Foto: Giphy

Nordiske journalister frygter falske nyheder

I vores del af verden peger journalister på falske nyheder som den største trussel mod deres fag. I Afrika, Mellemøsten og Asien frygter journalisterne først og fremmest deres regeringer.

Det amerikanske Time Magazine har netop kåret afdøde saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi, Reuters-journalisterne Wa Lone og Kyaw Soe Oo og andre fængslede og truede journalister – eller ‘vogterne der bekæmper krigen mod sandheden’, som magasinet også kalder dem – til ‘årets person’.

Hvert år kårer Time ‘årets person’ (på engelsk ‘Person of the Year’). Hædren gives til en person – eller en gruppe af personer, der har sat et særligt markant præg på året, der er gået.

Årets kåring vidner om, at det journalistiske fag er truet – ikke bare økonomisk af faldende oplagstal og svigtende annonceindtægter, men journalister flere steder rundt omkring i verden går på arbejde med livet som indsats.

Det tyske PR-bureau Sweet Spot PR har i undersøgelsen ‘Journalistikkens Fremtid’ (‘The Future of Journalism) spurgt journalister i 52 lande om deres syn på journalistfaget i dag.

Bureauet har stillet journalisterne tre spørgsmål:

  1. Hvad tror du, er den største trussel mod journalistik i dag?
  2. Hvis du skal definere journalistik i dit land lige nu med ét ord, hvad skulle det så være?
  3. Hvorfor skal folk bekymre sig om at beskytte pressefriheden?

Og svarene varierer meget, alt efter hvor i verden de kommer fra. Her på de nordlige breddegrader er det dog ikke vold, journalisterne peger på som den største trussel mod journalistikken.

Falske nyheder er en stor trussel i Norden

Nøjes vi med at se på svarene fra de nordiske journalister, der har deltaget i undersøgelsen, peger næsten en tredjedel af dem faktisk på, at det er falske nyheder, der udgør den største trussel mod deres fag.

Fokus på falske nyheder herhjemme er da også blevet større over de seneste par år, og tidligere på måneden har Forsvarets Efterretningstjeneste i sin årlige risikovurdering også peget på, at russiske misinformationskampagner udgør en stigende trussel – ikke bare mod journalistikken, men mod Danmark i det hele taget.

Næstflest nordiske journalist – cirka en fjerdedel – peger på, at regeringers indgreb i mediernes frihed er den største trussel mod journalistikken. Og det selvom både Norge, Sverige, Finland og Danmark anses for at være lande, pressen kan arbejde frit i. Alle fire lande ligger da også i top-10 i Press Freedom Index, der hvert år udarbejdes af Journalister uden Grænser.

Frygt for faldende oplagstal

Ser vi på undersøgelsens samlede resultater på tværs af de 52 lande, er det de faldende oplagstal og annonceindtægter, flest journalister ser som den største trussel mod deres fag. Næstflest peger på personalenedskæringers konsekvenser som den største trussel, mens falske nyheder kommer ind på en tredjeplads.

Og det er da heller ikke nogen hemmelighed, at printmedierne både herhjemme og i udlandet overordnet set styrtbløder.

Kaster vi eksempelvis et blik på de danske dagblade, viser tal fra Index Danmark/Kantar Gallup, at det de seneste ti år stort set kun er gået ned ad bakke med læsertallene. Færre og færre supplerer deres morgenkaffe med en morgenavis.

Frygt for regeringsindgreb

Flest journalister fra mellemøstlige, afrikanske og asiatiske lande, der har deltaget i undersøgelsen, svarer, at de ser regeringernes indgreb i den frie presse som den største trussel mod deres fag.

Næstflest svarer, at den største trussel udgøres af faldende oplagstal og annonceindtægter, men flere end hver tiende svarer, at vold er journalistikkens største trussel. Lige så mange peger på falske nyheder og sociale medier som de værste trusler.

Journalistik = censur

I undersøgelsen er journalisterne også blevet bedt om at betegne journalistikkens tilstand i deres eget land lige nu.

Svarene viser her, at det er i de nordiske lande, journalisterne er mest optimistiske. Over halvdelen definerer journalistikken med positive ord som ‘troværdig’, ‘kvalitet’, ‘fri’ og ‘opmærksomhed’.

Helt i den anden grøft er svarene fra journalister i Afrika, Asien og Mellemøsten, hvor kun 12,9 procent betegner journalistikken i deres land med et positivt klingende ord. Flest sætter lighedstegn mellem journalistik og censur.

Pressefrihed er afgørende for et demokrati

De adspurgte journalister er i undersøgelsen også blevet bedt om at forklare, hvorfor den brede befolkning skal bekymre sig om at beskytte pressefriheden.

Flere af journalisterne står citeret med navn, og en af dem er DR-journalist Kurt Strand. Han har svaret:

“Pressefrihed er afgørende for et demokrati, og du skal ikke tage den for givet med de aktuelle regeringsangreb i mange lande, de økonomiske nedskæringer i public service- medier og den overvældende konkurrence fra techgiganter” (Bias’ egen oversættelse).

Du kan selv dykke ned i undersøgelsens resultater her.

Kommentarer

kommentarer