Medie-giganter på statsstøtte

Er mediestøtten økonomisk narko eller et demokratisk boost? Statens årlige pengeindspøjtning afspejler en gammel mediemodel, der bygger på gamle dage, lyder det fra et netop afgået medlem af Medienævnet.

64 danske medier vil i år modtage en særlig statslig økonomisk mediestøtte. Nogle af dem vil ikke kunne udkomme uden statens penge. Andre kan godt.

En halv milliard kroner, der årligt bliver pumpet ind i mediebranchen. Og en anden halv milliard i form af nulmoms varmer også godt i regnskaberne.

Men hvorfor får de mediehuse, der godt kunne udkomme uden offentlig støtte, alligevel penge? Forklaringen er uklar. Medieforskerne taler om en sikring af et overordnet demokrati: sikring af en demokratisk samtale. Økonomer undrer sig over prioriteringer i mediehusene

En branche i vanskeligheder

Mediestøtten er en gammel opfindelse. Den kan dateres helt tilbage til 1723, hvor der blev givet ”portoprivilegier til kongeligt begunstigede, periodiske skrifter.” Siden har den haft mange forskellige liv og former, som har afspejlet mediebranchens funktion i samfundet og branchens vilkår. Og så måske alligevel ikke helt.

I dag ses medierne som en vigtig brik i et åbent, demokratisk samfund kaldet ’den fjerde statsmagt’. Både i Danmark og mange steder i udlandet anerkendes mediernes rolle som garant for et demokratisk samfund.

Selv om JP/Politikens Hus har en egenkapital på 1,9 mia. kr. modtager koncernen over 54 mio. kr. i direkte mediestøtte i 2018

Men medierne har de sidste 20 år været under omfangsrigt økonomisk pres blandt andet på grund af den teknologiske udvikling, der har udfordret de gamle medier. Læserne, lytterne og seerne forsvinder, og det samme gør de eftertragtede annoncekroner.

Samtidig er der de senere år opstået politiske bekymringer om fænomenet fake news, der har resulteret i, at den seriøse del af pressen har fået en ny legitimitet. Det er dem, der skal stimulere og fremme den demokratiske debat. Derfor mediestøtte.

En milliard til mediebranchen

At dykke ned i statens støtteordninger til de danske medier er som at dykke ned i en jungle.

Helt grundlæggende er der to former for støtte til de danske medier: Den direkte statsstøtte, som udmønter sig, og den indirekte statsstøtte.

Den direkte mediestøttepulje er på 366 mio. kroner, der bliver fordelt af Medienævnet, som tager stilling til, hvilke ansøgere der opfylder kravene til støtten.

Men den indirekte støtte vurderes af eksperter til at være på mindst samme størrelse. Det er især momsfritagelsen, eller nulmomsen, som den kaldes i medierne. I 2014 blev den vurderet til at være på 1,1 mia. kr. I dag bliver den anslået til at være ca. en halv mia. kr. værd.

Usund økonomi

At pengene er velkomne i medielandskabet, kan der ikke herske tvivl om. For nogle medier er støtten et spørgsmål om liv eller død.

Grafen viser resultat før skat og uden mediestøtte for en række medier, der har offentliggjort deres regnskab. Som det ses har langt størstedelen en rød bundlinje. Dog ikke JP/Politikens Hus og Dagbladet Børsen. Kilde: CVR-registret. Klik på grafen for at se den i større udgave.

Statsautoriseret revisor Morten Friis Munksgaard fra revisorselskabet Baker Tilly er sammen med BIAS dykket ned i en række regnskaber fra centrale mediespillere. Munksgaards overordnede konklusion om branchen er nedslående:

»Tallene viser, at de selskaber, der indgår i jeres analyse, samlet set har et positivt resultat før skat på 150 mio. kr. og har modtaget mediestøtte på i alt 237 mio. kr. Uden mediestøtte ville de have haft et samlet negativt resultat før skat på 87 mio. kr. Derfor kan man konkludere, at det er et temmelig stort negativt millionbeløb, og uden mediestøtten ville de fleste af selskaberne næppe have en sund økonomi.«

“En virksomhed som JP/Politikens Hus, der realiserer et godt resultat før skat og får mediestøtte på 54 mio. kr., er absolut ikke en nødlidende virksomhed

Morten Friis Munksgaard, statsaut. revisor, Baker Tilly

For nogle medier er støtten et spørgsmål om liv eller død. De gamle dagblade Kristeligt Dagblad og Information topper mediestøttelisten med at modtage henholdsvis knap 29 millioner og godt 25,5 millioner kroner.

Hvis vi ser udelukkende på den daglige drift, så er der kun to mediehuse, der kunne udkomme uden mediestøtten: JP/Politikens Hus og Børsen. Men kigger vi mere langsigtet på regnskaberne, så er der flere mediehuse, der har opbygget en større formue i form af egenkapital.

Støtten er som narkotika

JP/Politikens Hus har på alle måder en sund økonomi. En egenkapital på 1,9 mia. kr. og et fornuftigt resultat før skat. Morten Friis Munksgaard har svært ved at få øje på, at vi har med en virksomhed i krise at gøre.

»Resultatet før skat for JP/Politikens Hus udviser et større overskud både med og uden mediestøtte.  En virksomhed som JP/Politikens Hus, der realiserer et godt resultat før skat og får mediestøtte på 54 mio. kr., er absolut ikke en nødlidende virksomhed,« siger Morten Friis Munksgaard.

JP/Politikens Hus og Dagbladet Børsen har begge en sund økonomisk drift og kunne godt udkomme uden offentlig mediestøtte. Berlingske Media, der er belgisk ejet, har en rød bundlinje og er afhængig af dansk mediestøtte. Kilde: CVR-registret. Klik på grafen for at se den i større udgave.

Den redaktionelle produktionsstøtte er beregnet ud fra de redaktionelle omkostninger, som hvert medie har. Men noget tyder på, at statens produktionsstøtte ikke altid går til direkte medieproduktion men nærmere går ind på de store mediehuses bankkonto og luner i dårligere tider.

Hvorfor går penge til produktion af nyheder til opsparing af egenkapital? Medieforsker Frans Mortensen fra Aarhus Universitet undrer sig også, men peger på, at der er vanskeligheder med udelukkende at rette mediestøtten mod medier, der er økonomisk trængende.

»Det kan godt virke underligt, men det er simpelthen teknisk vanskeligt at lave en selektiv ordning, hvor man kun støtter de mediehuse, der virkelig står og mangler kapital. Man skal huske på, at det er støtte til et helt erhverv. Man skal også huske på, at det skal forbi EU-Kommissionen, der skal godkende det. Og det, tror jeg, ville blive svært, da de vil se med meget kritiske øjne på, hvis man i Danmark laver en mediestøtte, der favoriserer bestemte medier og ikke er rettet mod et erhverv,« siger Frans Mortensen, der dog tilføjer:

»Man har dog lavet nogle særordninger gennem tiden. Især har man tilgodeset Information og Kristeligt Dagblad.«

“Vi fik i 2010 omkring 60 millioner i årlig distributionsstøtte. Dem ville vi godt kunne leve uden, al den stund at vi havde et overskud på 267 millioner før skat

Lars Munch, bestyrelsesformand JP/Politikens Hus

At JP/Politiken årligt modtager betydelige millionbeløb i støtte er ikke mindst besynderligt fordi, at koncernen selv har været ude i offentligheden og sige, at de ikke har brug for pengene. I maj 2011 sagde Lars Munch, at JP/Politikens Hus godt kunne klare sig uden mediestøtte:

»Vi fik i 2010 omkring 60 millioner i årlig distributionsstøtte. Dem ville vi godt kunne leve uden, al den stund at vi havde et overskud på 267 millioner før skat.« For seks år siden tilføjede han i et interview i Politiken:

»Der er jo lige præcis det helt særlige problem, at visse meget vigtige medier ville få livstruende problemer, hvis mediestøtten blev fjernet. Man ender i afhængighed af støtten. Det er som narkotika let at vænne sig til, men næsten umuligt at komme ud af«.

En branche i forvirring

Denne opsigtsvækkende udtalelse fra den højst placerede chef for den største mediekoncern i Danmark, hvilken årligt modtager betragtelig statsstøtte, blev ikke fuldt op i den offentlige debat. Radio silence.

Det er de helt store mediekoncerner, der løber med de store beløb, når den årlige mediestøtte bliver udbetalt. Kilde: CVR-registret. Klik på grafen for at se den i større udgave.

Ifølge Frans Mortensen er situationen med den voksende egenkapital i JP/Politikens Hus ekstra besynderligt, fordi en ting er, at staten er med til at polstre bankkontoen hos de store mediehuse. Men, som Frans Mortensen påpeger, så virker det som om, at de store mediegiganter ikke helt ved, hvad de skal stille op med deres voksende formue:

»Det er lidt mærkeligt med den store egenkapital i mediehusene. Det tyder på, at de ikke ved, hvad de vil bruge pengene til. At de befinder sig lidt i vildrede. De burde bruge pengene på at udvikle det journalistiske produkt. I stedet sparer de op og skærer på de traditionelle områder ved hjælp af fyringer,« siger  Frans Mortensen, og tilføjer:

»Vi har set, at JP/Politikens Hus har brugt noget af deres opsparede egenkapital til opkøb. Senest var det, da de købte sig ind i Børsen. Men umiddelbart virker branchen tøvende og i tvivl om, hvilken retning de skal gå.«

Forældede regler, der uddeler mediestøtte

BIAS har talt med flere medlemmer af Medienævnet. Vi ville godt have haft svar på, hvorfor staten sender penge efter veldrevede og økonomisk sunde virksomheder som fx JP/Politikens Hus og Børsen.

Ingen af dem BIAS har talt med ønsker at udtale sig, men Pernille Tranberg, der netop er trådt ud af Medienævnet, der uddeler de mange millioner, henviser til, at det er politikerne, der opstiller spillereglerne, som Medienævnet arbejder ud fra.

»Hvorfor reglerne er, som de er, må du spørge politikerne om. Det er politikerne, der har fundet på reglerne, som Medienævnet uddeler støtte ud fra,« siger Pernille Tranberg, der er tidligere journalist, rådgiver i dataetik og medstifter af tænkehandletanken DataEthics.eu.

“Reglerne afspejler en gammel mediemodel, der bygger på, hvordan det foregik før i tiden

Pernille Tranberg, afgået medlem af Medienævnet

Hun forklarer, at reglerne stiller brede krav til medierne om, at de skal dække blandt andet økonomi, politik, kultur osv. Så på den måde er de rettet mod omnibusavis-modellen – den gamle avismodel, som vi kender fra de traditionelle aviser.

»Og det er uheldigt, da vi ved, at det, der efterspørges i dag, er nichemedier eller mere fagrettede medier. Jeg synes, at mediestøtte er godt. Det er jeg absolut ikke imod. Men jeg synes, det er en skam, at den bygger på en manglende forståelse for, hvordan mediemarkedet fungerer i dag. Reglerne afspejler en gammel mediemodel, der bygger på, hvordan det foregik før i tiden.«

Og på den måde tilgodeser mediestøtten de store gamle mediehuse.

Se hvilke medier der har fået mediestøtte i 2018 her

Mediet Bias modtog mediestøtte fra innovationspuljen i 2015 på to millioner. 

Kommentarer

kommentarer