Foto: GettyImages

Så dyrt bor de andre partiledere

I den forgange uge flød de sociale medier over med historier om kvindelige venstrefløjspolitikeres køb af luksusboliger. Pernille Skipper og Johanne Schmidt-Nielsen har nemlig begge i det forgangne år købt dyre boliger i København.

Vi har brugt lejligheden til at se nærmere på, hvordan de forskellige partiledere bor. Vi har kun set på, hvor partilederne har deres adresse. Hvis de har flere boliger er disse ikke taget med. Fx ejer Lars Løkke er hus i Græsted, men bor til leje i Nyhavn. Det er i det tilfælde Nyhavnsadressen, der er brugt.

Måske lidt overraskende, så er det generelt rød bloks ledere, der bor på de dyreste adresser, både hvad angår kvadratmeterpriser i deres område og hvad de rent faktisk har betalt for deres boliger.

Alternativet bor på den dyreste adresse

Hvis vi ser på kvadratmeterpriserne i de postnumre, hvor partilederne bor, så er der stor forskel. Alternativets leder Uffe Elbæk, der bor på Frederiksberg, har adresse i det dyreste område, hvor kvadratmeterpriserne er meget tæt på 43.000 kr. Det er 37.000 kr. mere pr kvadratmeter end hos Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl i Vejle, hvor man kan få en bolig for lidt under 6.000 kr. pr kvadratmeter.

På nær Lars Løkke Rasmussen, så er det blå bloks ledere, der bor i de billigste postnumre. Det skyldes primært, at de alle har adresse i Jylland, hvorimod de andre partiledere har adresse i og omkring hovedstaden.

Enhedslisten har betalt mest pr kvadratmeter

Hvis man ser på, hvad partilederne rent faktisk har betalt for deres ejendomme, så ligger Enhedslistens leder Pernille Skipper klart i front, med hendes nye penthouselejlighed på Nørrebro. Hende og ægtefællen betalte mere end 44.000 kr. pr. Kvadratmeter, da de købte lejligheden i januar. Helt i bund ligger Anders Samuelsen fra Liberal Alliance og Kristian Thulesen Dahl, der med boliger i henholdsvis Horsens og Vejle kommune også har købt billigst

Rød blok bor i de dyreste boliger

Der er to klare niveauer i partiledernes boliger. Halvdelen bor i boliger, der har kostet tæt på 4 millioner og den anden halvdel bor i boliger, der har kostet en del under to millioner. Pernille Skippers penthouse lejlighed falder her i rangordenen, da hun ikke har købt så mange kvadratmeter som nogle af hendes andre partileder-kollegaer i rød blok.

Kommentarer

kommentarer