Husmødrenes kamp mod rock’n’roll

For 33 år siden begyndte en krig mellem magtfulde amerikanske hvide kvinder og langhårede rockstjerner der sang om sex og satan. Kampen endte med nogle klistermærker, der muligvis havde den modsatte effekt end det, der var meningen med dem.

Rockmusik har siden sin begyndelse altid været musik fra oprørere til oprørere.

Rock’n’roll-kulturen er en kontrast mellem forældre- og ungdomskultur og en tilbagevendende kilde til bekymring for generationer af forældre, der har bekymret sig om deres børn og de problemer, de ville rode sig ud i, når de konstant bliver udsat for ungdomsmusikkens tirader af det, forældrene oplever som arnestedet for dårligdom.

For 33 år siden, 19. september 1985, startede Tipper Gore, hustru til den senere vicepræsident Al Gore, en kulturel kamp mellem bekymrede amerikanske husmødre og nogle af rockmusikkens absolutte stjerner.

Tipper Gores krig mod ungdomskulturens guitarbeklædte ypperstepræster begyndte, da hendes 8-årige datter kom hjem med et Prince-album fra soundtracket til filmen Purple Rain, og Tipper hørte teksten til sangen ‘Darling Nikki.’

»I knew a girl named Nikki,

I guess you could say she was a sex fiend

I met her in a hotel lobby

Masturbating with a magazine

She said how’d you like to waste some time

And I could not resist when I saw little Nikki grind.«

Senatorfruen følte sig krænket og besluttede derfor at lede et korstog mod musiktekster i rockmusik med profant sprogbrug.

Til det behøvede hun en platform. Hun dannede derfor en organisation for mødre, Parent Music Resource Center (PMRC), sammen med sine veninder i Washington, Susan Baker (den tidligere finansminister James Bakers kone), Pam Howar (hustru til Washington-ejendomsmægleren Raymond Howar) og Sally Nevius (hustru til tidligere Washington City Council-formand John Nevius).

“Washington Wives” erklærede mål med deres nye organisation var at øge forældres kontrol over børns adgang til musik, der – ifølge dem – måtte anses for at indeholde voldelige, narkotikarelaterede eller seksuelle temaer.

Krigen mod rockmusikken skulle vindes via etiketter. Pladealbum, som PMRC anså for skadelige, skulle udstyres med advarselsklistermærker.

Gruppen sendte et brev til brancheorganisationen Recording Industry Association of America (RIAA) og til mere end 50 pladeselskaber. I brevet foreslog de, at pladeselskaber enten ophørte med at producere musik med voldelige og seksuelt ladede tekster eller udviklede et særligt ”motion picture-style rating”-system for LP-plader.

PMRC fik hele verdens mediers opmærksomhed, og inden længe lykkedes det de fire mødre fra Washington at få store kæder som Wal-Mart og JCPenney til at boykotte LP-plader og rockmagasiner fra deres salg.

“Washington Wives” lavede også en særlig liste, ”Filthy Fifteen”, over de mest anstødelige sange. Black Sabbath, AC/DC og Def Leppard endte på listen.

Selv sangerinden Cyndi Lauper, der stod bag harmløse hits som “Time After Time” og “True Colors” var ifølge PMRC for farlig for de unge ører.

Sangeren Cronos fra black metal-gruppen Venom, der optrådte på Filthy Fifteen-listen, har tidligere fortalt magasinet Newsweek om første gang, han hørte om PMRC og deres famøse liste.

»Jeg hørte om PMRC under en optagesession i 80’erne, og jeg troede, at nogle havde skjulte kameraer for at optage min reaktion, så jeg afviste det som ”bollocks” og troede ikke på det. Da jeg fandt ud af, at de var virkelige, kunne jeg ikke forstå, hvordan formodet intelligente mennesker kunne være så uvidende. Selvfølgelig indeholder rock’n’roll alle de emner, de anklager os for at viderebringe. Det er rock’n’roll! Det skal være hardcore og på kanten.«

Forsangeren fra det amerikanske hardrock-band Twisted Sisters, Dee Snider, kunne også konstatere, at hans band var dukket op på den omdiskuterede liste med nummeret “We’re Gonna Take It.”

»Jeg var af den opfattelse, at disse kvinder var meget forvirrede, og jeg blev hurtigt opmærksom på, at de kun havde fået en lille indsigt i indholdet af de 15 sange, de ikke brød sig om,« forklarede han senere.

Den 19. september kulminerede Washington-kvindernes kamp mod amoral i en senatshøring med vidnesbyrd fra musikstjerner, der stillede sig op mod censuren af rockindustrien. Frank Zappa, John Denver og Twisted Sisters’ Dee Snider vidnede mod PMRC-forslaget.

Selv om Frank Zappa ikke var med på “Filthy Fifteen”-listen, var han oprørt over dens eksistens.

Her er en video af hans erklæring i retten.

»Man kan abonnere på flere forskellige “historiske opfattelser”. Lad os tage en tilfældig: En dag i 1985 købte Tipper Gore, den demokratiske senators hustru fra Tennessee, sin 8-årige datter en kopi af albummet til Princes Purple Rain-film, der allerede havde genereret betydelig kontrovers på grund af sit seksuelle indhold. Af en eller anden grund var hun dog chokeret, da deres datter påpegede en henvisning til onani i en sang kaldet “Darling Nikki.” Tipper samlede en flok af sine veninder fra Washington, hvoraf de fleste var gift med indflydelsesrige medlemmer af det amerikanske senat, og grundlagde PMRC,« sagde Frank Zappa under høringen i det amerikanske senat.

Kandie Stroud, der var journalist og talskvinde for PMRC, svarede Frank Zappa i senatshøringen, at hun selv stammede fra en familie, der elskede musik.

»Jeg husker engang, et af mine børn sagde: “Lyt til denne sang, men lyt ikke til teksterne, mor, du vil ikke kunne lide dem.” Det var helt klart en meget eksplicit sang. Jeg tror nok, at det var en Prince-sang. Jeg dykkede lidt ned i det og interviewede en masse forskellige mennesker i musikverdenen. Jeg tænkte:

“Wow, det har virkelig ændret sig siden Beatles og Elvis’ dage,”« forklarede Kandie Stroud i senatshøringen.

Ironisk nok var de fleste af de heavy metal-sange, der var landet på listen næsten ukendte for offentligheden, forklarede radiojournalisten Cerphe Colwell, der også vidnede ved PMRC-høringen:

»Heavy metal som musikformat var ikke rigtig toppet på det her tidspunkt. Jeg tror virkelig på, at denne senatshøring var en af årsagerne til, at heavy metal blomstrede op i 1980’erne som en succesfuld genre, fordi PMRC skabte opmærksomheden omkring det, de troede var uacceptabelt, og dermed gav det fokus,« har han han forklaret i Newsweek.

For rocksangeren Dee Snider var hans vidnesbyrd en chance for at vise verden, at han ikke var det dumme, aggressive metalhoved, som PMRC fremstillede ham som.

Men undervejs under høringen blev han mindre interesseret i sin egen rolle og mere forbløffet over et af de andre vidner. Folk & Country sangeren John Denver var ifølge Snider den, der for alvor gav Tipper Gore og hendes organisation alvorlig modstand under debatten i senatet:

»Jeg bliver nødt til at give John Denver kredit. Hans vidnesbyrd var et af de mest skræmmende i hele høringen, fordi alle forventede, at han var sådan en amerikansk mor-kage-special-friskskrubbet-John-Denver-fyr. Alle forventede, at han ville være på den højere censurs side. Da han rejste sig op og sagde: “Jeg sammenligner denne høring med, da nazisterne lavede bogafbrændinger” – det var det, han sagde i sin vidnesbyrd. Du skulle have set PMRC-damerne begynde at løbe op i bjergene! Hans vidnesbyrd var den mest kraftfulde på mange måder.«

Her er sangeren og skuespilleren John Denver´s fulde tale.

Den 1. november 1985 endte den famøse senatshøring med, at der skulle sættes “Parental Advisory”-mærker på udvalgte musikudgivelser. Etiketterne var generiske, i modsætning til den oprindelige ide om en eksplicit beskrivende label, der beskrev teksterne på det enkelte album.

I dag ved vi ikke om “Tipper stickers”, som de hånligt blev kaldt, var en effektiv måde at forhindre, at børn udsættes for det eksplicitte indhold.

I tidens løb har mange hævdet, at henvisningen til “forbudt frugt” faktisk opnår det modsatte, at klistermærket øger salget af de ”farlige” rockalbums.

Krigen begyndte mod rockmusik og LP-formatet, men i løbet af blot fem år handlede det om hiphop og CD´er.

PMRC voksede efterhånden til 22 prominente involverede, inden organisationen tabte pusten og lukkede i slutningen af 90’erne.

Selvom der nu er gået 33 år, forbliver spørgsmålet om, hvilken arv PMRC efterlod sig.

Tipper Gore udgav en erklæring til musikmagasinet Rolling Stone på 30-årsdagen for senatshøringen:

»I denne æra af sociale medier og internetadgang synes det at være belejligt at tro, at forældre kan have kontrol over, hvad deres børn ser og hører. Men jeg tror, at denne diskussion mellem forældre og børn er lige så relevant i dag, som det var tilbage i 80’erne.«

Kommentarer

kommentarer