Kommuner: Sådan bekæmper vi hjemløshed

Antallet af hjemløse er steget i Danmark. Det er i dag sværere at komme ud af hjemløshed, men enkelte kommuner har til trods formået at vende udviklingen. Bias giver dig det samlede overblik over hjemløsheden.

Antallet af hjemløse er på otte år steget med 33 procent. Det viser en ny optælling af landets hjemløse foretaget af VIVE.

Selvom udviklingen i det meste af landet har bevæget sig i, hvad man må kalde en uheldig retning, har Odense og Københavns Kommune til trods formået at vende den negative udvikling.

Begge kommuner peger på, at en aktiv boligindsats og opsøgende arbejde er essentielt for at bringe antallet af hjemløse ned.

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, står bag den omfattende optælling. Siden 2009 har centeret hvert andet år undersøgt antallet af hjemløse i Danmark ved for eksempel at opsøge lokale herberger og gennem lokale myndigheder. Siden 2009 har antallet af hjemløse været stigende. I år ligger det på 6.635 personer.

Odense og København har formået at vende udviklingen

Ud af landets 98 kommuner har 32 kommuner formået at vende udviklingen.

Odense Kommune er en af dem. Kommunen har siden 2015 reduceret antallet af hjemløse med 35 procent.

Tom Rønning, der er boligstrategisk konsulent i Odense Kommune, mener, at faldet skal ses i lyset af, at antallet af hjemløse indtil 2015 var steget i Odense. Men udviklingen er også en konsekvens af, at kommunen i 2015 besluttede at sætte fokus på især de unge hjemløse.

I stedet for at de unge kom på forsorgshjem, som er en institution for unge hjemløse, har kommunen søgt at få de hjemløse unge i egen bolig.

Ifølge optællingen har der især været en stigning blandt unge hjemløse på landsplan. Af figurerne nedenfor fremgår det, at antallet af hjemløse unge mellem 18 og 24 de seneste otte år er fordoblet.

Ifølge Tom Rønning har Odense Kommune haft et tæt samarbejde med de almennyttige boligforeninger i kommunen. Efter de hjemløse har fået en bolig, kan man sætte ind over for problemer med for eksempel misbrug, som mange hjemløse ifølge den seneste rapport slås med og bryde den onde cirkel, mener han.

Princippet bag tilgangen kommer fra politikken ’Housing First’, som også promoveres i Socialstyrelsens nationale hjemløsestrategi.

Tom Rønning understeger dog, at det ikke er alle boligafdelinger, kommunen ønsker at henvise hjemløse til.

»Det, der er væsentligt, er, at folk ikke kommer ud i et område, hvor der i forvejen er sociale udfordringer. Det vil ikke være fornuftigt at anvise alle de hjemløse til Vollsmose. Det vil hverken fremme de hjemløses situation eller Vollsmoses arbejde med at ændre beboersammensætningen,« siger han.

Behov for billigere boliger

Tom Rønning understreger, at boligmarkedet i Odense med boliger, der er til at betale for personer på overførselsindkomster, gør, at det kan lade sig gøre at få hjemløse i bolig.

Han er derfor imponeret over, at det i Københavns Kommune også er lykkedes med at nedbringe antallet af hjemløse.

I København er antallet af hjemløse siden 2015 faldet med fem procent. Her er man enig i, at det er afgørende, at der er billige boliger til rådighed, hvis det skal lykkes at nedbringe antallet af hjemløse yderligere. Det forklarer områdechef for Hjemløseenheden i Københavns Kommune, Steen Bo Pedersen.

»Det sikkerhedsnet, vi havde før, slår ikke helt til. Udfordringen er, at en stor del af de almene boliger ligger på et huslejeniveau, hvor udsatte mennesker på offentlig forsørgelse ikke længere kan betale dem,« siger han.

Steen Bo Pedersen mener, at årsagen til det faldende antal hjemløse i København primært er, at kommunen er blevet bedre til at lave individuelle handlingsplaner for de hjemløse, der kan indeholde elementer af misbrugsbehandling eller for eksempel tilrettelæggelse af et uddannelsesforløb.

Desuden har kommunens opsøgende arbejde båret frugt, mener han:

»Det at lave en handleplan alene ændrer ikke noget, hvis borgeren ikke er motiveret. Men den filosofi, vi har i hjemløseenheden, hvor vi tager ud og møder borgerne, hvor de er, frem for at bede dem komme ind på kontoret, er med til at gøre, at vi synes, vi rykker nogle ekstra meter.«

Nedenfor kan du se udviklingen i antallet af hjemløse fordelt på kommuner.

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

Hjemløshed er ifølge optællingen især centreret omkring de store bykommuner. København og Københavns omegn huser tilsammen alene 45 procent af alle hjemløse i Danmark, mens kun 12 procent af de hjemløse er registreret i landkommunerne.

Et komplekst problem

Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, peger på, at kontanthjælpsloftet og lavere kontanthjælpssatser kan være forklaringen på den seneste stigning i antallet af hjemløse.

»Regeringen og Folketinget har vedtaget en række politikker, der er med til at spænde ben for, at vi kan knække hjemløsekurven. Dels ved de lavere kontanthjælpsydelser og kontanthjælpsloftet, som gør, at det er svært at betale de boliger, der rent faktisk er,« siger han.

Jann Sjursen understreger dog, at hjemløshed er en kompleks størrelse, da mange hjemløse slås med misbrugsproblemer, psykisk sygdom eller mangel på uddannelse, der gør det svært at finde et job.

Ifølge den nationale hjemløsetælling har 53 procent af de hjemløse en psykisk sygdom. Blandt de primære årsager til hjemløsheden angives især psykisk sygdom og stof- og alkoholmisbrug. Tilsammen udgør de tre 85 procent af de angivne årsager bag hjemløshed.

Hjemløshed er nødvendigvis ikke hovedproblemet, mener Jann Sjursen, men uddyber at man bedst kan arbejde med hjemløses andre udfordringer, når de har en bolig.

»Det kan ikke stå alene, at man får en bolig. Vi har erfaring med, at det virker at komme i bolig først. Men det kræver også tilbud, der er nødvendige for at afhjælpe de andre problemer, som hjemløse har,« siger Jann Sjursen.

Af optællingen fremgår, at flere af de hjemløse kvinder slås med en psykisk sygdom sammenlignet med de hjemløse mænd. Til gengæld er mændene klart overrepræsenteret i antallet af hjemløse. Hele 75 procent af alle hjemløse er ifølge optællingen mænd.

Jann Sjursen mener, at kommunerne de seneste år er blevet bedre til at skaffe boliger til de hjemløse, og at faldet i Odense og København i høj grad skyldes den opsøgende indsats, som kommunerne har haft. Men han peger også på, at boligforeningerne har gjort en indsats for at sikre, at folk ikke bliver smidt ud af deres boliger.

Men han efterlyser, at man i højere grad bliver bedre til at tænke ud af boksen og for eksempel giver kommunerne lov til at give huslejetilskud, og at de sociale ydelser igen kommer op på et niveau, hvor det ifølge ham er muligt at betale sin husleje.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til Jann Sjursens kritik og løsningsforslag fra Børne- og socialminister Mai Mercado (C).

Kommentarer

kommentarer