Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering / Scanpix

Overblik: Hvem skal besætte de dyre sengepladser på Lindholm?

Beregninger viser, at det kommer til at koste 1,8 mio. kr. pr. person at drive det nye udrejsecenter på øen Lindholm. Hovedparten af de fremtidige indkvarterede bliver formodentlig kriminelle fra Mellemøsten.

I løbet af de sidste par uger er en lille ø i Stege Bugt blevet omdrejningspunkt i dansk politik.

Og det er nok næppe gået mange næser forbi, hvad det er, der skal ske på den 7 hektar store ø ved navn Lindholm: Der skal etableres et nyt udrejsecenter for udlændinge, der på grund af kriminelle forhold er blevet udvist, men som ikke kan rejse tilbage til deres hjemland.

Det er et af hovedpunkterne i den finanslovsaftale, som regeringen og Dansk Folkeparti sammen fremlagde 30. november.

På Lindholm kommer de udviste udlændinge til at leve mere isoleret, end det i dag er tilfældet ved Udrejsecenter Kærshovedgård, og det skal være både dyrt og besværligt at komme til og fra øen med færge, har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg meldt ud.

Lindholm-planen får kritik fra forskellige sider af det politiske spektrum. Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, kalder planen »tåkrummende og ulækker«, og Radikale Venstres politiske leder, Morten Østergaard, kalder det »symbolpolitik i lårtykke stråler«.

Fra den anden side kritiserer regeringens eget medlem af Folketinget Marcus Knuth (V) placeringen af det nye udrejsecenter:

»Jeg må sige, at det er en meget underlig beslutning, og en underlig lemfældighed med skatteborgernes penge, at man vil bygge et asylcenter på en ø, hvor man først skal rive et forsøgscenter ned, og på en ø, som ligger så tæt på Sjælland med hurtig adgang til København,« har han udtalt til Berlingske.

Marcus Knuth kender til nabolaget, for Lindholm ligger nemlig i den valgkreds, han er opstillet til Folketinget i.

Også uden for Folketinget møder planen kritik. Jurist og vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, advarer om, at udflytningen af de udviste udlændinge til Lindholm kan være på kant med menneskerettighederne:

“Man må ikke frihedsberøve de her personer. Hvis det samlede setup bliver skruet sådan sammen, at det er meget stramt, kan det godt være, at man i menneskeretlig forstand vil sige, at de faktisk bliver frihedsberøvet”, har hun sagt til nyhedsbureauet Ritzau.

Og i New York har FN’s menneskerettighedschef Michelle Bachelet udtrykt “seriøse bekymringer over planen.”

Milliondyre indkvarteringer

Desuden møder planen kritik for at være dyr. Dansk Folkeparti og regeringen vil ifølge Finansministeriet afsætte 759 millioner kroner til etableringen og driften af det nye udrejsecenter over årene 2019-2022.

Ifølge Finansministeriet vil driftsudgifterne i 2022 beløbe sig til 225 millioner kroner.

Beregninger foretaget af Dagbladet Information viser, at det i så fald kommer til at koste 1,8 millioner kroner årligt pr. udlænding, der er indkvarteret på centret.

Til sammenligning koster hver indkvarterede person på Udrejsecenter Kærshovedgård, der ligger ved Ikast i Jylland, staten 250.000 kroner om året – en sammenligning, der dog skal drages med det forbehold, at der på Kærshovedgård langt fra kun bor kriminelle udlændinge, men også afviste asylansøgere.

Hvem skal bo på Lindholm?

Ikke desto mindre er det planen, at Udrejsecenter Lindholm skal tages i brug i 2021.

Men hvem er de så, dem det hele handler om?

Ifølge finanslovsteksten er den gruppe af udlændinge, der skal indkvarteres på Lindholm, en blandet skare:

  • Udlændinge på tålt ophold
  • Udlændinge, der er udvist som følge af kriminalitet eller af hensyn til statens sikkerhed mv.
  • Fremmedkrigere
  • Afviste asylansøgere, der (i fremtiden, red.) dømmes for overtrædelse af straffeloven, våbenloven, knivloven og lov om euforiserende stoffer på eller omkring et udrejsecenter.

Udrejsecenter Lindholm skal aflaste Udrejsecenter Kærshovedgård. I hvert fald skriver regeringen og Dansk Folkeparti i finanslovsaftalen, at de er “enige om, at udlændinge på tålt ophold og udviste kriminelle ikke længere skal indkvarteres på Kærshovedgård.” Men det er ikke alle beboerne fra Kærshovedgård, der skal flytte til Stege Bugt.

Størstedelen af de indkvarterede er afviste asylansøgere, der ikke er kriminelle, men som nægter at rejse hjem, og de skal, som det ser ud nu, ikke med til Lindholm.

Kærshovedgård har indkvarteringspladser til 400 personer, mens der på Lindholm oprettes pladser til 100 og dertil en bufferkapacitet på 25. Altså en noget lavere kapacitet end både Kærshovedgård og det andet udrejsecenter, Sjælsmark ved Hørsholm, der også har plads til 400.

Fordi udrejsecentret først skal tages i brug i 2021, kan vi endnu ikke sige præcist, hvem det er, der skal bo Lindholm.

Udlændinge på tålt ophold

De formodede kommende beboere på Lindholm, vi ved mest om, er gruppen af udlændinge på tålt ophold i Danmark. Dem er der lige nu 75 af. At alle 75 nogensinde kommer til øen, er nok ikke så sandsynligt. 28 af dem ved myndighederne nemlig ikke, hvor er. Enten lever de illegalt et sted i Danmark, eller også er de forsvundet ud af landet.

Tålt ophold er en juridisk betegnelse for personer, der er blevet udvist fra Danmark på grund af kriminelle forhold, men som heller ikke kan vende tilbage til deres hjemland, fordi Flygtningenævnet har vurderet, at de her risikerer eksempelvis tortur eller dødsstraf.

Det er kriminelle udlændinge, der har afsonet deres straffe, men som efterfølgende ikke har lov til at bo i Danmark.

TV 2 har lavet en opgørelse over, hvem de 75 er, og hvad de er dømt for. Den viser, at en stor del af dem har alvorlige forbrydelser som drab og drabsforsøg i bagkataloget, men der er også eksempler på mildere former for kriminalitet.

Mange er narkokriminelle, en er dømt til udvisning efter en 20 dages fængselsdom for trusler og en anden efter en behandlingsdom for ildspåsættelse.

Forskelligartede straffeattester

18 er dømt for narkokriminalitet i Danmark, og ligeså mange for krigsforbrydelser eller andre alvorlige forbrydelser i hjemlandet, mens en del har voldtægter, drab eller drabsforsøg på samvittigheden.

Afgørelserne om de pågældende udlændinges tålte ophold er også hjemlet i forskellige lovgivninger.

56 af udlændingene på tålt ophold er blevet afvist ophold i Danmark, fordi de er blevet dømt til udvisning på grund af forbrydelser begået herhjemme, mens 17 af dem er nægtet asyl på grund af krigsforbrydelser eller alvorlige forbrydelser begået i hjemlandet, jf. Flygtningekonventionens artikel 1 F.

To er udvist, fordi de vurderes til at være til fare for statens sikkerhed, jf. Udlændingelovens paragraf 25, jf. paragraf 45 b.

Flest er fra Mellemøsten

Hovedparten af udlændingene på tålt ophold har mellemøstlig baggrund. Men listen tæller også udlændinge fra lande som Rusland, Sri Lanka og Aserbajdsjan.

Udover de nuværende 75 udlændingene på tålt ophold skal Lindholm også huse fremmedkrigere og afviste asylansøgere, der har begået større eller mindre kriminelle foreteelser.

Beboersammensætningen bliver altså en blandet flok, men kommer formodentlig primært til at bestå af enlige mænd.

Selvom Lindholm bliver kritiseret fra mange sider, er det, når man ser på den politiske debat, stadig sandsynligt, at planerne bliver realiseret – også selvom der skulle komme et regeringsskifte i løbet af 2019.

Kommentarer

kommentarer