Foto: Jens Dresling / Scanpix

Ikkevestlige efterkommere fylder stadig i kriminalitetsstatistikken

Antallet af kriminelle med ikkevestlig baggrund falder, men der er stadig relativt flere i indvandrergrupper end blandt danskere. Forsker mener, det kan skyldes tradition og kulturelle faktorer.

På Christiansborg, i de danske stuer og ikke mindst i skæret af Facebooks lysende blå bjælke har diskussionerne om integration raset de seneste årtier. Med al sandsynlighed bliver det også et af hovedtemaerne ved det mere eller mindre nærtstående folketingsvalg.

En del af diskussionerne går på kriminalitet begået af indvandrere og efterkommere.

Men hvor slemt står det egentlig til? Og hvorfor ser vi igen og igen overskrifter om, at personer med ikkevestlig baggrund fylder for meget i kriminalitetsstatistikkerne? Det har Bias set nærmere på.

De rå data fra Danmarks Statistik taler sit tydelige sprog. Langt de fleste forbrydelser begås af personer med dansk baggrund, men det skyldes, ikke så underligt, at langt de fleste personer bosiddende i landet også oprindeligt er fra Danmark.

I 2016, som er Danmarks Statistiks nyeste tilgængelige opgørelser på området, var 82 procent af de dømte personer af dansk oprindelse.

Men opgør man andele af kriminelle inden for de forskellige befolkningsgrupper, personer med dansk baggrund, indvandrere og efterkommere med hhv. ikkevestlig og vestlig baggrund, er der flest kriminelle at spore blandt de ikkevestlige efterkommere.

I 2016 blev 5,3 procent af de ikkevestlige efterkommere og 4,6 procent af de ikkevestlige indvandrere dømt for lovovertrædelser.

Til sammenligning faldt der dom over 2,5 procent af befolkningsgruppen med dansk oprindelse, 2,6 procent af de vestlige indvandrere og 1,8 procent af de vestlige efterkommere.

Men overordnet set går tallene for kriminalitet den rigtige vej. Der er de seneste år blevet dømt færre kriminelle i Danmark, og det gælder også personer af ikkevestlig oprindelse.

De er dog stadig overrepræsenterede i statistikkerne sammenlignet med personer med dansk eller anden vestlig baggrund. Hvad forklarer denne forskel?

Socioøkonomiske faktorer kan forklare noget af forskellen

Der er flere ting, man skal have for øje, hvis man vil forstå kriminalitetsstatistikkerne.

Ifølge Lars Højsgaard Andersen, der er seniorforsker ved Rockwool Fonden, er det vigtigt at se på faktorer som alder og socioøkonomisk status, når man skal undersøge årsagen til, at personer med ikkevestlig oprindelse er overrepræsenterede i statistikkerne.

Generelt er gennemsnitsalderen lavere blandt ikkevestlige indvandrere og efterkommere end blandt etniske danskere. Og unge begår mere kriminalitet end ældre.

“Kriminalitet er rigtig meget et ungdomsproblem. Unge mænd er de værste! Så hvis man sammenligner to grupper, hvor den ene gruppe er meget yngre end den anden, så er det forventeligt, at der vil være en højere andel af kriminelle i den første gruppe, alene fordi de er yngre og ikke på grund af deres etnicitet,” forklarer Lars Højgaard Andersen.

Også indkomst og uddannelsesniveau er med til at afgøre risikoen for at begå kriminalitet, og her halter indvandrere og efterkommere stadig betydeligt efter personer med dansk baggrund.

“Indvandrere har en markant ringere beskæftigelsessituation end etniske danskere, og når man ved, der er en sammenhæng mellem, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet og risikoen for at ryge ud i kriminalitet, så kan det jo også forklare en hel del af den her overrepræsentation,” siger Lars Højgaard Andersen.

I en forskningsrapport fra Rockwool Fonden har Lars Højgaard Andersen selv været med til at vise, at forskellen i kriminalitetsraten for personer med dansk baggrund og indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund bliver mindre, når man justerer for diverse socioøkonomiske faktorer.

Danmarks Statistik har i den årlige publikation ”Indvandrere i Danmark” også imødekommet denne problematik ved at udregne et kriminalitetsindeks, hvori der er korreleret for både alder, socioøkonomisk status og familiebaggrund.

Indekset herunder er beregnet for mænd i alderen 15-79 og viser, at de forskellige faktorer kan forklare noget af forskellen i andelen af kriminelle.

Forsker peger på kulturelle årsager

Men der er ikke desto mindre stadig en forskel at spore. Og hvad skyldes den så? Det har forskningen indtil videre svært ved at komme med et nøjagtigt svar på.

Ifølge forskningsdirektøren ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Torben Tranæs, må kulturelle faktorer nødvendigvis spille en rolle.

“Det afhænger for det første af, hvor man kommer fra. Gruppen af ikkevestlige indvandrere er meget heterogen, og mange af dem begår ikke mere kriminalitet end personer med dansk baggrund. Men der er jo så også nogle, der gør, og det er navnlig personer med oprindelse i Mellemøsten og Nordafrika, der er overrepræsenterede i statistikken sammenlignet med danskere med samme socioøkonomiske status,” siger Torben Tranæs.

Hos Danmarks Statistik dækker begrebet ‘ikkevestlige lande’ over alle lande, der ikke er en del af Norden, EU samt Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.

Det vil sige, at man som ikkevestlig indvandrer kan komme fra lande så vidt forskellige som eksempelvis Brasilien, Kina eller Irak. Og ifølge Torben Tranæs har det altså meget at sige, specifikt hvilket område man er fra.

Efterkommere mere kriminelle end deres forældre

De senere år har vist en tendens til, at andelen af kriminelle blandt gruppen af efterkommere er blevet større end i gruppen af indvandrere.

Der er altså flere kriminelle blandt efterkommerbørnene, der er opvokset her i landet, end blandt deres forældre.

Det kan, forklarer Torben Tranæs, have noget at gøre med, at de sammenligner deres succes med deres danske omgivelser, mens forældrene sammenligner med de vilkår, de kommer fra.

“Når efterkommere i nogle sammenhænge er mere kriminelle end indvandrere, kan det hænge sammen med, at indvandrergenerationen har oplevet et ret kraftigt levestandardsløft. Så deres reference er, hvordan livet var, før de kom til Danmark. Mens efterkommernes naturlige referencepunkt i højere grad vil være andre jævnaldrende i Danmark, som ofte er nogle, der klarer sig bedre end dem selv. Og hypotesen er, at referencepunktet påvirker risikoen for, at de ender i kriminalitet. Jo dårligere man synes at klare sig, jo højere risiko”, siger Torben Tranæs.

På trods af, at debatten om indvandrere og kriminalitet fylder metervis af spalteplads i dagbladene, dagligt hidser danskere op i kommentarfelterne på Facebook og sjældent er uden for politikernes bevågenhed, findes der, ifølge Torben Tranæs, endnu ikke nogle statistiske studier, der kan påvise årsagsforklaringerne til ikkevestlige indvandrere og efterkommeres overrepræsentation i statistikkerne.

“Der har været en stigende opmærksomhed på den her problematik de sidste syv-otte år, så det kan da godt undre, at der ikke er kommet flere studier ud af det. Men det handler nok om, at der ikke findes lettilgængelige data i større stil om de kulturelle faktorer, og så ville man være nødt til at indsamle dem selv via surveys. Og det er meget svært at få finansieret,” afslutter Torben Tranæs.

“Det gør altså en forskel for tilbøjeligheden til at begå kriminalitet, om man kommer fra et ikkevestligt asiatisk land eller et ikkevestligt mellemøstligt land, selvom man har de samme socioøkonomiske vilkår her i Danmark. Og det er vanskeligt at identificere præcis hvorfor. Men forskningen peger generelt på, at traditioner og kulturelle faktorer har noget at sige. Det er en oplagt hypotese, at kommer man fra et land, hvor myndighederne åbenlyst betjener sig af vold, kan det påvirke normer og øge risikoen for, at man selv begår voldskriminalitet”, forklarer Torben Tranæs.

Kommentarer

kommentarer