Foto: Scanpix

Kvinderne indtager flere ministerposter men..

Flere kvinder har indtaget ministerposterne i forbindelse med den nye regeringsdannelse og udgør nu den højeste andel nogensinde, men der er et lille men. Kvinder indtager sjældent de tunge ministerposter

Ni ud af 22 ministre i den nye regering “Lars Løkke III” er kvinder og det er den højeste andel af kvinder nogensinde i en nyudnævnt regering og på niveau med Lars Løkkes første regering i 2009. Her var Connie Hedeagaard dog minister i en tidsbegrænset periode på et halvt år, da hun var Minister for FN’s klimakonference i København (5. april 2009 til 20. december 2009)

Der har ligeledes tidligere været ni kvinder repræsenteret ved en regeringsdannelse, det var i 2011 Da Helle Thorning præsenterede sin første regering i. Men dengang var der 14 mænd og kvinderne repræsenterede således kun 40 procent mod de nuværende 41 pct.

Der har dog undervejs mellem regeringsdannelser været regeringener der bestod af 48 procent kvindelige ministre. Det var tilfældet i en kort periode mellem de to ministerrokader i slut 2012 og midt 2013.

Men det hører til sjældenheder at en kvinde får en af de store ministerposter. Hvis man ser bort fra ministerrokader har Danmark aldrig haft en kvindelig Finansminister, udenrigsminister, skatteminister eller forsvarsminister (Gitte Lillelund Bech var i en kort periode forsvarsminister og Lene Espersen var i en kort periode udenrigsminister i 2010-2011 i forbindelse med en ministerrokade) Oftest indtager kvinder de mere bløde ministerier såsom socialministeriet eller undervisningsministeriet.

Kommentarer

kommentarer