Fra keltisk ritual til milliardindustri

Halloween handler om spøgelser, hekse, riddere, skeletter og utallige andre fantasifostre. Men det er ikke kun en fest for børn - i dag er det big business.

Halloween er ikke en amerikansk tradition som mange tror, men et mere end 2000 år gammelt keltisk ritual, der har udviklet sig til i dag især at være en slags amerikansk fastelavn, hvor udklædte børn går fra dør-til-dør og tigger slik.

Den moderne udgave af halloween har bredt sig tilbage til sit oprindelige kontinent, Europa, og er samtidig i dag blevet en global kommerciel milliardindustri.

Den ældgamle festival, ved navn Samhain, blev afholdt for første gang for mere end 2000 år siden i Meath amt, Irland.

Kelterne troede, at denne tid på året var et tegn på en overgang, hvor forhænget mellem denne verden og den næste blev løftet, og hvor alle ånder fra de afdøde i det foregående år rykkede videre til det næste liv.

Irerne byder Halloween velkommen med bål, festlige lege og traditionel mad, heriblandt en frugtkage, der indeholder mønter, knapper, ringe og andre ting, der kan spå om fremtiden.

I meget gamle dage mente man, at hvis en ung kvinde fandt en ring i hendes stykke kage, ville hun blive gift inden for det næste år.

Halloween stammer fra Irland

Halloween kom til USA med de irske immigranter i midten af 1800-tallet og i dag er det en amerikansk mærkedag, der bedst kan sammenlignes med den danske fastelavn.

Traditionerne omkring halloween er endt med at blive en blanding mellem keltiske ritualer, klassiske myter og religion. Selve navnet ”Halloween” stammer fra en sammentrækning af All Hollows Eve – Alle Helgens Aften – hvilket er aftenen før den katolske og anglikanske.

Flere uger før halloween bliver butikker og hjem pyntet i de karakteristiske orange-sorte farver og med alle de remedier, der hører sig til.

På skolerne holdes halloweenfest, børn og voksne er klædt ud og går i parade, bagefter er der konkurrencer og masser af søde sager. Det hele kulminerer den 31. oktober efter mørkets frembrud, hvor børnene i deres kostumer går fra hus til hus og tigger om slik.

Eller “trick-or-treat”, som det kaldes: Enten giver man slik til børnene eller også risikerer man at blive udsat for narrestreger. Dette svarer til den danske fastelavnsvises: “Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade!”

Fastelavn i fare for at uddø

I Danmark har vi fastalavn, hvor børn og barnlige sjæle landet over slår katten af tønden. Og så bliver der spist fastelavnsboller i rigelige mængder.

Men dykker man ned i tallene, viser det sig, at danskerne bruger færre penge på tønder og fastelavnsris end på græskar, kunstige spindelvæv, flagermus og mekaniske dæmoner.

Hos supermarkeds giganten COOP, der bl.a. ejer både Brugsen, Kvickly, Fakta og Irma har de i mange år kunne konstatere, at danskerne har taget den amerikanske tradition til sig.

I 11 år har COOP kunne konstatere, at de sælger mere Halloween-udstyr end de sælger fastelavns-udstyr.

»Halloween overhalede fastelavn i 2007, når man ser på salget af udklædning og udstyr, og den udvikling fortsætter. I dag er fastelavn en lidt barnlig tradition – mest for de 0-6 årige – mens halloween kan engagere hele familien,« siger Lars Aarup, der er analysechef hos COOP.

Han mener, at der er flere grunde til at den amerikanske tradition har bidt sig fast i Danmark.

»Vi har manglet en højtid – eller et samlingspunkt – mellem sommer og jul. Høstfester og oktoberfester er ikke rigtig slået an,« forklarer Lars Aarup og fortsætter:

»Det med, at man kan skrue op og ned for uhyggen, alt efter temperament, gør, at halloween appellerer alle aldersgrupper. Og så er halloween orkesteret på en måde, hvor vi kan sætte lys i mørket, noget vi danskere elsker, nu hvor solen forsvinder.«

”Vi mangler halloween mad”

Else Marie Kofod, der har skrevet en ph.d.-afhandling om traditioner i Danmark, mener, at der er fare for at fastelavn er på vej til at udgå som tradition i Danmark.

»Jeg tror, halloween har bidt sig rigtig godt fast. Men børn elsker at klæde sig ud, og derfor er fastelavn stadig en god kalenderfest, som børnene synes er sjov,« siger ekspert i traditioner Else Marie Kofod.

Hun peger dog på, at halloween har mulighed for at manifestere sig endnu tydeligere fremover.

»For dem, der er børn i dag, vil halloween altid have været der. Derfor bliver det utænkeligt for dem, at der ikke er halloween,« siger hun.

Lars Aarup peger dog på, at der er et vigtigt element danskerne stadig mangler, hvis halloween for alvor skal ind i ritualligaens første division:

»Det eneste vi mangler, er en tradition for, hvad vi skal spise til halloween. Til jul får vi flæskesteg, til fastelavn får vi boller, til påske får vi lam, men hvad med halloween?« spørger analysechefen fra COOP.

Kommentarer

kommentarer