interne Revision forklaret i Rigsrevisionens rapport om sagen.

Svindelen var dog ikke mere kompliceret, end at SKAT kunne have opdaget den, hvis de havde ført en tilstrækkelig kontrol med udbetalingerne. Det gjorde de bare ikke, konkluderede statsrevisorerne.

”Statsrevisorerne påtaler på det skarpeste, at SKAT har ført en helt utilstrækkelig kontrol med udbetalingerne af refusion af udbytteskat, og at Skatteministeriets tilsyn har været særdeles mangelfuldt.”

Men nu til sagens kerne. Spørgsmålet er, om du kunne havde forhindret skandalen i at nå de højder, den rent faktisk endte med at gøre?

Forestil dig, at du arbejder i SKAT og holder øje med udviklingen i refusion af udbytteskat.

Herunder bringer vi fire grafer, som viser den udvikling.

Er det grafer, der ville have fået dig til at spærre øjnene op, før de 12 milliarder var fosset ud af statskassen?

Eller hvornår ville du have reageret?

Antal ansøgninger steg fra 6000 til 20.000 på fem år

En skandale i størrelsesordenen 12 milliarder kroner bliver ikke skabt på én dag. Det gjorde sagen om refusion af udbytteskat heller ikke. SKAT forklarer selv, at svindlen stod på i perioden fra 1. januar 2012 til 5. august 2015, det vil sige gennem mere end tre år.

Rigsrevisionens opgørelse af omfanget af refusioner af udbytteskat dækker perioden fra 2010 til august 2015.

I løbet af de godt fem år stiger antallet af ansøgninger om refusion fra 6.019 i 2010 til 16.374 i 2014. Den eksplosive vækst betød, at antallet ville runde de 20.000 årlige ansøgninger, hvis ikke der var blevet sat ind. Det viser Rigsrevisionens egen fremskrivning af tallene.

Men den kraftige vækst i antallet af ansøgninger fik ingen alarmklokker til at ringe hos SKAT.

Tværtimod skriver Rigsrevisionen i sin rapport, at ”SKAT [var] i gang med at oplære nye medarbejdere for bl.a. at kunne håndtere et stigende antal refusionsanmodninger…”

SKAT havde altså bemærket, at der var sket en voldsom stigning, men i stedet for at være på vagt, gik de i gang med at uddanne medarbejdere, der kunne håndtere det stigende antal anmodninger.

Af grafen herunder fremgår det, hvordan antallet af ansøgninger steg voldsomt i de år, hvor svindlen stod på.

Det ansøgte beløb 18-dobles

Antallet af ansøgninger om refusion gjorde altså ikke indtryk hos SKAT, men hvis det gennemsnitlige beløb, ansøgerne ville have refunderet, var steget lige så kraftigt, ville det da have fået alarmklokkerne til at ringe. Eller hvad?

I 2010 søgte ansøgerne i gennemsnit om 37.113 kroner. Beløbet ligger på nogenlunde samme niveau i 2011 og 2012, men så sker der noget. I 2013 er det gennemsnitlige beløb steget til 115.657, året efter er det 252.318 og i 2015 eksploderer beløbet til 681.007 kroner.

Med andre ord bliver det gennemsnitlige beløb cirka 18-doblet i løbet af den femårige periode.

Af grafen herunder fremgår det, at beløbet, ansøgerne søgte om at få refunderet, voksede eksplosivt i de år, svindlen stod på.

Fra 10 procent til halvdelen

I 2010 og 2011 udbetalte SKAT henholdsvis 10 og 11 procent af den indbetalte udbytteskat i refusion. Andelen vokser dog kraftigt i årene efter og rammer en tilbagebetalingsprocent på lige under halvdelen i 2015.

Et hurtigt blik på refusionsprocenten ville altså have fortalt SKAT, at den kraftige stigning i antallet af ansøgninger og de ansøgte beløb ikke blev modsvaret af en tilsvarende stigning i indbetalingen af udbytteskat – for så ville refusionsprocenten ikke være steget så voldsomt.

Heller ikke dette advarselssignal fik SKAT til at trække i nødbremsen.

Af grafen herunder fremgår det, at refusionsprocenten lå på omkring 10 procent, før svindlen startede. Herefter steg den til næsten 50 procent på bare et par år.

Millioner bliver til milliarder

Retter vi fokus mod det, det hele egentlig handler om, nemlig penge, er der også tale om en ganske spektakulær udvikling.

I 2010 havde SKAT en indtægt på 6,36 milliarder i udbytteskat og udbetalte 680 millioner kroner i refusion.

Et par år senere viser kalenderen 2015, og tallene har udviklet sig bemærkelsesværdigt. Her havde SKAT en indtægt fra udbytteskatten på 19 milliarder kroner, men udbetalte 9,3 milliarder i refusion – og det er vel at mærke tal, der kun dækker perioden frem til 5. august, hvor SKAT lukker kassen i, da de bliver opmærksomme på den omfattende svindel.

SKAT oplevede altså en firedobling af den indbetalte udbytteskat, men en væsentlig kraftigere vækst i refusionerne.

Af grafen herunder fremgår både stigningen i den indbetalte udbytteskat og den endnu kraftigere stigning i refusionerne.

Udbetalingerne af refusion buldrede altså af sted med en vækst på 1.300 procent, men det fik ikke SKAT til at reagere.

Heldigvis blev SKAT advaret om, at der var svindlere på spil, ellers er det ikke til at spå om, hvornår svindlen var blevet stoppet.

”Der er ikke noget i Rigsrevisionens undersøgelse, der peger på, at SKAT eller Skatteministeriet uden disse oplysninger ville have reageret på den markante stigning i refusionen af udbytteskat fra 0,68 mia. kr. for hele 2010 til 9,3 mia. kr. i de første godt 7 måneder af 2015, svarende til en stigning på ca. 1.300 %.”

Advarslen betød dog ikke, at SKAT med det samme smækkede kassen i, skriver Rigsrevisionen i sin rapport:

”SKAT har udbetalt 3,2 mia. kr. i refusion af udbytteskat efter det tidspunkt, hvor SKAT modtog oplysninger udefra om den formodede svindel, og indtil udbetalingerne blev sat i bero.”

Fire grafer viste altså markante udviklinger for refusionen af udbytteskat, men der skulle et tip udefra til, før SKAT fik stoppet svindlerne.

Fortæl os på Facebook, hvornår du ville have sat en stopper for svindlerne.

Kommentarer

kommentarer