Foto: Polfoto

Juli skuffede med historisk dårligt sommervejr

Den store sommerferiemåned, juli, bragte ikke megen sommer med sig i Danmark og tangerede den værste juli nogensinde. Temperaturen lå 1,9 grader under gennemsnittet, og vi havde 19 procent færre solskinstimer.

Har man opholdt sig i Danmark over sommeren i håb om at nyde det danske sommervejr, er der stor sandsynlighed for, at man er blevet slemt skuffet. Juli har – hvis man er til sol og varme – skuffet fælt.

Bias har gennemgået DMI’s endelige opgørelse over vejrdata for danskernes foretrukne feriemåned, juli. Havde det ikke været, fordi temperaturen akkurat sneg sig op over 25 grader de to sidste dage af måneden tre steder i landet, tangerede sommeren den værste nogensinde. En sommerdag er defineret ved, at temperaturen bare ét sted i landet kommer over 25 grader. Vi skal helt tilbage til 1979 for at finde en juli måned uden en eneste sommerdag.

Samlet set på landsplan har DMI opgjort, at vi denne juli havde under 0,01 sommerdag, hvilket må ses som skuffende for de danskere, der ikke havde bestilt billet sydpå og satsede på at nyde sommervejret herhjemme.

Du har selv mulighed for at dykke ned i juli måneds vejrdata i de følgende grafer, hvor du også kan gå på opdagelse i, hvordan temperaturen, nedbøren og solskinstimerne fordelte sig på tværs af landet.

Temperatur: Juli var to grader koldere

Middeltemperaturen for juli måned i år blev 15,5 grader. Middeltemperaturen er udtryk for den gennemsnitlige temperatur i hele landet opgjort for alle døgnets timer. Sammen med juli måned i 2015, hvor temperaturen også lå på 15,5 grader, har middeltemperaturen ikke ligget lavere de seneste 12 år. Juli måned var i år 1,9 grader koldere end gennemsnittet beregnet for den 10-årige periode fra 2006 til 2015, som DMI bruger i deres beregninger.

I grafen nedenfor kan du selv sammenligne middeltemperaturen på tværs af de sidste 12 år.

Hvis de sommerresiderende danskere og besøgende turister ønskede en varm dag på stranden, var skuffelsen formentlig stor. Årets sommervejr i juli ligger i den absolutte bund blandt de højeste temperaturer målt nogensinde – eller i hvert fald så længe DMI’s vejrdata går tilbage. Sølle 26,4 grader var den højeste temperatur målt. Det svarer til den ottendelaveste maksimumtemperatur nogensinde. Det er opgjort i den såkaldte bund 10 over højeste maksimumtemperaturer målt i en juli måned, som det fremgår af listen nedenfor. Vi skal helt tilbage til 1909 for at finde en tilsvarende temperatur og tilbage til 1993 for at finde en maksimumtemperatur, der var lavere.

Der har selvfølgeligt været regionale temperaturforskelle i landet og steder, det har været rarere at opholde sig end andre. Den eneste grund til, at juli måneds sommervejr ikke slog ny bundrekord, skyldtes, at der den 30. og 31. juli blev registret temperaturer på over 25 grader tre steder i landet: på Lolland, i Holbæk og på Hammerodde.

Nedenfor kan du selv gå på opdagelse i de regionale temperaturdata fordelt på landets 98 kommuner. Den højeste middeltemperatur blev målt på Frederiksberg. Den laveste temperatur var i Hjørring.

Solskinstimer: 19 procent under gennemsnittet

En anden parameter, der kan ses som væsentlig ud fra solbaderens perspektiv, er antallet af solskinstimer. Også her stod det sløjt til. Det bliver bekræftet af vagthavende meteorolog ved DMI Klaus Larsen:

»Hvis man er til varme, har det ikke været specielt sommerligt. Det har været en kedelig, solfattig og kølig sommer,« siger han.

I gennemsnit skinnede solen i juli måned 196 timer i Danmark. Det er 19 procent under gennemsnittet sammenlignet med perioden 2006 til 2015 ifølge DMI.

På kortet herunder kan du se, hvordan solen var fordelt på tværs af landets kommuner. Hvis man har afholdt sin sommerferie på Samsø i juli, har man været særdeles heldig. Her skinnede solen i 235,7 timer. I det hele taget har øferie kunne svare sig. Sammen med Samsø ligger Bornholm, Læsø og Fanø i top fire. I bunden ligger Nordsjælland med Allerød som absolut bundskraber. Her skinnede solen kun 175,9 timer i juli. En forskel på knap 60 timer. Led selv videre på kortet nedenfor, hvor du også kan rangere kommunerne efter mest sol.

Nedbør: Stor variation

 Der faldt 78 millimeter regn i gennemsnit i juli. Det er fem millimeter mere end gennemsnittet for 2006-15. Det mest bemærkelsesværdige var dog den store variation i regnmængden. Som meteorolog Klaus Larsen udtrykker det:

»Vi har ligget ret gennemsnitligt med nedbør. Men der har været en meget stor variation. De første 20 dage er der faldet 19 millimeter, og de sidste 60 millimeter er faldet de sidste 10 dage«.

Et af de tørreste steder i juli var Skagen, og et af de vådeste steder var Voerså Hede små 70 kilometer derfra.

»Det er sjældent, at man ser så stor forskel på så kort afstand. Det skyldes, at meget af nedbøren er faldet som kraftig regn og skybrud,« siger Klaus Larsen.

Nedenfor finder du det samlede nedbørskort for Danmark.

Det bedste sommervejr fik Samsø, det værste var i Ikast-Brande

Hvis man lægger de tre parametre sammen, efter at have givet dem en score på hver parameter fra et til 98 (antallet af kommuner i Danmark), kan vi få en samlet score for, hvor vejret har været bedst. Lad os kalde resultatet for vejrpoint. Her bonner Samsø ud som en klar vinder med 264 point.

Så hvis du har været på ferie på Samsø i juli, kan du bryste dig af at have haft Danmarks bedste sommervejr. Var du derimod i Ikast-Brande, så det langt værre ud. Ikast-Brande Kommune havde Danmarks værste vejr i forhold til temperatur, nedbør og solskin. Kommunen scorer sølle 44 vejrpoint.

Hvis du vil sammenligne det samlede sommervejr på tværs af landets kommuner, kan du gå på jagt i kortet nedenunder.

Vejret har ingen hukommelse

Det en tilfældighed, at vi i år har fået så dårligt sommervejr, forklarer Klaus Larsen:

»Strømningen har været fra vest mod øst. Det har være atlanterhavslavtryk, der har præget strømningerne og vejret i Danmark. Det er koldere, end hvis du får et højtryk som sender varme og vejr op sydfra,« siger han og uddyber:

»Det er en tilfældighed. I større sammenhænge, så er det en tilfældighed. Vejret har jo ingen hukommelse som sådan«.

Overordnet er der dog tendens til mere ekstremt vejr som følge af den globale opvarmning. I fremtiden kan vi som konsekvens af opvarmningen ifølge DMI forvente somre med længerevarende hedebølger, længere tørre perioder og flere forekomster af kraftig nedbør.

Ifølge Klaus Larsen er det dårlige sommervejr i juli i år ikke udtryk for nogen generel tendens og – heldigvis – ikke noget, vi kan forvente af de kommende somre.

Kommentarer

kommentarer