Historien om 134 sekunder, der kostede millioner

Hver jul går julehittet Jul Det’ Cool i tung rotation i det danske radiolandskab. Rygtet siger, at bandet bag nummeret, MC Einar, aldrig tjente en krone. Er det rigtigt?

For 29 år siden indspillede hiphop-gruppen MC Einar jule-monsterhittet Jul Det’ Cool. Men den triste virkelighed er, at MC Einar ikke får det ud af sangen, som de kunne have fået, taget dens popularitet i betragtning. Det skyldes, at gruppen byggede sangen på samplinger fra amerikaneren Leroy Andersons julesang Sleigh Ride fra 1949.

Leroy Andersons arvinger får alle indtægter fra Jul Det’ Cool, så hver gang nummeret bliver spillet i radioen, TV eller bliver streamet, så ryger alle pengene over Atlanten til Amerika.

Hittet, der ikke vil dø

Det er sent nat. Einar Enemark, Jesper Vildman og DJ Jan er på vej hjem efter en koncert på et Crazy Daisy-diskotek i Haderslev nede i Sønderjylland. Det legendariske danske hiphop-orkester MC Einar optræder hver jul og pløjer provinsen tynd. Også i nat.

De er søvnige og trætte efter koncerten, vil strække benene, købe en opkvikkende kop kaffe og stopper derfor ved en motorvejscafé.

På vej ind i den døgnåbne café bliver de mødt af deres mest spillede nummer, der drøner ud af højtalerne i cafeen midt om natten: ”Det’ jul, det’ cool, det’ nu man hygger sig bedst,” lyder det.

I dag lever Einar Enemark af at optræde med bl.a. Jul Det’ Cool. Men det er kun i december måned at der er efterspørgsel efter “Retro-Einar”, som Einar Enemark selv kalder bandet.

»Det sker hele tiden i december,« siger Einar Enemark om weekendens oplevelse. Han har for længst vænnet sig til, at overalt i Danmark bliver hiphop-klassikeren spillet. I cafeer, butikker og – især – i radioen. Radiostationerne i hele landet har taget nummeret til sig som en klassiker-darling, som de har svært ved at lægge fra sig. Ifølge ophavsretsorganisationen Koda er Jul Det’ Cool det mest spillede julenummer i radioen 2006-2016.

Bias´s mediemåling af medieomtalen af Jul Det’ Cool viser tydeligt, at nummeret har fået klassikerstatus ikke kun i radioen men også i medierne generelt. Når det er jul, bliver Einar og vennerne rutinemæssigt portrætteret.

Tegneserien MC Einar

MC Einar er kendt som Danmarks første rap-gruppe og anerkendt som banebryder i dansk hiphop. Det første album, Den Nye Stil, udkom i 1988, hvor MC Einar bevægede sig væk fra undergrunden og nåede ud til et bredt publikum i hele Danmark.

Hiphop-gruppen blev især kendt på grund af frontfiguren Einar Enemark og hans drævende danske rap-stil. Men som årene gik blev Einar også kendt for en kaotisk optræden, hvor han ofte var fuld og skæv. Det var svært at spå om, hvordan en koncert med gruppen ville forløbe. Nogle gange endte det i kaos.

»Det var en tegnefilm. Nogle gange kunne jeg godt have det svært med det. Jeg skulle pakke mig selv væk. Der gik det ikke at være Einar Enemark – som jo var meget optaget af Saturns ringe, god ost og gammel jazzmusik. Den slags fungerer ikke i MC Einar-universet, siger Einar Enemark, der mener, at MC Einar var en illusion: »… en slags revy.«

Revy eller ej. MC Einar indspiller efter det første album en juleevergreen, der i dag er en kæmpe klassiker, der år efter år er i tung rotation i radioen. Nummeret modtog så sent som i 2013 guld for 900.000 streams.

Sleigh Ride – et dyrt bekendtskab

Det begyndte med en gammel slidt vinyl med versioner af gamle amerikanske juleklassikere, DJ Jan fandt i en tilbudskasse uden for en pladeantikvar. Den gamle juleplade skulle senere vise sig at give store problemer for MC Einar og deres pladeselskab.

På pladen befandt sig den gamle amerikanske juleklassiker Sleigh Ride, som DJ Jan miksede sammen med nogle breakbeats, og senere kom der trommer, guitar og bas på nummeret.

»Det var Jan, det kan jeg vist godt sige, at det var altid ham, der lavede musikken de gange, der kom noget godt musik ud af det,« siger Einar Enemark i dag.

Sleigh Ride var komponeret i 1949 af den amerikanske komponist Leroy Anderson.

Den famøse plade, med Leroy Anderson og hans berømte juleklassiker; Sleigh Ride

Ifølge Einar Enemark var der ikke nogen, der overvejede de eventuelle ophavsretlige problemer, der kunne opstå ved at benytte, at sample, andres musik.

I alt bliver samplingen af Sleigh Ride brugt seks gang i nummeret. Tre gange med en musiksekvens på 14 sekunder, to sekvenser på 24 sekunder og til sidst en sekvens, der spiller i alt 44 sekunder. I alt 134 sekunder.

Det blev 134 dyre sekunder.

Loven og den kreative proces

I 1979, da nummeret Rappers Delight introducerede hiphop til verden, var sampling endnu ikke et begreb eller en teknik, som producenter eller lyttere var bekendt med. Sangen var baseret på elementer, der blev lånt fra Chics Good Times, men i stedet for at sample fra den oprindelige sang blev den afspillet af et band bestående af sessionsmusikere.

Dette ændrede sig hurtigt, og det blev hurtigt almindeligt at sample musikalske brudstykker i stedet for at genindspille musikpassager, man kunne bruge.

Det blev begyndelsen til en juridisk kollision mellem den digitale musikteknologi og lovgivningen. Et sammenstød mellem loven og den kreative proces.

Men ånden var ude af flasken, og vi kan tre årtier senere konstatere, at sampling er blevet en integreret del af musikproduktionen i en række musikalske genrer. Det på trods af, at de juridiske konsekvenser omkring sampling for længst har sat dybe spor og er begyndt at give juridiske og økonomiske tømmermænd af den alvorlige slags.

Wild West i musikbranchen

Da MC Einar i sommeren 1988 på én dag indspiller Jul Det’ Cool, var der ifølge Einar Enemark ikke de store overvejelser omkring copyright.

»Det var wild west dengang. Det var ikke normalt, at man skulle cleare en sampling. Hele grundlaget for hiphop var jo, at man brugte andres musik. På den måde har det jo ødelagt en del for hiphoppen. Og et eller andet sted var det jo også en hyldest til dem, der lavede musikken. Vi kunne godt selv have indspillet musikken fra Sleigh Ride og så undgået de store copyright-diskussioner med Leroy Andersons efterkommere, men det ville ikke have været det samme. Der ville være røget noget af det originale og autentiske af det.«

Einar Enemark mener i dag ikke, at Sleigh Ride var et kendt julenummer i Danmark, så alarmklokkerne begyndte ikke at ringe.

»I Danmark var det ikke ret ofte, at man hørte Sleigh Ride. Da var det Jingle Bells, man mest hørte.«

Nikolaj Peyk har dog i et interview sidste år sagt, at han og pladeselskabsmanden Jørgen Juul var opmærksomme på problematikken og efter udgivelsen søgte om tilladelse til at bruge samplingen med Sleigh Ride.

Men da var det for sent.

”De får ikke en krone

Lige så sikkert, som det bliver jul hvert år, lige så sikkert er det, at Jul Det’ Cool bliver spillet overalt, så fortæller medierne historien om, at drengene i MC Einar aldrig tjente en krone på nummeret. Alle pengene skulle være fløjet over Atlanten.

Men hvor mange penge er de gået glip af?

En ting er sikkert. Einar Enemark, rapperen, der personificerede MC Einar, tjente aldrig en krone på megahittet.

»Nikolaj og Jørgen Juul glemte at huske os andre på copyrighten til Jul Det’ Cool. Normalt delte vi alle copyrighten på den første plade, Den Nye Stil. Men da vi kom til Jul Det’ Cool, spillede klaveret lidt anderledes,« siger Einar Enemark, der understreger, at han ikke er sur på Nikolaj Peyk.

»Jeg tror nok, at Nikolaj og Jørgen Juul fik nogle Koda-penge det første år, men så kom der nogle amerikanske advokater, og så var der lukket.«

Det vil Koda i dag ikke afvise, for som de siger, så skulle der gå et stykke tid, før Leroy Andersons efterkommere og det originale pladeselskab, der udgav Sleigh Ride, blev opmærksomme på den danske sampling af nummeret, som de har rettighederne til.

Men i dag er der ikke nogen penge til hverken MC Einar-drengene eller pladeselskabsmanden Jørgen Juul.

»De får ikke en krone for afspilningerne i radio, TV og streaming,« siger Mads Scheuer, der er presseansvarlig i Koda.

Det er et beskyttet værk, så det er næsten ligegyldigt, om de har brugt ét sekund eller flere minutter.

»Så vidt jeg ved, så søgte de først om tilladelse til at bruge samplingen, efter at de havde udgivet nummeret. Og så har man et problem,« siger Mads Scheuer.

Koda må ikke oplyse om, hvor mange penge Jul Det’ Cool har indspillet, og som er sendt videre til Leroy Andersons efterkommere i USA. Men fornemmelsen i bandet er, at det drejer sig om mange penge.

Retro-Einar lever af Jul Det’ Cool

Einar er glad for nummeret i dag og er ikke bitter, fordi han ikke tjente nogle penge på det.

»Jeg er ikke bitter over, at jeg ikke tjener penge på den. Jeg synes selv, at jeg har været heldig. Det er alt sammen gaver. Jeg havde ikke regnet med, at jeg kunne få en tilværelse ud af musik. Jeg troede jo, at jeg skulle være atomfysiker eller astrofysiker eller sådan noget. Så nej, det har jeg det helt fint med. Det er helt cool. Det er jo Jul Det’ Cool,« griner Einar Enemark, der på lørdag igen er oppe på scenen og rappe monsterhittet.«

Nikolaj Peyk har det på samme måde i dag, selvom han har måtte gennem flere faser gennem tiden. Men i dag har han også fundet fred med nummeret. Ingen af de to lytter selv til nummeret derhjemme, men de anerkender begge, hvad nummeret har betydet for deres karriere.

I dag er Jul Det’ Cool en økonomisk sikkerhed for Einar Enemark. Sammen med de to originale medlemmer, DJ Jan og Jesper Vildmand, optræder han med det, han selv kalder for ”Retro-Einar”, otte til ti gange i løbet af december måned.

Diagrammet viser alle DR’s radiokanalers afspilning af Jul Det’ Cool i løbet af de sidste 12 måneder. Det fremgår tydeligt, at nummeret kun bliver afspillet i december måned.

»Vi anstrenger os for at lave en værdig præsentation af MC Einar. At gøre det på en ordentlig måde, men man skal holde tungen lige i munden og være meget stilsikker.«

Og lige netop der bliver Einar nødt til at arbejde med sig selv. Han er kendt for en tumultarisk fortid, men ønsker ikke fortidens udskejelser skal præge nutidens ”Retro-Einar”. For eksempel skal Einar holde op med at smide bukserne på scenen:

»Det skal jeg bare lade helt være med. Det kan godt være en udfordring for mig, for jeg har altid lyst til at bryde op i et nummer og lave noget anderledes: at sige kukkuk eller stå på ét ben eller sådan noget. Men det går ikke, det er en lidt for farlig leg, så jeg forsøger at styre mig,« siger Einar Enemark med et smil.

Næste år vil Jul Det’ Cool igen drøne ud af radioerne, som den plejer. Medierne vil igen skrive historien om de manglende millioner. Og Koda vil sende anseelige pengebeløb til USA. Det’ jul, det’ cool. Det’ nu man hygger sig bedst.

Kommentarer

kommentarer