Foto: Oivind Hovland/Scanpix Ritzau

Journalister kan også være bange

Den amerikanske præsident Donald Trump har erklæret krig mod pressen. Tidligere korrespondent fra USA mener, at Trump er en trussel mod den frie presse: »Trump er ikke dum. Han ved, hvad det er, han siger, og hvad det er, han sætter i gang.«

Fængsling af journalister. Love, der indskrænker kildebeskyttelse og begrænser pressens frihed. Det er ikke længere forbeholdt afrikanske og mellemøstlige stater.

Iagttagere frygter for udviklingen i USA, hvor den amerikanske præsident offentligt har bekendtgjort, at han er i krig med mainstream pressen.

Mere end 300 amerikanske medier bragte derfor torsdag i sidste uge ledere, der kritiserede den amerikanske præsident Donald Trump for hans gentagne angreb på pressen.

Forsiden af den amerikanske avis Boston Globe fra den 15. august, hvor avisens leder forsvarer pressefrihed. Det var Boston Globe, der tog initiativ til den verdensomspændende medieaktion, hvor aviser verden rundt støttede ytrings- og pressefriheden. Foto: Brian Snyder/Ritzau Scanpix.

Den koordinerede kampagne gik verden rundt og fik medier uden for USA til at støtte op om bekymringen for pressefriheden.

I Danmark valgte Politiken, Berlingske Tidende, Kristeligt Dagblad og Information også at bruge deres lederplads til at reagere på det, de opfatter som Trumps gentagne angreb på pressen og på ytringsfriheden.

»Folkets fjende«

Der kan ikke herske tvivl om, at mediernes rolle i USA de sidste to år har været under pres. Donald Trump har kaldt pressen for »folkets fjende«, og han har peget på journalisterne under valgmøder og kaldt dem for »frygtelige mennesker«, mens han hidsede sine tilhængere op.

Tidligere korrespondent for Berlingske Tidende, Kristian Mouritzen, dækkede bl.a. den amerikanske valgkamp i 2016. Han mener, at Trumps retorik er skadelig for den fri presse og måske endda inciterer  til vold mod journalister.

»Når den fremtrædende journalist Jim Acusta fra CNN deltager i et valgmøde for Trump, så gør han det vel vidende, at han risikerer at få tæsk eller det, der er værre. Det er gået fra noget, der blev betragtet som en joke, til noget, der er meget alvorligt. Det er noget, der sker i et land, hvor man ikke forventer, at journalister er i fare,« forklarer Kristian Mouritzen og peger på, at situationen i USA i dag på mange måder er uden fortilfælde.

Siden præsident Donald Trump blev valgt i november 2016, har hans retorik og hans administration haft et problem med mediemiljøet i USA. På et møde i Phoenix i denne måned kaldte han journalister “syge mennesker” og “løgnere” som “rapporterer forkerte fakta.”

Kristian Mouritzen var korrespondent i Washington for Berlingske 2013-17. Ansat på Berlingske siden 2007 – indtil februar 2013 som udlandschef. Tidligere korrespondent i Mellemøsten og i Tyskland og EU. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

»Jeg mener, at Trump er trussel mod den frie presse. Jeg begynder at kunne se, at der er en stringens i det, han siger. Når han konstant gentager, at ”I skal ikke tro på, hvad I hører, ser og læser fra pressen. For det er mig, der fortæller, hvad virkeligheden er,” så er det en tendens til at ville knuse ytringsfriheden i den form, den har i dag,« siger Kristian Mouritzen.

Indtil videre har den forværrede situation mellem Det Hvide Hus og den amerikanske presse ikke ført til mord eller fængslinger af journalister, som det sker i flere lande på kloden, men iagttagere frygter, at gryden er i kog.

Fald i antallet af myrdede journalister

CPJ, Commitee to Protect Journalists, der er en amerikansk uafhængig non-profit organisation, har i 30 år dagligt holdt øje med journalisters arbejdsforhold rundt omkring i verden.

En gang om året offentliggør de tal på fængslede og dræbte journalister og forsøger at skabe opmærksomhed om journalisternes arbejdsbetingelser.

Tyrkiet, Kina og Egypten (de mørkeblå angivet lande) er de lande i 2017, der har arresteret flest journalister i forbindelse med deres arbejde.

Antallet af journalister, der blev dræbt i forbindelse med deres arbejde, fortsatte i 2017 med at falde fra tidligere rekordhøjder i mangel af ny militærkonflikt. Det er andet år i træk, at antallet af journalister, der blev myrdet i forbindelse med deres arbejde, er faldet.

En undtagelse er dog Mexico, hvor antallet af dræbte journalister er historisk højt.

Globalt blev mindst 42 journalister dræbt fra 1. januar til 15. december 2017, hvilket er et fald i forhold til tidligere år.

»Døden er bedre end ydmygelse«

Fra 2012 til 2016 varierede antallet af dødsfald blandt journalister fra 61 til 74 årligt, da nye konflikter  i Mellemøsten resulterede i dødsfald.

Journalister, der dækker regionens krige, fortsætter med at gøre det under alvorlig risiko. Irak og Syrien var de mest dødbringende steder for journalister i 2017 med mindst otte og syv dræbt i hvert land.

Flere journalister er blevet dræbt i Irak – mindst 186 – end i noget andet land, siden CPJ begyndte at føre detaljerede journaler i 1992.

Grafen viser udviklingen i antallet døde journalister fra 1992 til 2017. Der hvor grafen “peaker” er der angivet, hvilke lande, der har domineret i forhold til antal døde journalister i det pågældende år. 

I år er første gang i seks år, at Syrien ikke indgår på listen over lande, hvor journalister er slået ihjel, hvilket er bemærkelsesværdigt, da der siden slutningen af 2011 er dræbt mindst 114 journalister.

Den 12. marts havde Mohamed Abazied, en syrisk tv-reporter, kendt som George Samara, netop sendt live-video til Facebook af airstrikes i byen Daraa, da en raket dræbte ham. I videoen står Abazied i en forladt bygning og beskriver, hvad han ser, da en anden person advarer ham om et kampfly, der nærmer sig til angreb.

“Lad dem flyve videre,” svarer han. “Døden er bedre end ydmygelse.”

Frygt for at Trump legitimerer mediehad

Det seneste fald i antallet af dræbte journalister rundt omkring i verden er gode tegn. Men CPJ frygter for fremtiden. Ifølge deres seneste rapport har de ændrede forhold siden 2016 i USA gjort, at landet har været uvilligt eller simpelthen ude af stand til at kæmpe for pressefrihed rundt omkring i verden.

Ifølge CPJ er retorikken fra Det Hvide Hus med til at true og undergrave journalisters rettigheder overalt i verden og især i USA.

Kristian Mouritzen er enig. Han opfattede i begyndelsen Trumps trusler som valgpropaganda, men i dag er han begyndt at opfatte Trump som en trussel mod den frie presse.

Videoen viser Donald Trumps mange angreb på pressen gennem de seneste to år. Kilde: CNN.

For den mangeårige korrespondent fra Berlingske Tidende er Trump ikke dum. Han ved, hvad det er, han siger, og hvad det er, han sætter i gang:

»Der er efterhånden et mønster, der tegner sig, som giver indtrykket af, at han leger alvorligt med ilden og en af vores demokratis hovedsøjler: Ytringsfriheden. Og det er det, der virkelig bekymrer mig.«

Kristian Mouritzen peger på, at faren for journalister er en forskelligartet størrelse. Når korrespondenter tager til Syrien og dækker en krigssituation, så ved de godt, at det er særdeles farligt.

De forsøger at træffe nogle sikkerhedsforanstaltninger og tage deres forholdsregler, fordi de ved, at de går ind i en farlig krigszone. Og hvis man er en kulegravende journalist i visse lande, så kan man blive chikaneret og blive udsat for telefontrusler.

»Men det, der sker i USA i de her dage, det er i virkeligheden et ukendt territorium, fordi hidtil har journalister arbejdet i et sikkert miljø i USA. Medmindre man laver kulegravende journalistik omkring narkokriminalitet, så har journalister i USA absolut været på den sikre side. Og de højt profilerede journalister i Det Hvide Hus er aldrig blevet udsat for noget som helst,« siger Kristian Mouritzen.

Fra februar-marts 2016 og frem til i dag er stemningen i USA omkring journalister blevet mere og mere fjendtligt. Styret af en præsident, der giver frit los for sine følelser i forhold til den forfølgelse, han mener, at han er udsat for fra pressens side.

»Det er kommet som en overraskelse for de amerikanske journalister, med hvilken voldsomhed det har udviklet sig, og at det ovenikøbet sanktioneres fra den øverste politiske myndighed i USA,« forklarer Kristian Mouritzen.

Brøndbyfans truer fotografer

I Danmark er der hverken registreret dræbte journalister eller forsøg fra myndighedernes side på chikane eller intimideringer af journalister. Faktisk figurer Danmark på CPJs lister som et af de sikreste steder i verden for journalister.

Men derfor kan det godt være vanskeligt for mediefolk at passe deres arbejde. Tilsyneladende især hvis man som journalist eller pressefotograf skal dække de populære superligakampe.

I denne uge fortalte en anonym pressefotograf fra et større dansk dagblad i radioprogrammet Q&A på Radio24syv, at der i den seneste tid har været flere »episoder ved dækningen af superligakampe.«

Ifølge pressefotografen har både journalister og fotografer oplevet at føle sig chikaneret, mens de har passet deres arbejde.

Han forklarede i radioudsendelsen, at grunden til, at han ønskede at være anonym, var, at han ikke ønskede at bringe sig selv mere i skudlinjen, end han var i forvejen via sit arbejde:

»Det virker som nogle voldsomme gutter, som jeg ikke rigtigt har lyst til at tale med.«

Fotografer og journalister har i stigende grad oplevet at blive chikaneret, når de dækker store fodboldkampe. Episoderne sker næsten altid under marcherne gennem byerne, hvor fodboldkampene foregår. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix.

Han mener, at alle fotografer der dækker Superligaen har oplevet trusler fra fodboldfans.

»Vi blev kaldt ludere, vi blev truet, der blev sagt: “Få det fucking kamera væk, og vi skulle bare skride ad helvede til.” Der kom to typer hen, og så sagde de: ”Det her er en servicemeddelelse. Vi tror, at I skal til at pakke det kamera væk nu, for folk de er ved at være rigtig sure.”«

»Når man stiller sig op på Østerbrogade midt i København med en march, der spærrer hele trafikken med kanonslag, med røgbomber, med tilråb med mishagsytringer af forskellig art, så kan man jo ikke andet end at forvente, at det har pressens bevågenhed,« forklarede den anonyme pressefotograf.

Han tror dog ikke, at danske pressefotografer og journalister lader sig afskrække og ikke fremover vil dække superligakampe »medmindre det kommer til direkte korporligheder som i søndags,« fortalte han i radioudsendelsen.

 

Kommentarer

kommentarer