Foto: Jacob Ehrbahn

KV17: Kun 3 ud af 10 kandidater er kvinder

Otte ud af ti borgmestre i Danmark er mænd. Syv ud af ti byrådsmedlemmer i Danmark er mænd. Til kommunalvalget i år er andelen af opstillede kvindelige politikere knap 32 procent.

Når danskerne på tirsdag går i valglokalerne for at sammensætte landets 98 byråd, bliver de mødt af en rekordhøj andel af kvindelige politiske kandidater. 32 procent af samtlige kandidater i år er kvinder. Det er den højeste andel nogensinde.

Men giver det anledning til at fejre, at kvinderne er ved at indtage landets rådhuse?

Status i dag er, at byrådssalene i landets kommuner langt fra er fyldt med kvindelige politikere. I dag er kvindernes andel i landets byråd på 30 procent.

I Sverige derimod udgør kvinderne i byrådene hele 43 procent, og i Norge er andelen 38 procent. Dermed indtager Danmark en skandinavisk bundplacering.

I det hele taget falder de fåtallige kvinder i de danske byråd i øjnene, når man sammenligner med de andre politiske organer som Folketinget, EU-parlamentet og regeringen. Her er andelen af kvinder langt højere end i byrådene.

Set i det lys er rekorden med de 32 procent opstillede kvinder ved dette kommunalvalg ikke imponerende.

De hårde historiske facts viser også, at fremgangen over de seneste 30 år har bevæget sig med sneglefart.

Stigningen er med andre ord næsten stagneret. Fortsætter tendensen med denne lille stigningskurve, vil der først være en ligelig fordeling mellem kvinder og mænd i de danske byrådssale i år 2069.

Det har fået nogle forskere til at tale om, at et glasloft er indtruffet. Det usynlige glasloft er en metafor for en række strukturelle barrierer, der forhindrer kvinder i at avancere i politik, erhvervsliv og på universiteterne, hvilket i sidste ende fører til kønsdiskrimination.

Herhjemme er det især professor Drude Dahlerup, der har været fortaler for denne teori.

 Demokratisk problem

Glasloft eller ej; det er et demokratisk problem, at landets byråd ikke afspejler den danske befolkning. Det mener i hvert fald KVINFO, videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed, der til daglig indsamler og formidler viden om ligestillingsdiskussioner.

»Det er vigtigt, at forskellige dele af befolkningen er ordentligt repræsenteret. Det gælder både, for at den enkelte vælger kan føle sig som en reel del af demokratiet, og det gælder, fordi der er brug for så bredt et felt af erfaringsbaggrunde som muligt,« siger KVINFOs direktør Henriette Laursen.

 

Ifølge Henriette Laursen er en del af problemet, at den offentlige sektor har en overvægt af kvindelige ansatte, og samtidig er kvinderne mere afhængige end mændene af, at den offentlige service fungerer, fordi det stadig er sådan, at omsorgsopgaverne i høj grad falder tilbage på kvinderne.

»Det er uheldigt, hvis det først og fremmest er midaldrende mænd, som ikke på egen krop har de samme problemer, som sidder på magten i kommunerne,« siger Henriette Laursen.

Danskere: Flere kvinder betyder mere velfærd

Men betyder den skæve kønsfordeling en reel forskel ude i landets kommuner, og agerer kvinder anderledes end mænd i dansk kommunalpolitik, når den daglige politiske virkelighed står for døren?

En tidligere Gallupundersøgelse fra 2009 viser, at danskerne ikke er i tvivl. Flere kvinder på borgmesterposter og i kommunalbestyrelser betyder øget fokus på klassiske velfærdsområder som daginstitutioner, ældrepleje og sundhed. Et kryds ved en kvinde betyder bedre børnehaver, bedre ældrepleje, bedre folkeskole og mere velfærd i det hele taget, mener danskerne.

Men forskningen er ikke klar på området, og der er ikke belæg for at konkludere, at flere kvinder i kommunalpolitik betyder øget vægtning af de klassiske velfærdsområder.

Ulrik Kjær, der er professor i statskundskab ved SDU, har i sin forskningsartikel ”Kvinder i kommunalpolitik – er grænsen nået” påpeget, at det er:

”… påvist, at kvindelige kommunalpolitikeres udgiftspræferencer ikke afviger væsentligt fra mændenes i relation til kommunale serviceområder. Køn betyder ikke noget for udgiftspræferencerne, det er de politiske partier, som er omdrejningspunktet her. To socialdemokratiske kommunalpolitikere, hvoraf den ene er en kvinde, har mere til fælles end to kvindelige kommunalpolitikere, hvoraf den ene er socialdemokrat.”

Henriette Laursen er også i tvivl om, hvorvidt man præcist kan sige, at flere kvinder for eksempel vil betyde bedre offentlig service.

»Muligvis og muligvis ikke. Men i hvert fald ville beslutningerne være taget i et forum, hvor der ville være et bredere spektrum af erfaringer med konsekvenserne af beslutningerne. Og det er demokratisk sundt,« siger hun.

 

Hvorfor er der ikke flere kvinder?

Men hvad skyldes den lave repræsentation af kvinder i dansk kommunalpolitik? Gider kvinder ikke lokalpolitik, eller er der andre forklaringer?

Der findes ikke entydig klar forskning på det område. Men Ulrik Kjær har fremlagt en såkaldt ”mætheds-hypotese”, der går på, at stagnationen i andelen af kvindelige kommunalpolitikere skyldes, at partier og vælgere har fået kvinder ”nok” – at de er tilfredse med den andel af kvinder, der i dag er til stede i byrådene. Det kan forklares med, at mange danskere muligvis har den holdning, at vi lever i et mere og mere ligestillet samfund, og den skæve kønsfordeling på det kommunalpolitiske område nok løser sig selv hen ad vejen.

Men ifølge KVINFO er dette ikke hele forklaringen. Muligvis skyldes den manglende kvindelige optræden på de kommunale stemmesedler, at kvinder er mere udsatte, end mænd er i dansk politik. Derfor fravælger kvinder oftere en karriere i dansk lokalpolitik.

»Vi ved, at kvinder i højere grad end mænd holder sig tilbage i den offentlige debat på grund af den hårde tone. Det gælder både i den offentlige debat og i byrådene, hvor kvinder bliver behandlet anderledes og nogle gange hårdere med for eksempel personlige angreb. Vi har også set eksempler på egentlig chikane, eller at beslutningerne bliver taget ”mellem mændene” eller i fora uden for byrådssalene,« siger Henriette Laursen og fortsætter:

»Det er i hvert fald tankevækkende, at jo højere op i hierarkiet, man når, jo færre kvinder er der. Selv om der er 30 procent kvinder i byrådene, så er der kun 11 procent kvindelige borgmestre. Der er altså også en frasorteringsmekanisme internt i kommunalpolitik, så de kvinder, der faktisk engagerer sig, ender med ikke at komme så langt.«

En tidligere undersøgelse fra Berlingske Research har vist, at hver fjerde kvindelig politiker har modtaget sexistiske tilråb, kommentarer, breve eller mails.

Men hvorfor er der så en højere andel af kvinder i Folketinget og for eksempel i Europa-Parlamentet, hvis kvinder fravælger lokalpolitik på grund af den hårde tone?

Det tredobbelte karriesystem

Igen er der ikke klar forskning på området, som entydigt beviser, hvorfor kvinder ikke i højere grad kandiderer til byrådsposter.

Ulrik Kjær har tidligere også fremsat en såkaldt ”beruf-hypotese,” som peger på, at kvinder har sværere ved at passe kommunalpolitik ind i en hverdag, når det politiske arbejde foregår i fritiden. Kvinderne mødes nemlig af det ”tredobbelte karrieresystem” (hjem, erhvervsjob og politik), når de går ind i kommunalpolitik.

Henriette Laursen er enig i denne forklaring.

»Der er mange årsager. Men det handler blandt andet om tilrettelæggelsen af arbejdet. Mange kvinder er stadig den hovedansvarlige for ”driften” af familien og havner derfor let med triple arbejde, hvis de går ind i politik. Så det handler både om at kigge på mødetidspunkter og på arbejdsmængden. Og så er kandidaterne opstillet af partiforeningerne, der i høj grad er domineret af midaldrende mænd. Hvis ikke der aktivt bliver sat ind, så opstiller de som regel folk, der ligner dem selv,« siger Henriette Laursen.

 

Hvis den kvindelige andel i de danske byråd skal øges, så er det ifølge Henriette Laursen først og fremmest partierne, der skal handle ved for eksempel at gøre opmærksom på problemet og dyrke talentpleje i partierne.

Hun peger på, at enkelte partier i dag har en form for kvotering på deres valglister, og i sidste ende er det partiernes interne beslutning.

Hun vil ikke afvise et kønskvotesystem, men understreger, at det ikke er den eneste løsning.

»Om man vælger en kvote eller ej, så er det vigtigt, at køn kommer med ind i de parametre, som partierne prioriterer, når de stiller kandidater op og vælger de kandidater, de vil markedsføre. I dag bliver der for eksempel taget meget hensyn til, at alle dele af kommunen er repræsenteret geografisk, man skeler også til alder, og nogle partier forsøger at prioritere selvstændige eller privatansatte. Her skal vi have partierne til at prioritere køn lige så højt,« siger Henriette Laursen.

Hun henviser også til, at staten i Norge tilbyder rådgivning i de kommuner, hvor kvindeandelen er under 30 procent, for at se om man kan finde lokale barrierer.

På tirsdag den 21. november, når valget er overstået, er vi blevet klogere på, hvordan danskerne sammensætter landets 98 byråd. Og hvorvidt de danske kvinder bliver flere eller færre, end de er i dag.

Noget kunne tyde på, at det kommunale glasloft ikke bliver sprængt denne gang.

 

Kommentarer

kommentarer