Foto: Foto: Scanpix

Flere nye ministre end nogensinde før

Transportminister Ole Birk Olesen klarede frisag for den manglende orientering af de andre partier i sagen om PostNord. Han bliver siddende som minister. Hurtige udskiftninger på ministerposterne har ellers ikke været noget særsyn de seneste knap 10 år.

De sidste 10 år har budt på flere nye ministre end nogensinde før. Der er sket en dramatisk stigning i antallet af nye ministre på 45 procent sammenlignet med forudgående perioder. Det skyldes flere ministerrokader og flere regeringsskift.

I gennemsnit har perioden fra 2009 til 2016 med Lars Løkke Rasmussen (V) og Helle Thorning-Schmidt (S) på statsministerposten budt på 14,35 ministre pr. År. Til sammenligning bød den forudgående periode fra 1993 til 2009 med Poul Nyrup Rasmussen (S) og Anders Fogh Rasmussen (V) på blot 9,87 ministre pr. år – en stigning i ministre pr. år på i alt 45 procent (her er den nuværende VLAK-regering ikke medregnet).

Sammenligner man Løkkes og Thornings regeringer med hele perioden 1953 til 2009 er stigningen i antallet af ministre i samme størrelsesorden (46 procent).

Målestokken ”nye ministre pr. år” giver som isoleret enkeltværdi ikke meget mening. Men hvis man opgør nye ministre pr. år over en længere periode, får man en indikation af, hvor stor udskiftning, der er på ministerposterne over tid.

Det bliver på den måde muligt at sammenligne én periode med en anden. Et højt antal nye ministre pr. år over en længere periode drives af tre faktorer: antallet ministerrokader, antallet af regeringsskift og antallet af ministerier. Statistikken og beregningerne viser, at offentligheden i de senere år faktuelt er blevet præsenteret for langt flere nye ministre end tidligere.

Flere ministerrokader

I årene fra 1993 til 2009 udnævnte de fire socialdemokratiske Nyrup-regeringer og de tre borgerlige Fogh-regeringer i alt 160 ministre til i alt 139 forskellige ministerier (se evt. bemærkninger vedrørende definitioner og metode under artiklen).

Det lyder af mange over en 16-årig periode, men det er det faktisk ikke. I gennemsnit var der i de i alt syv regeringer i perioden 1,15 ministre pr. ministerium. Det er det sammen som for alle regeringer i perioden fra den seneste grundlov i 1953 og frem til 1993.

Det ser imidlertid anderledes ud de seneste knap 10 år, hvor Lars Løkke Rasmussens og Helle Thorning-Schmidts regeringer siden 2009 har udnævnt 102 ministre til 80 forskellige ministerier. I gennemsnit har der i de i alt fire regeringer (Løkkes nuværende VLAK–regering er ikke inkluderet i regnestykket) været 1,28 ministre pr. ministerium.

Det er en stigning i antallet af ministre pr. ministerium på 10 procent. Stigningen fortæller historien om, at der er større udskiftning på ministerposterne – flere ministerrokader – nu end der har været tidligere.

Flere regeringsskift

Også når det kommer til længden af regeringsperioderne er der sket et skift. De seneste knap 10 år har regeringerne siddet i gennemsnit 1,77 år, mens det i perioden fra 1993 til 2009 var 2,31 år. Det svarer til et fald i længden af regeringsperioder på 31 procent.

Flere ministerier, men ikke siden 2009

Der er ligeledes sket en udvikling i antallet af ministerier. Her er der imidlertid ikke sket en væsentlig ændring fra 2009 og frem. Siden Anker Jørgensens tredje regeringsperiode, der begyndte i 1978, har antallet af ministerier svinget mellem 18 og 24. I tiden fra 1953 til 1978 svingede antallet af ministerier mellem 12 og 19. Antallet af ministerier er steget, men der ligger ikke et væsentligt brud i tendensen i 2009.

Den nye VLAK-regering har endnu sin første ministerrokade til gode, men hvis de seneste knap 10 år er nogen rettesnor, varer det ikke længe før, der er en taburet eller to, som vælter. Det er formentlig en ringe trøst for Ole Birk Olesen (LA), hvis han bliver den første.

Ebbe Elhauge Kristensen er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og ansat i centraladministrationen.

Bag om tal og metode:

De første to grafikker er baseret på Folketingets oversigt over ministre gennem tiderne. Udregninger og metode er delvist baseret på og inspireret af DR Detektors gennemgang af ministerrokader i 2013. En ny minister er defineret som ”en person, der bestrider et bestemt ministerembede i en given regering”. Det betyder, at alle ministre i en ny regering regnes som nye uagtet, at de måtte have bestridt samme ministerpost eller en anden ministerpost i den forudgående regeringer. Denne metode er begrundet i, at der med en ny regering altid følger nye politiske prioriteringer, som en minister skal fremme. Det gælder uanset om vedkommende også var minister for samme ressort i en forudgående regering. År er opgjort ved at tælle antallet af dage de respektive regeringer har haft magten og dividere med antallet af dage på et år. Med den metode er Lars Løkkes første regeringsperiode, der startede i 2009, eksempelvis udregnet til 2,5 år.

Kommentarer

kommentarer