Foto: Elifur Steinar Gestsson/Scanpix Ritzau

Flere på Folkemødet, færre på Twitter

Så er årets Folkemøde på Bornholm netop overstået. Mens der blev slået rekord for antal besøgende i Allinge, er aktiviteten online faldet lidt.

Særligt på Twitter har der tidligere år været en sand mur af tweets, hvor budskaberne druknede i strømmen. I år ser det ud til, at tiden er brugt mere på selve debatterne og møderne, og at der er skruet godt ned for brugen af sociale medier som push-kanaler.

Der er en tendens til fokus på færre opslag med højere kvalitet frem for den voldsomme strøm af budskaber, der alle kæmper om den samme opmærksomhed online.

Mange organisationer mobiliserer deres medarbejdere til deling af budskaber, men det giver ikke nødvendigvis en bedre forankring af budskaberne hos den ønskede målgruppe. Derfor sætter denne rapport i år også mere fokus på at måle reach og unikke brugere frem for blot aktivitetsniveau.

Bias bringer her et uddrag af Overskrift.dk’s analyse af Folkemødet online, der udkommer i dag.

Læs hele analysen her.

Twitter

I 2018 måles en nedgang i aktiviteten på Twitter på ca. 34 %. Som det ofte anbefales på Overskrifts morgenmøder forud for Folkemødet, bør man ikke prøve at fylde og larme under #fmdk-hashtagget, fordi budskaberne let forsvinder i mængden.

Det lader til, at den erkendelse har ramt mange kommunikatører, og at alle budskaber derfor ikke nødvendigvis skal placeres på Twitter under #fmdk-hashtagget. Kvalitet fremfor kvantitet synes at være mantraet.

Det officielle hashtag #fmdk anvendes af mange, men i år lader det til, at flere har taget alternative hashtags til sig, herunder #fmdk18 #folkemøde #folkemødet og også #fm18, som ellers er forbeholdt spillere af computerspillet Football Manager 2018.

Der var generelt høj Twitter-aktivitet omkring Landbrug og Fødevarer, Dansk Industri og Danmarks Statistik.

Mest aktive Twitter-profiler (antal tweets)

Data inkluderer tweets, der anvender #fmdk – kun profilernes egne tweets – ikke retweets.
2178 profiler (mod 2207 i 2017) har tweetet under Folkemødet. Top 10-listen står for 8,5 % af det samlede antal tweets. Antallet af tweets fortæller om afsendere med mange budskaber og mange digitale udvekslinger – ikke nødvendigvis om værdien af online indsatsen.

Mest retweetede og citerede Twitter-profiler

En optælling af retweets og citerede/kommenterede tweets fra afsendernes tweets med brug af #fmdk-hashtagget under Folkemødet.
Mange organisationer beder medarbejderne sprede budskaberne ved at retweete. Derfor kan en placering på denne liste både betyde reel bred interesse for budskabet, men det kan også være tegn, på at organisationen citerer og retweeter sig selv for at opnå mere synlighed. Det sættes der fokus på på de følgende sider.

Reach Sum af  følgere på retweets

Optællingen viser antallet af profilens tweets under Folkemødet x afsenderens følgere + summen af følgere pr. profil, der har retweetet.
Lær for Livet fik et retweet fra deres ambassadør Daniel Agger og har derfor potentielt landet deres tweets foran flest øjne. Reach beregnes ved antallet af egne følgere + summen af følgere for hvert retweet. Der vil typisk være et vist overlap i følgere, så reach er reelt altid større end antallet af unikke læsere.

Mest tweetende virksomheder

Mest retweetede

Det er som regel budskaber med kant eller bred humoristisk appel, der retweetes meget.

Det mest retweetede peger på stor hjælpsomhed. Når Uffe Elbæk stage-diver til Kanye West, eller en konservativ folketingskandidat leverer kommentarer med kant til formanden for Dansk Folkeparti, deles det flittigt.

Tweets med størst reach


Lær for livet har Daniel Agger som ambassadør, og selvom antallet af retweets er behersket, er hans ene retweet med til at give det højst reach.

Rigspolitiet har selv mange følgere, og når lokale politidistrikter (som typisk også har mange følgere) retweeter, stiger reach. Peter Falktoft har selv over 250.000 følgere.

Kommentarer

kommentarer