Foto: Jens Astrup/Ritzau Scanpix

Forstå overenskomst-striden i 4 figurer ifølge parterne selv

Forhandlingerne mellem de offentligt ansatte og deres arbejdsgivere er brudt sammen. Bias har bedt de stridende parter opsummere de vigtigste stridspunkter i én figur hver.

Overenskomstforhandlingerne brød endeligt sammen tirsdag.

Først brød forhandlingerne mellem de statsansatte og deres arbejdsgiver, staten, sammen. Det skete fredag. Mandag aften brød så forhandlingerne mellem kommunerne og deres ansatte sammen. Senest måtte regionerne og deres ansatte opgive at nå til enighed.

Bias har bedt de involverede parter komme med hver deres bud på den vigtigste figur i forbindelse med forhandlingerne.

Det er blevet til fire figurer, der på statsligt og kommunalt niveau viser de vigtigste temaer og stridspunkter ifølge parterne selv.

Lønnen og diskussionen af et såkaldt løngab har været det altoverskyggende tema i forhandlingerne. Er løngabet en realitet eller ren hokuspokus? Bedøm selv.

Få procentpoint skiller parterne ad

Informationerne er sivet ud af forhandlingslokalerne. Bias erfarer, at det er i omegnen af en forskel på 2 procentpoints lønstigning, der skiller parterne ad på det kommunale område.

Ifølge Avisen.dk havde kommunerne spillet ud med en lønforhøjelse på 6,9 procent over tre år. De faglige organisationer afsluttede forhandlingerne med et krav om en stigning på 8,15 procent.

På det statslige område har de statsansatte krævet en lønstigning på 8,2 procent over tre år, mens Moderniseringsstyrelsen, der repræsenterer staten havde tilbud 6,7 procent, skrev Politiken onsdag aften.

Der er nu kun ét håb tilbage for, at de offentligt ansatte får nye overenskomster. Det er forligsinstitutionen og forligsmanden, der skal forsøge at samle stumperne op efter sammenbruddene og mægle mellem parterne.

Hvis det ikke lykkes, står Danmark over for en storkonflikt af potentielt historiske dimensioner.

Sophie Løhde: “De offentlige lønninger er for høje” 

Allerede i december meldte minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) ud, at hun ville lukke et såkaldt løngab mellem de offentligt og privatansatte.

Ministeriet vurderer, at de offentlige lønninger fra 2008 til udgangen af marts i år vil være steget 1,6 procent mere end i den private sektor.

»På trods af opsvinget i økonomien, så kan der ikke gives store lønstigninger på det offentlige område, for det skader konkurrenceevnen, hvis lønnen i det offentlige er højere end i det private,« udtalte Sophie Løhde til Børsen i december som optakt til forhandlingerne.

Ministeriet vurderer, at de offentligt ansatte i perioden vil have fået en merløn på 18 mia. kroner på grund af den procentvis større lønstigning, de ifølge ministeriet har fået.

Det har været udgangspunktet for ministerens krav i forhandlingerne om, at de offentlige lønninger i fremtiden ikke relativt må stige mere end i det private.

Ministeret har sendt tallene bag deres såkaldte løngab til Bias.

Statsansatte: Løngabet er hokuspokus

De statsansattes centralorganisation CFU, der repræsenterer de statsansatte i forhandlingerne, har også kigget på lønudviklingen.

I stedet for at have 2008 som udgangspunkt for udregningen har de statsansatte kigget på udviklingen siden 2005.

»Moderniseringsstyrelsen fremfører en påstand om, at der eksisterer et ”løngab” mellem den statslige og den private sektor. Påstanden bygger på en sammenligning af den private og den statslige lønudvikling siden 2008. Moderniseringsstyrelsen undlader at nævne, at resultatet ville være blevet et andet, hvis man havde valgt et andet udgangspunkt for sammenligningen,« skriver CFU i en skriftlig kommentar og uddyber:

»Måles den statslige og private lønudvikling siden 2005, kan der ikke opgøres noget ”løngab”.«

Diskussionen om løngabet har i den grad været et stridspunkt i forhandlingerne mellem de offentligt ansatte og deres arbejdsgivere.

Kommunerne: Vi står med en akut rekrutteringsudfordring

Kommunerne, der også har været repræsenteret ved overenskomstforhandlingerne, gennem deres landsforening KL, peger på, at befolkningen i Danmark bliver ældre og ældre. Samtidig er kommunerne udfordret af, at de mangler ansatte på ældreområdet.

En rundspørge blandt landets kommuner foretaget af KL sidste år viser, at 73 procent af kommunerne vurderer, at de har mangel eller stor mangel på arbejdskraft i sektoren.

Derfor gik KL til forhandlingerne med et krav om at skabe en særlig lønpulje, der kan gå til at give en højere løn til faggrupper, der har med ældreområdet at gøre.

»Vi står på nogle områder over for en betydelig rekrutteringsudfordring i de kommende år. Det gælder først og fremmest på ældre- og sundhedsområdet, hvor kombinationen af et stærkt stigende antal plejekrævende ældre og færre SOSU-uddannede allerede i dag betyder stor mangel på kvalificeret arbejdskraft,« kommenterer chefforhandler for KL Michael Ziegler i en skriftlig kommentar til Bias.

Kommunalt ansatte: Bedre løn er altafgørende

Forbundet af Offentlige Ansatte, FOA, er med 120.000 ansatte i kommunerne den største fagforening på det kommunale område.

Forhandlingschef i FOA Jakob Oluf Bang anerkender kommunernes ønske om en særlig lønpulje øremærket enkelte faggrupper i kommunerne.

»Det fleksible lønsystem eksisterer allerede. Men det kan åbenbart ikke bruges til at tiltrække nye ansatte til ældreplejen og sundhedsområdet. Derfor kan der godt afsættes en pulje til kommunernes rekrutteringsproblem inden for ældreplejen og sundhedsområdet,« siger han.

De kommunalt ansattes vigtigste mål i forhandlingerne har været at få en lønudvikling, der svarer til lønudviklingen på det øvrige arbejdsmarked. Den vil ligge i underkanten af 9 procent de næste tre år ifølge Jakob Oluf Bang.

Det har også været den største knast i forhandlingerne og er en af grundene til, at forhandlingerne brød sammen.

For ham er det altoverskyggende tema derfor også diskussionen om løngabet, som FOA har valgt at illustrere i en figur, der viser lønudviklingen siden 1996.

Her er det de kommunalt- og regionaltansattes lønudvikling sammenlignet med den private sektor.

Jakob Oluf Bang mener, at Sophie Løhde og Finansministeriets udregning af det såkaldte løngab er ren fiktion.

»Det er noget, de har fundet på. De har valgt en meget afgrænset tidsperiode, fra 2008 til 2017. Man skal være opmærksom på, at de offentligt ansatte i 2008 fik indhentet et efterslæb, der var i årene forud,« siger han og uddyber:

»Vi fik så at sige efterbetalingen for de år, der gik forud, hvor det gik godt for økonomien. Så hvis man vælger at afskrive de år, hvor vi havde en dårligere lønudvikling, er det ikke en fair sammenligning. Så er 2008 ikke et tilfældigt årstal, men et manipuleret udgangspunkt.«

Sammenbruddet i forhandlingerne på regionalt niveau skyldes uenighed om lønnen

Regionerne og de regionsansatte var de sidste, der måtte opgive at nå til enighed i overenskomstforhandlingerne. Det skete tirsdag aften.

Bias har været i kontakt med begge parter. Men ingen af dem har inden for deadline kunne levere relevante figurer.

På det regionale niveau var det også lønforhandlingerne, der blev det afgørende stridspunkt, som fik forhandlingerne til at bryde sammen.

»Den økonomiske krise er nu ovre. Og det skal selvfølgelig også komme de offentligt ansatte til gode,« udtalte Grete Christensen, forhandlingsleder for de ansatte på det regionale område og formand for Dansk Sygeplejeråd, i en pressemeddelelse.

Regionerne kommenterede ligeledes sammenbruddet tirsdag.

»Sammenbruddet i dag kommer, fordi de faglige organisationer har stillet en række krav særligt omkring løn, som ligger et godt stykke over den lønstigning, som regionerne har mulighed for at give,« udtalte regionernes topforhandler Anders Kühnau i en anden pressemeddelels.

Selvom forhandlingerne officielt er brudt sammen, forhandles der fortsat parterne imellem. Torsdag har forligsmand Mette Christensen indkaldt til de første møder, hvor hun skal forsøge at få parterne til at nå til enighed. Hvis ikke det lykkes, står hundredtusindvis af danskere til at blive berørt af konflikten.

Download data bag artiklen.

Kommentarer

kommentarer