Foto: Linda Kastrup/Ritzau/Scanpix

Op mod hver tredje mand er omskåret

Omskæring af mænd er blevet udført i tusind år og er blandt de mest almindelige kirurgiske indgreb i verden. WHO anslår, at 30 procent af alle mænd er omskåret. Selv Prins Charles har været under kniven.

Da Özlem Cekic, tidligere folketingsmedlem fra SF, i forrige uge udgav en børnenovelle om omskæring af drengebørn, udløste det en tilbagevendende debat om omskæring af drengebørn. Debatten har jævnligt raset og til tider været af betydelig følelsesmæssig karakter.

Novellen er en del af en ny undervisningsbog, der har til hensigt at afstigmatisere og afdramatisere omskæring af drenge. Den indgår i bogen LæseRaketten, der er en gratis bog til elever i grundskolen, og som allerede er forudbestilt til omkring 178.000 danske elever.

I forbindelse med Özlem Cekic’s novelleudgivelse kom det frem, at Sundhedsstyrelsen vurderer, at der årligt i Danmark bliver omskåret mellem 1.000 og 2.000 drengebørn, der udløste krav om forbud mod omskæring af drenge i medierne.

30 pct. af alle mænd i verden er omskåret

Omskæring af drenge er et kirurgisk indgreb, hvor forhuden af penis bliver skåret af. Det er en af de ældste og mest almindelige kirurgiske procedurer over hele verden og gennemføres af religiøse, kulturelle, sociale og medicinske grunde.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, anslår, at ca. 30 procent af mændene i dag globalt er omskåret, hvoraf de vurderer, at to tredjedele er muslimer. Foruden religiøse årsager til mandlig omskæring spiller etnicitet, opfattet sundhed, seksuelle fordele og ønsket om at overholde de sociale normer også ind.

30 procent af verdens mandlige befolkning er omskåret ifølge WHO (2006). Grafik: Jesper Andersen

Omskæring af drengebabyer er almindelig i Israel, USA, Canada, Australien og New Zealand og i meget af Mellemøsten, Centralasien og Vestafrika. Alderen ved omskæring i landene i Afrika varierer fra 0-16 år.

Prins Charles og Kennedy omskåret

I den vestlige verden er arnestedet for omskæring Storbritannien. Det victorianske etablissement i 1800-tallet, herunder de engelske læger, var bekymret for problemer omkring forholdet mellem seksualitet og sygdom, og der var en udbredt overbevisning om, at omskæring var hensigtsmæssig. Dronning Victoria lod alle sine børn omskære, og i den engelske kongefamilie er senest Prins Charles også blevet omskåret.

»I Victoriatidens England udviklede der sig den opfattelse, at drenge skulle hindres i at masturbere, hvilket resulterede i, at man især i overklassen begyndte at omskære nyfødte drengebørn,« forklarer speciallæge i Almen Medicin Jørgen Hoppe, associeret forsker ved Forskningsenheden under afdeling for Almen Medicin Institut for Folkesundsvidenskab, Københavns Universitet.

Den engelske praksis bredte sig over Atlanten til den amerikanske overklasse. Før anden verdenskrig var op til 50 procent af de amerikanske mænd omskåret og det tal voksede derefter dramatisk i 1960’erne, muligvis påvirket af mænd, der vendte tilbage fra Anden Verdenskrig, for hvem omskæring var rapporteret som værende almindelig for at forhindre infektioner under forhuden. Omskæring foregik i de fleste hvide sociale lag; således var også den amerikanske præsident John F. Kennedy omskåret.

»Efter 2. Verdenskrig regner man med, at 90 procent af den hvide mandlige befolkning i USA er omskåret. I øjeblikket vurderer man, at ca. 60 procent af den hvide mandlige befolkning i USA er omskåret,« siger Jørgen Hoppe.

Det er forbudt og så alligevel ikke

Børneomskæring er en traditionel praksis, der, når den udføres på drenge, er tilladt i Danmark. Men hvorfor er omskæring af drengebørn ikke forbudt i Danmark, når det at bortskære dele af en anden persons krop uden terapeutisk indikation og uden personens eget samtykke generelt opfattes som legemsbeskadigelse og dermed strafbart i henhold til Straffelovens voldsbestemmelser? Og når det det gælder pigeomskæring?

ˮDet betyder, at pigeomskæring er strafbart, hvorimod drengeomskæring er tilladt…

Mikael Aktor, forsker, SDU, næst fmd. Intact Denmark

Ifølge Mikael Aktor, lektor i religionshistorie, Syddansk Universitet, og næstformand i Intact Denmark, betragtes pigeomskæring i Danmark som en overtrædelse af Straffeloven. Men drengeomskæring er ikke ulovligt. Derfor kan drengeomskæring udføres i Danmark, når bare der foreligger informeret samtykke fra forældrene.

»Pigeomskæring opfattes som legemsbeskadigelse efter Straffeloven, og drengeomskæring opfattes som lægeforbeholdt virksomhed efter Autorisationsloven. Det betyder, at pigeomskæring er strafbart, hvorimod drengeomskæring er tilladt – også selv om drengeomskæring hverken anses for at være terapeutisk eller kosmetisk begrundet«, siger Mikael Aktor.

Retten til en “intakt krop”

Hvis man ser bort fra de juridiske aspekter forbundet med omskæring af drengebørn, så bliver etiske forhold ofte fremført i debatten som argument mod omskæring af drengebørn. I Danmark er det især interesseorganisationen Intact Denmark, der er talerør for denne del af debatten.

ˮHvis man siger, at det er en forældrerettighed at amputere dele af at drengebarn, hvorfor gælder det så ikke også for piger?

Lene Nyhus, forkvinde Intact Denmark

Intact Denmark er en forening mod omskæring af børn, der arbejder for børns ret til en ”intakt krop”. Foreningens involvering i debatten om omskæring af drengebørn bygger på et etisk grundlag.

»Vi ønsker at sikre barnets, individets, ret til selvbestemmelse, indtil de er 18 år. Vi går ikke ind for et forbud, men en aldersgrænse. Vi har faktisk medlemmer i Intact Denmark, der går ind for omskæring af mænd, men først efter de er fyldt 18 år, og de selv bestemmer,« siger Lene Nyhus, der er forkvinde i Intact Denmark.

Retten til børns krop tilhører barnet eller individet og ikke forældrene ifølge Intact Denmark. Argumentet om, at det er forældrenes ret at bestemme, om deres drengebarn skal omskæres, synes Lene Nyhus er mærkelig og stiller sig uforstående overfor det.

»Hvis man siger, at det er en forældrerettighed at amputere dele af at drengebarn, hvorfor gælder det så ikke også for piger?,« spørger Lene Nyhus.

Grænser for hensyn til religioner

Religiøse særhensyn er et andet kerneargument i debatten. Hensynet til religiøse gruppers ret til at udføre og leve efter deres religion. For både det jødiske og muslimske religiøse samfund bliver kritikken af omskæring af drengebørn opfattet som et anslag mod deres grundlovssikrede religionsfrihed, hvilket medfører en krænkelse af deres religiøse identitet.

Ifølge Jødiske Informationscenter, der har som formål at give indsigt i jødisk liv og historie i Danmark, så er debatten om omskæring af drengebørn i det offentlige rum en belastning for den den jødiske minoritet i Danmark.

»Religiøse og kulturelle skikke, som har været praktiseret stort set ubemærket i Danmark i hundredvis af år, bliver fra politisk side udfordret som foragtelige, uetiske og grundlæggende udanske. Det kan ikke undgås, at jøder føler sig personligt angrebne,« hedder det på informationscenterets hjemmeside.

Kristelig Dagblad kunne i 2015 berette, at ledende talspersoner fra de jødiske samfund i Sverige og Norge udtalte, at hvis Danmark indførte et forbud mod omskæring af drengebørn, ville det være det samme som at afskaffe den jødiske minoritet i landet.

Intact Denmark mener, at det er forkert at give religioner en særstilling i loven, hvilken kan begrænse det enkelte individs ret til fysisk og psykisk integritet inden for den religiøse gruppe på måder, som andre borgere i samfundet ikke er udsatte for.

»I et sekulært samfund er der grænser for, hvor langt man skal gå, hvis vi skal tage hensyn til religiøse hensyn. Her mener vi, at der er grænser for friheden,« siger Lene Nyhus.

Mulige smertetraumer

Foruden de juridiske og etiske sider af diskussionen om mandlig omskæring er der også nogle medicinske problemer, der ofte bliver rejst. Jørgen Hoppe har i mange år forsket i problematikken. Selvom man smører en bedøvende creme på, når drenge bliver omskåret, vil drengene ifølge speciallægen opleve en høj grad af smerte.

ˮDet svarer i smerteintensitet til at fjerne to tommelfingernegle. Herefter bortskæres forhuden, der er rigt udstyret med nerver, der der blandt andet registrerer smerte

Jørgen Hoppe, Speciallæge

»I forbindelse med omskæring af drengebørn i alderen 0-3 år skal forhuden først løsnes fra glans. Det svarer i smerteintensitet til at fjerne to tommelfingernegle. Herefter bortskæres forhuden, der er rigt udstyret med nerver, der blandt andet registrerer smerte. Det medfører et ”smertetraume”,« forklarer Jørgen Hoppe.

Han peger på, at kroppen gemmer traumet i underbevidstheden, og det kan få betydning for relationen til den nærmeste omsorgsperson, hvilket oftest er moderen til det omskårede barn. Et barn kan ”miste tilliden” til sin mor og dette kan give vanskeligheder ved amning.

»Ofte kompliceres amningen efter en omskæring. Det kan ske fordi barnet kort efter amningen må tisse gennem en urinrørsåbning, der er blevet omdannet til et smertende åbent sår, der først heler efter 14-21 dage. Risikoen for skader i forbindelse med omskæring er på omkring fem procent. Det vil sige, at fem ud af hver 100 skades i forbindelse med omskæring,« siger Jørgen Hoppe.

På den anden side har bl.a. WHO peget på, at flere internationale studier viser, at omskæring af mænd nedsætter risikoen for HIV. Men Lene Nyhus stiller sig kritisk over for den forskning.

»De internationale studier, der har peget på, at omskæring af mænd kan forhindre HIV, er for det første udført i Afrika og ikke i den vestlige verden. Og man må bare sige, at små børn ikke har sex, og såfremt de havde, så ved vi, at kondomer er den bedste forebyggelse mod HIV,« siger Lene Nyhus.

Danskerne: Forbyd omskæring

Er det en forældrerettighed at omskære drengebørn? Danskerne mener det ikke. Ifølge en måling, Megafon lavede for Politiken og TV 2 sidste år, ønsker et massivt flertal på 87 procent af danskerne et forbud mod omskæring af drengebørn.

Både Enhedslisten, de radikale og SF er kritiske over for omskæring, men i Folketinget vil hverken Socialdemokraterne eller Venstre være med til at kriminalisere indgrebet.

Og for myndighedernes side henviser Sundhedsstyrelsen fortsat til det notat, den lavede om indgrebet i 2013, hvor styrelsen konkluderede, at der ikke er »sådanne risici ved indgrebet, når det foretages korrekt og af kompetente læger, at styrelsen finder anledning til at anbefale et forbud«.

Debatterne går ofte over stregen

Men her stopper det ikke. Tilbage er de omfattende og meget følelsesmæssige debatter i det offentlige rum, både i de traditionelle nyhedsmedier og på de sociale medier.

ˮFor fortalerne for omskæring af drenge er det klart, at det er smertefuldt at blive kritiseret for centrale dele i noget af ens kultur eller religion

Lene Nyhus, forkvinde Intact Denmark

Lene Nyhus kan godt genkende den hidsige tone, der ifølge hende ofte går langt over stregen.

»Der er ingen tvivl om, at debatterne om omskæring af drengebørn er meget følelsesmæssige og til tider meget hidsige. For fortalerne for omskæring af drenge er det klart, at det er smertefuldt at blive kritiseret for centrale dele i noget af ens kultur eller religion. Eller at blive kritiseret for sit forældreskab. Det forstår jeg godt, jeg er selv mor,« siger Lene Nyhus.

Hun henviser til, at kritikerne af omskæring kan få debatten til at køre af sporet:

»Blandt kritikere af omskæring, kan debatten nogle gange blive kidnappet til at handle om diskrimination. Eller det er mennesker, der oplever, at børn i deres øjne bliver forulempede, og så føler de sig magtesløse. Så kan tonen blive alt for hård,« siger Lene Nyhus og understreger, at Intact Denmark opfordrer deres medlemmer til at føre en ordentlig og sober debat.

I dag er omskæring i praksis ikke i strid med straffeloven i Danmark og ifølge Sundhedsstyrelsen er rituel omskæring af drengebørn ikke forbudt ved lov i nogen lande.

Kommentarer

kommentarer