Foto: Mads Claus Rasmussen: Ritzau/Scanpix

Fra Netflix til Danske Bank

I begyndelsen af året mistede Danmark førstepladsen som verdens mindst korrupte land. Efter Danske Banks hvidvasksag og diverse svindelsager i SKAT forventer iagttagere, at Danmark næste år rasler længere ned ad listen.

I disse dage er København vært for den internationale anti-korruptionskonference, IACC, som er verdens største uafhængige forum i kampen mod korruption og udgiver af det årlige indeks for korruptionsopfattelser.

Indekset, som dækker 180 lande og territoriers opfattede niveauer af korruption i den offentlige sektor ifølge eksperter og forretningsfolk, bruger en skala fra 0 til 100, hvor 0 er stærkt korrupt og 100 er meget rent.

I år viste indekset, at mere end to tredjedele af landene scorer under 50, med en gennemsnitlig score på 43. Desværre sammenlignet med de seneste år er denne dårlige præstation ikke noget nyt.

Danmark måtte i begyndelsen af året for første gang siden 2012 afgive sin førertrøje som det land, der er mindst korrupt.

Fra sidste år at have delt førstepladsen med New Zealand er Danmark nu rykket ned på en andenplads, mens New Zealand beholder førstepladsen.

Øget lukkethed i forvaltningen

Det overrasker ikke Transparency International Danmark, som peger på et årti, hvor der er kommet flere tætte skotter ind til magthaverne i Danmark.

»I Danmark bygger vi på et stærkt historisk fundament, når det kommer til fravær af korruption og et ubestikkeligt embedsværk. Det seneste årti har vi desværre set en forandring i magtfordelingen og en øget lukkethed i forvaltningen af magten,« siger formand Natascha Linn Felix.

Hun mener, at det kan få konsekvenser på længere sigt:

»Det slår skår i tilliden, og nu slår denne udvikling igennem i opfattelsen af Danmark som ikke-korrupt land,« forklarer hun.

Tilbage i 2014 fik Danmark en score på 92.

Faldet bekymrer også Dansk Industri (DI), da det ifølge organisationen viser, at borgerne har mindre tillid til den offentlige sektor. Og det giver panderynker hos virksomhederne.

»Dansk erhvervsliv ved, at udenlandske virksomheder og investorer bider mærke i tallene i korruptionsindekset. Resultaterne indgår i de samlede overvejelser om, hvor det bedste investeringsklima er – på linje med omkostningsniveau, politisk stabilitet og adgang til arbejdskraft,« siger chefkonsulent i DI Christine Jøker Lohmann.

Hun peger på, at når Danmark over en årrække har oplevet et fald, kan det derfor påvirke vores attraktive position negativt.

»Nu må vi vågne op og tage de vigtige diskussioner, som vi for længe har veget udenom, blandt andet om partistøtte, regler for lobbyisme og åbenhed i forvaltningen,« siger Natascha Linn Felix.

I Transparency Internationals analyse af det danske fald er der særligt to trends, som er værd at bide mærke i. Den ene omhandler tilliden til SKAT, hvor de seneste års mediesager har bidraget negativt.

Den anden kan indkredses til offentlige indkøb, hvor blandt andet den såkaldte Atea-sag om bestikkelse i forbindelse med offentligt udbud fra Region Sjælland har draget tvivl om det offentliges integritet.

Korruption i forbindelse med svindende plads til civilsamfundet

Transparency International kiggede også på forholdet mellem korruptionsniveauer og den frihed, hvorpå borgerlige organisationer kan fungere og påvirke den offentlige orden.

Analysen, som inkorporerer data fra World Justice Project, viser, at de fleste lande, der vurderes lavt for borgerlige friheder, også har en tendens til at score højt for korruption.

»Smørekampagner, chikane, retssager og bureaukratisk bureaukrati er alle værktøjer, som visse regeringer bruger til at stille dem, der kæmper for korruption,« siger Patricia Moreira, Managing Director i Transparency International.

Hun opfordrer de regeringer, der gemmer sig bag restriktive love, til at rulle dem tilbage straks og give mulighed for større medborgerlig deltagelse.

Ungarn, der har oplevet et ti-punkts fald i indekset de sidste seks år, fra 55 i 2012 til 45 i 2017, er et af de mest alarmerende eksempler på at mindske det civile samfunds rum i Østeuropa.

Hvis det vedtages, truer et nyligt lovforslag i Ungarn med at begrænse ngo’er og tilbagekalde deres velgørende status.

Dette ville have katastrofale konsekvenser for mange civilsamfundsgrupper, der allerede oplever de begrænsende virkninger af en tidligere lov, der stigmatiserer ngo’er baseret på deres finansieringsstrukturer.

»KPI-resultaterne korrelerer ikke kun med angrebene på pressefrihed og reduktion af pladsen til civilsamfundsorganisationer,« siger Delia Ferreira Rubio, formand for Transparency International, og fortsætter:

»Høje niveauer af korruption er også forbundet med et svagt retsstatsprincip, manglende adgang til information, statslig kontrol over sociale medier og reduceret borgerdeltagelse. Faktisk er det, der står på spil, essensen af ​​demokrati og frihed.«

House of Cards er ikke fiktion

Alle kender ”House of Cards”, Netflix-serien om korruption, men de sidste par år har den populære streamingtjeneste produceret flere højkvalitetstv-shows med forskellige korruptionskilder i hjertet af deres historie.

Såvel ”Ozark” om Marty Byrde og hans dysfunktionelle middelklassefamilie som ”Narcos” og ”Suburra”, der af kritikere er blevet kaldet det italienske svar til Narcos i det nutidig Rom, viser, hvordan korruption har rystet samfundet – fra kirke til regering.

Men nogle gange overgår virkeligheden fantasien.

Transparency International har gennem 25 år støttet anti-korruptionskampagners arbejde over hele kloden ved at skabe synlighed og opmærksomhed om modet og beslutsomheden hos aktivisterne, journalisterne og whistleblowerne, der bekæmper korruption hver dag overalt i verden.

»Ingen aktivist eller reporter skal være nødt til at frygte for deres liv, når de taler imod korruption. I betragtning af de nuværende nedbrydelser på både civilsamfundet og medierne over hele verden, skal vi gøre mere for at beskytte dem, der råber op,« siger Patricia Moreira, Managing Director i Transparency International.

Hun mener, at regeringer og virksomheder skal gøre mere for at tilskynde ytringsfrihed, uafhængige medier, politisk uoverensstemmelse og et åbent og engageret civilsamfund.

»Civilsamfundet og regeringerne bør fremme lovgivning, der fokuserer på adgang til information. Denne adgang hjælper med at forbedre gennemsigtighed og ansvarlighed, samtidig med at mulighederne for korruption reduceres. Det er imidlertid vigtigt for regeringerne ikke kun at investere i en passende retlig ramme for sådanne love, men også forpligte dem til at gennemføre dem,« siger Patricia Moreira.

Ifølge hende bør regeringer og virksomheder proaktivt videregive relevante informationer af almen interesse i åbne dataformater.

»Proaktiv offentliggørelse af relevante data, herunder statsbudgetter, ejerskab af virksomheder, offentlige indkøb og politiske partiers økonomi gør det muligt for journalister, civilsamfund og berørte samfund at identificere mønstre af korrupt adfærd mere effektivt,« siger Patricia Moreira.

Den næste internationale korruptionsmåling forventes at komme i februar 2019.

Kommentarer

kommentarer