I forrige uge offentliggjorde regeringen sin anden store plan for udflytning af statslige arbejdspladser.
Bias undersøger, hvem der bliver tabere og vindere i det store spil om de nye og udflyttede arbejdspladser.
Odense er samlet set blevet den store vinder. Alene i den nye plan står byen til at få 465 statslige arbejdspladser. Lagt sammen med de 286, byen fik i 2015, ligger Odense i top blandt alle landets større og mindre provinsbyer.
Udflytningen i 2018: Odense, Aarhus og Roskilde ligger i top
Kilde: Regeringen
Det er også bemærkelsesværdigt, at det især er de større provinsbyer, der er blevet begunstigede. Ifølge den nye plan får Aarhus 306 flere arbejdspladser, og Aalborg får 156.
Udflytningerne i 2015 og 2018 samlet: Odense, Næstved og Aarhus ligger i top
Kilde: Regeringen, Altinget
Ud fra de samlede tal fra 2015 og i år, kan vi i figuren ovenfor se, at Aarhus ligger nummer tre med i alt 507 statslige arbejdspladser, mens Aalborg ligger på en femteplads med 375 nye statslige arbejdspladser.
Region Sjælland får flest statslig arbejdspladser
Kilde: Regeringen
Hæver vi os et niveau op og ser på regionerne, kan vi se, at Region Midtjylland har fået flest nye og udflyttede statslige arbejdspladser ifølge planen fra i år. Som det fremgår af figuren ovenfor, står Region Midtjylland til at få 1.082 flere arbejdspladser.
Men Region Midtjylland fik kun 554 arbejdspladser i 2015. Det gør samlet set Region Sjælland til den store vinder med i alt 2.154 arbejdspladser, hvis man lægger tallene fra den gennemførte plan sammen med tallene i den nye, skitserede plan.
Ovenfor kan du ved at klikke på de tre faner selv se, hvor mange arbejdspladser regionerne har fået og står til at få.
København må vinke farvel til arbejdspladser
Odense er den klare vinder i spillet om de statslige arbejdspladser. I den næste figur kan du se de samlede lister over alle byer, der har fået statslige arbejdspladser på tværs af de to udflytningsplaner. Igen er dataene for overskuelighedens skyld opdelt i tre faner.
Kolding ligger i bunden, hvis vi lægger de to udflytningsrunder sammen, og får, hvis den seneste plan bliver ført ud i livet, kun fire statslige arbejdspladser. Det er fire medarbejdere fra dele af Det Etiskes Råds sekretariat.
Men de reelle tabere i planerne er de provinsbyer, der ikke er med på listen. Og så selvfølgelig København, der må vinke farvel til størstedelen af de udflyttede arbejdspladser.
Odense har scoret flest statslige arbejdspladser
Kilde: Regeringen, Altinget
Placeringen af de nye statslige arbejdspladser og uddannelsespladser
Kilde: Regeringen/Bedre Balance II
Kommentarer