Firmaet, der legede med psykologien i et helt land

Barndomstraumer, race, køn, intelligens og seksuel orientering: 50 mio. Facebookprofiler er angiveligt ulovligt brugt som psykologisk profilering i den amerikanske valgkamp.

Det kontroversielle analysefirma Cambridge Analytica er endnu engang havnet i en opsigtsvækkende sag om misbrug af data, som de har høstet på de sociale medier.

Ifølge samtidige rapporter fra New York Times og London Observer har Cambridge Analytica opnået uautoriseret adgang til omkring 50 millioner Facebookprofiler og brugt private data til at udvikle software, der understøttede Donald Trump i præsidentkampagnen i 2016.

Cambridge Analytica´s kontorer i det centrale London. Bygningen der huser det kontroversielle rådgiverfirma har i de senere dage været belejret af journalister fra hele verden. Kilde: Ritzau Scanpix

Historien om de angiveligt misbrugte Facebookdata er ikke en historie om et gigantisk datalæk, som flere medier har berettet. Det er meget værre. Det er en historie om en forretningsmodel, som Facebook har svært ved at styre.

En model, der handler om en gigantisk digital infrastruktur, hvor de overvåger og indsamler data over deres brugere for at videresælge disse data. Den model er nu – endnu engang – kommet i søgelyset hos politikere, medier og almindelige brugere.

Cambridge Analytica er efter alt at dømme kommet lovligt til deres data. I hvert fald i første omgang. Konsulentvirksomheden købte dataene af Facebook. De hackede dem ikke. Men hvad der derefter skete med dataene er uklart.

De involverede parter skændes i disse dage om, hvem der er den digitale voldsmand. Sorteper er i første omgang havnet hos konsulentvirksomheden Cambridge Analytica, mens Facebook i de sidste fire dage dagligt har kæmpet fra hus til hus for at begrænse skadens omfang.

Metodisk striptease i mørket

Tilbage står nogle fundamentale spørgsmål, som blafrer imellem de mange mediehistorier om Cambridge Analytica i disse dage.

Vi ved ikke, om det er foregået. Benyttede Cambridge Analytica Facebookdata, da de arbejdede for Trumps kampagnemaskine i 2016? Cambridge Analytica afviser det. Whistlebloweren Christopher Wylie ved det ikke. Han arbejde ikke for Cambridge Analytica i 2016.

“Vi har ikke adgang til at forske i det her. Og fordi vi ikke har adgang, kan vi ikke måle effekten

Anja Bechmann, Aarhus Universitet

Og virker det? Ifølge Cambridge Analytica sidder de på et genialt metodeapparat, der ved hjælp af psykologisk profilering kan markedsføre budskaber på en ekstremt målrettet måde. Men er det ren markedsføring og god PR fra Alexander Nix? Vi ved det stadig ikke.

Selvom medier over hele verden har udråbt Cambridge Analytica til at være The Evil Empire, der kan smadre enhver demokratisk proces, er der ingen, der ved, om Alexander Nix og hans digitale tæskehold blot har solgt varm luft.

Anja Bechmann, leder af forskningscenteret DataLab og lektor på Aarhus Institute for Advanced Studies, Aarhus Universitet, forklarer, at forskerne ikke kan give svaret, for de har ikke adgang til Cambridge Analyticas maskinrum.

»Vi har ikke adgang til at forske i det her. Og fordi vi ikke har adgang, kan vi ikke måle effekten,« siger Anja Bechmann, der har forsket i digital sociologi, herunder persondata på sociale medier.

Whistleblower afslører arbejdsgiver

Avisernes historier er i vid udstrækning baseret på udtalelser fra whistlebloweren Christopher Wylie, der arbejdede som ”data scientist” i Cambridge Analytica indtil slutningen af 2014.

Den 28-årige Christopher Wylie afslørede i weekenden, hvordan personlige oplysninger fra Facebook blev høstet uden tilladelse i begyndelsen af 2014 for at opbygge et system, der kunne profilere de enkelte amerikanske vælgere for at målrette politiske budskaber til dem under den amerikanske valgkamp.

På det tidspunkt var Cambridge Analytica finansieret af den ultrakonservative milliardær Robert Mercer og havde på en central ledelsespost Donald Trumps daværende nøglerådgiver Steve Bannon.

Facebookdataene blev høstet via en app kaldet ”thisisyourdigitifeife”, udviklet af den russiskfødte Dr. Aleksandr Kogan, der er professor i psykologi ved University of Cambridge.

Appen indeholdt en psykologisk test, som omkring 250.000 amerikanere hentede og installerede mod at få et mindre beløb for det. Respondenterne havde givet deres samtykke til, at deres data vil blive lagret til akademiske forskningsformål.

Omkring 270.000 brugere downloadede appen, hvor man havde mulighed for at logge ind med sin Facebook-profil. Men fordi appen yderligere var i stand til at indhente oplysninger fra alle brugernes Facebook-venner, voksede det samlede antal til 50 mio. brugere. Det svarer til cirka hver tredje amerikaner, der er aktiv på Facebook.

Hvad Facebookbrugerne ikke vidste, var, at appen ikke kun indsamlede deres data, men også alle deres Facebookvenners, hvilket gav Kogan og Cambridge Analytica adgang til private oplysninger fra omkring 50 millioner Facebookprofiler, som blev kombineret med andre data og skabte såkaldte psykografiske profiler.

»Hvis du kan kontrollere alle informationsstrømme omkring dine opponenter, så kan du influere, hvordan de oplever den politiske kampzone, og på den måde kan du påvirke, hvordan de vil opføre sig og reagere. Vi vidste, hvilken form for budskab du ville være modtagelig overfor, heri også, hvordan det skulle frames over for dig, hvilke emner, hvilken sammenhæng, hvilken ”voice of tone,« forklarede Christopher Wylie.

Ifølge Wylie vidste Cambridge Analytica på den måde, hvor mange gang de skulle ”røre” brugerne med de budskaber for at ændre deres måde at tænke om noget på.

»Hvis du er Facebookven med én, der har benyttet denne app, så har du ingen anelse om, at vi hentede alle dine data. Dataene var næsten alt, der var på en Facebookprofil, fx statusopdateringer, likes og i nogle tilfælde private beskeder. Vi fik ca. 50-60 millioner profiler på en periode på omtrent to eller tre måneder.«

Cambridge Analytica afviser anklager

Christopher Wylies opsigtsvækkende oplysninger udløste et ramaskrig i medierne verden rundt.

“Cambridge Analytica modtager og bruger kun data, der er opnået lovligt og retfærdigt. Vores robuste databeskyttelsespolitikker overholder amerikanske, internationale, europæiske og nationale bestemmelser 

Cambridge Analytica

Den ellers mediesky tech-gigant Facebook reagerede – efter virksomhedens egne standarder – særdeles hurtigt og udsendte en pressemeddelelse, hvor de udtalte, at de havde ”suspenderet” Cambridge Analytica og dets moderselskab Strategic Communication Laboratories (SCL) fra Facebook for brud på selskabets regler.

Det fik Cambridge Analytica til at udsende en meddelelse, hvor de afviste brud på Facebooks regler, og selskabet fuldt ud overholder Facebooks servicevilkår.

»Vi er i øjeblikket i kontakt med Facebook efter Facebooks erklæring om, at selskabet har suspenderet Cambridge Analytica fra sin platform for at løse dette spørgsmål hurtigst muligt. Cambridge Analytics… bruger eller lagrer ikke data fra Facebookprofiler,« hed det i udtalelsen.

Ifølge Cambridge Analytica er ingen data fra GSR blevet brugt som en del af de tjenester, selskabet leverede i 2016 til Donald Trumps præsidentkampagne.

»Cambridge Analytica modtager og bruger kun data, der er opnået lovligt og retfærdigt. Vores robuste databeskyttelsespolitikker overholder amerikanske, internationale, europæiske og nationale bestemmelser,« hed det i deres første udtalelse, da sagen begyndte i weekenden.

Dæmonen fra Silicon Valley

Det er ikke første gang, at den gigantiske SoMe-platform Facebook havner i en situation, hvor de bliver beskyldt for at være en Big Data-dæmon, der er til fare for demokratiet og privatlivets fred.

Kritikerne af Facebook og andre tech-giganter, som Google og Twitter, har i flere år peget på, at vi uden at erkende det lever i et digitalt kælderfængsel, hvor ingen solstråle trænger ind. For kritikerne er et selskab som Facebook en californisk udgave af Platons hule.

De apokalyptiske fortællinger fik ny ammunition efter, at Christopher Wylie i weekenden bekræftede kritikerne i deres antagelser og i et vist omfang udvidede frygten om Silicon Valley-ondskaben og især af den allestedsnærværende og alvidende onde datadæmon, Facebook.

I et vist omfang var Cambridge Analytica, og især chefen Alexander Nix, selv skyld i den kritiske opmærksomhed. Efter Trumps valg som amerikansk præsident turnerede Alexander Nix rundt på konferencer i hele verden som en data-rockstjerne med beskeden om, hvordan hans team havde hjulpet Trump med at skræddersy en SoMe-strategi, der førte til Trumps valgsejr.

En problematisk CEO

Hvordan kunne det komme så vidt, at en engelsk konsulentvirksomhed tilsyneladende er gået amok i deres brug af data ved at tilsidesætte Facebooks regler for brug af deres data og muligvis har brudt lovgivningen i USA og Storbritannien?

Ifølge Christopher Wylie er en del af forklaringen grundlæggeren og chefen for Cambridge Analytica Alexander Nix.

Den 42-årige Nix bliver af Wylie fremstillet som en spektakulær figur. En flanør, der har et problematisk forhold til sandheden og er i besiddelse af en angribelig moral.

Den detroniserede engelske CEO fra Cambridge Analytica, Alexander Nix, blev mødt af verdenspressen da han i mandags mødte på arbejde. Kilde: Ritzau Scanpix

»Alexander Nix, hvor skal jeg begynde? Han er ikke den letteste person at arbejde for. Han er ambitiøs, og han interesserer sig mere for det at vinde, end det vi egentlig lavede i firmaet. Han er en overklasse-Etonian (tidligere elev fra Eton, red.), der forventer, at de ansatte følger ham, hvorhen han end vil hen,« siger Christopher Wylie til The Guardian.

“Da Alexander Nix fortalte den parlamentariske undersøgelseskommission, der undersøgte sagerne om Fake News, at Cambridge Analytica aldrig har benyttet sig af Facebookdata, var det fundamentalt ikke sandt 

Christopher Wylie

Whistlebloweren Wylie mener, at Nix ikke er bleg for at lyve for at opnå sine mål. Og det er lige meget, om det er politikere, offentligheden eller Facebook, det handler om.

»Da Alexander Nix fortalte den parlamentariske undersøgelseskommission, der undersøgte sagerne om Fake News, at Cambridge Analytica aldrig har benyttet sig af Facebookdata, var det fundamentalt ikke sandt – i det mindste i den tid, jeg var der. For vi brugte millioner af dollars på at høste Facebookprofiler, som blev brugt som basis for de algoritmer, der blev selve Cambridge Analyticas fundament. Hele virksomheden var grundlagt på Facebookdata.«

Mandag aften kunne den engelske tv-kanal Channel 4 sende en undercover-undersøgelse med skjult kamera, hvor Alexander Nix sagde, at Cambridge Analytica benyttede bestikkelse, falske id’er, eksspioner og ukrainske sexarbejdere til at indfange politikere.

At tilbyde bestikkelse til offentlige embedsmænd er en lovovertrædelse både i Storbritannien, hvor Cambridge Analytica holder til, og i USA, hvor de er registreret.

De spektakulære Channel 4-optagelser er fra en række møder på hoteller i London over fire måneder mellem november 2017 og januar 2018. På møderne pralede Alexander Nix og andre ledende medarbejdere om, at Cambridge Analytica og dets moderselskab SCL havde arbejdet i mere end 200 valg over hele verden, herunder Nigeria, Kenya, Tjekkiet, Indien og Argentina.

Cambridge Analytica afviste påstandene fra tv-udsendelsen og sagde mandag i en erklæring, at Channel 4-rapporten, som de havde forsøgt stoppet, “er redigeret og er en grov forkert gengivelse af samtalernes karakter, og hvordan vores virksomhed driver sin virksomhed.”

Mørkets fyrste gør sin entré

Men Alexander Nix er ikke den eneste kontroversielle person i dette datadrama, der optager de fleste medier verden over i disse dage.

Den 64-årige amerikaner Steve Bannon, der i det amerikanske tv-satireprogram Saturday Night Live (SNL) altid bliver portrætteret som Darth Vader fra Star Wars, spiller en nøglerolle i skandalen.

Mørkets fyrste, som Bannon også er blevet kaldt, spillede en afgørende rolle i grundlæggelsen af Cambridge Analytica og var den reelle bagmand, der trak i trådene, da finansieringen af Cambridge Analytica faldt på plads.

Bannon var, foruden at være rådgiver for Donald Trump under hans valgkamp, en berømt konservativ højrefløjsideolog, der ønskede at forandre det amerikanske samfund. Han kunne godt se perspektiverne i at mikse Big Data og psykologisk profilering.

»Da jeg første gang mødte ham, vidste jeg bare, at det var ”Steve” fra USA. Senere fik jeg at vide, at han redaktør for Breitbart, som jeg havde hørt om. Det var en blog for vrede hvide mænd, hvor de skældte ud på hvad som helst,« sagde Christopher Wylie til The Guardian og forklarede, at Steve Bannon i sin egen selvforståelse så sig selv som en intellektuel.

»Så vi var nødt til at optræde over for ham på en mere akademisk måde. Det gjorde, at Alexander indså, at vi havde brug for et Cambridge-site. Så vi oprettede et falsk kontor i Cambridge. Og hver gang Steve kom og besøgte os, ville vi tage alle vores folk fra London-kontoret og installere dem i Cambridge-kontoret og give Steve det indtryk, at vores arbejde var baseret på Cambridge Universitet. Vi ændrede hans indtryk af os, og hvad vi lavede,« forklarede Wylie.

Forbindelsen mellem Cambridge Analytica og Trump administration er dybere end tidligere antaget. Det britiske datterselskabs hovedkontor i New York i 2012 opstod udelukkende p.gr.a. en investering på 15 millioner dollars fra den konservative kapitalfondejer Robert Mercer, kendt som en tidlig tilhænger af Donald Trump og manden der har finansieret det stærkt højreorienteret websted Breitbart.

I 2012 præsenterede Steve Bannon Nix og Wylie for den amerikanske milliardær Robert Mercer, som var blevet rig på at udvikle algoritmer. På et møde i New York mødte de to englændere den amerikanske milliardær, som de straks gik i gang med at sælge ideen om målrettet kampagnekommunikation i håb om at få Mercer til at finansiere eventyret.

»Alexander starter straks med al sin sniksnak: ”Vi arbejder for Pentagon, MI6, bl.a. bl.a. bl.a. … vi er brillante. Vi kommer fra Eton, og jeg er en fornem engelsk person bl.a. bl.a. bl.a. Vores salgspitch var at kombinere mikromålretning, som allerede eksistererede i politisk arbejde, hvilket var min faglige baggrund, med nye modeller fra psykologien. Vi ville ikke kun ramme dig som vælger, men vil ville ramme din personlighed.«

Mødet med Robert Mercer blev en succes, og Mercer investerede 15 mio. dollars i Cambridge Analytica. Konsulentvirksomheden var nu for alvor en realitet og grundlagt for at hjælpe republikanerne under den amerikanske valgkamp, der ville toppe to år senere i 2016.

»Alexander var begejstret, og vi fejrede det med champagne. Men næste dag, så var fornemmelsen: Hvad gør vi nu? Vi har fået alle de her penge, og vi havde en milliardær, der åndede os i nakken. Så jeg havde brug for at finde ud af: Hvor får jeg data fra?«

Dr. Aleksandr Kogan

Og her kommer den 31-årige russiskfødte psykologiprofessor fra Cambridge University Dr. Aleksandr Kogan ind i billedet.

Professor Aleksandr Logan er ansat ved et af verdens mest prestigefyldte universiteter, University of Cambridge. Kilde: Ritzau Scanpix

I begyndelsen af 2014 møder Christopher Wylie Dr. Aleksandr Kogan, der er psykologiprofessor ved Cambridge Universitet. Kogan beskriver sig selv på en teknologiinvesteringshjemmeside:

»Jeg har arbejdet med videnskab og techstartups i det sidste årti. Jeg er uddannet som social psykolog med et stærkt fokus på kvantitative metoder. Med andre ord elsker jeg matematik, mennesker og ”fuzzy” problemer.«

Det, Kogan tilbød Cambridge Analytica, var noget, der var meget billigere, meget hurtigere og af en kvalitet, som det ellers ikke var muligt at opnå. Data i enorme mængder.

»Han havde apps på Facebook, der med en særlig tilladelse kunne høste data fra de personer, der benyttede appen, men ikke kun dem, også deres netværker og dermed også hive deres venners data ud. Så hvis du brugte appen, så fik vi ikke kun dine data, men også alle dine venners (Facebookvenner, red.) data,« forklarer Christopher Wylie.

“Selv om Kogan har fået adgang til disse oplysninger på en legitim måde og gennem de rette kanaler… fulgte han ikke vores regler

Facebook

Med Kogans hjælp behøvede Cambridge Analytica kun at ”røre” et par hundrede tusinder menneskers profiler for at kunne udvide det til hele deres sociale netværk, så de kunne skalere det op til at nå det meste af USA.

Og her går det galt mellem Facebook og Cambridge Analytica. Facebook mener, at Kogan løj for dem.

»Aleksandr Kogan løj over for os og overtrådte vores platformspolitikker ved at videregive data fra en app, der bruger Facebook-login til Cambridge Analytica; et firma, der arbejder for politiske partier, regeringer og militær rundt omkring i verden. Han videregav også disse data til Christopher Wylie fra Eunoia Technologies, Inc.,« udtalte Facebook i en lang pressemeddelelse i weekenden.

Ligesom alle appudviklere anmodede Kogan om og fik adgang til oplysninger fra folk, efter at de valgte at downloade hans app. Appen, “thisisyourdigitifeife”, tilbød en personlighedsprediktion og lancerede sig selv på Facebook som “en forskningsapp anvendt af psykologer.”

Ca. 250.000 brugere hentede appen og gav deres samtykke til, at Kogan kunne få adgang til deres oplysninger samt oplysninger om deres Facebookvenner.

»Selv om Kogan har fået adgang til disse oplysninger på en legitim måde og gennem de rette kanaler… fulgte han ikke vores regler. Ved at videregive oplysninger til en tredjepart, herunder Cambridge Analytica, overtrådte han vores platformspolitikker. Da vi erfarede denne overtrædelse i 2015, fjernede vi hans app fra Facebook og krævede en bekræftelse fra Kogan og alle de parter, han har givet data til, at dataene er blevet ødelagt.«

Ifølge The Guardian brugte Cambridge Analytica omkring 1 million dollars til at finansiere Kogans indsats for at høste Facebookdataene. Han fik lov til at beholde en kopi af dataene til sin akademiske forskning.

Facebooks fald fra Olympen

Sagen om brugen af de famøse data er slet ikke slut. Og det bliver nok ikke den sidste af slagsen, Facebook kommer til at spille en hovedrolle i. I disse dage er der en daglig udvikling, der åbner for mange kommende udfald.

Ifølge Anja Bechmann er et af de store elementer i sagen, at der er sket et grundlæggende tillidsbrud mellem Facebook og deres brugere.

»Det er sket på Facebooks platform og stiller kæmpe spørgsmålstegn ved deres forretningsmodel og infrastruktur,« siger Anja Bechmann, der understreger, at sagen endnu ikke er klart belyst, og at det er uklart, hvad der rent juridisk er op og ned i denne sag.

»Sagen er, at det er uklart om denne data er blevet brugt til noget kommercielt. Man ved simpelthen ikke, om der er sket noget ulovligt med folks persondata.«

“Der er mange firmaer, der agerer som Cambridge Analytica Det er altså ikke en unik sag

Anja Bechmann, Aarhus Universitet

Den demokratiske senator Amy Klobuchar og den republikanske senator John Kennedy har opfordret Mark Zuckerberg til at vidne for den amerikanske kongres. Søndag anmodede de i et fælles brev senatets dommerformand Chuck Grassley om at holde en høring med Mark Zuckerberg og cheferne i Alphabet Inc Google og Twitter Inc, om deres voksende bekymring om, hvordan de amerikanske tech-giganter deler og bruger personlige brugerdata:

»Facebook, Google og Twitter har samlet uovertrufne mængder personlige data og bruger disse data, når de sælger reklame, herunder politiske reklamer. Manglen på tilsyn med, hvordan data lagres, og hvordan politiske reklamer sælges, rejser bekymringer om det amerikanske valgs integritet samt beskyttelse af privatlivets fred,« skrev senatorerne i søndags.

At senatorerne også ønsker at få andre end Facebook i tale, viser, at der er en voksende bekymring i Washington for tech-giganternes kommercielle omgang med de data, de lever af. Og det er der god grund til, for brugere afgiver nærmest dagligt datafodaftryk over alt på de sociale medier og internettet.

»Der er mange firmaer, der agerer som Cambridge Analytica Det er altså ikke en unik sag. Tests og quizzer er nogle af de ting, der bliver bedst eksponeret, og der bliver hentet masser af data om den person, der tager testen,« forklarer Anja Bechmann.

Problemerne fortsætter

Mandag morgen efter weekendens opsigtsvækkende afsløring fik Facebook med et fald på næsten 7 procent deres værste børsdag i fire år. En værdi på 37 milliarder dollars forsvandt ud i den blå luft.

Og inden mandagen var forbi, kom det ifølge The New York Times frem, at Facebooks øverste sikkerhedschef Alex Stamos ønsker at træde tilbage til sommer.

I den seneste uge er alt gået galt for Facebook. 37 milliarder dollars har tech-giganten mistet i værdi på børsen. Både engelske og amerikanske politikere forlanger forklaringer fra Mark Zuckerberg og en ny SoMe kampagne, #deletefacebook, er begyndt at tage form. Kilde: Ritzau Scanpix

Tirsdag eftermiddag indkaldte Facebook samtlige ansatte til krisemøde klokken 18 dansk tid i San Fransisco, og næsten samtidigt meddelte et udvalg i det britiske parlament, at de har bedt Mark Zuckerberg om at møde op i London og afgive forklaring om den kontroversielle sag.

»Nu er det på tide, at vi hører fra en højtstående Facebookchef med den rette autoritet til at give en præcis udlægning af denne katastrofale fejl,« udtalte udvalgsformand Damian Collins.

“Jeg føler mig ansvarlig, og det er noget, jeg fortryder. Det var et groft uetisk eksperiment, fordi vi legede med psykologien i et helt land 

Christopher Wylie

De britiske datamyndigheder har søgt om en dommerkendelse for at få lov til at undersøge Cambridge Analyticas kontorer og computere, og Facebook meddelte mandag, at de havde ansat revisorer fra firmaet Stroz Friedberg til at undersøge, om Cambridge Analytica stadig har de famøse Facebookdata.

Den elegante engelske overklasse-CEO Alexander Nix ligner i dag en person, der har den ene fod inde i en politibil og den anden fod oven på en bananskræl. Tirsdag aften meddelte en talsmand fra Cambridge Analytica, at Alexander Nix med øjeblikkelig virkning var suspenderet som administrerende direktør.

I dag har den tidligere Cambridge Analytica-medarbejder Christopher Wylie alvorlige moralske tømmermænd.

»Jeg føler mig ansvarlig, og det er noget, jeg fortryder. Det var et groft uetisk eksperiment, fordi vi legede med psykologien i et helt land, mens der foregik en demokratisk proces.«

Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at hans tidligere chef Alexander Nix har den samme anger. En ting er sikkert. Man kan ikke gå på Facebook for at se, hvad han mener om sagen. Manden der tilsyneladende står bag historiens største digitale datatyveri har ingen Facebookprofil.

Kommentarer

kommentarer