Foto: Getty

Facebook stjæler vores arbejdstid

Facebook i arbejdstiden, nyhedsnotifikationer og andre digitale distraktioner kan skade produktiviteten i samfundet. Og så gør de os mindre lykkelige.

Telefonen bimler, din internetbrowser har 20 åbne faner, og du bliver ved med at tjekke de seneste notifikationer på Facebook.

Men kan de daglige overspringshandlinger, hvor vi hiver smartphonen op af lommen for at tjekke de seneste nyheder i Facebooks nyhedsfeed eller lige skal svare på en sms-besked være skadelige for den overordnede produktivitet i samfundet?

Det mener Dan Nixon, der er analytiker i den britiske centralbank, er sandsynligt. I et blogindlæg på bankens hjemmeside redegør han med udgangspunkt i en lang række studier for, at der kan være en sammenhæng mellem den overordnede produktivitet i samfundet og de digitale overspringshandlinger i arbejdstiden.

Overspringshandlinger avler overspringshandlinger

En øget mængde af digitale tilbud og afbrydelser i løbet af arbejdsdagen kan have en direkte indflydelse på kvaliteten af arbejdet og de effektive timer, der bliver lagt på arbejdspladsen, og dermed produktiviteten, redegør Dan Nixon.

Et studie af det amerikanske handelskammer viser, at vi i gennemsnit bruger en time om dagen på de sociale medier i arbejdstiden. For de yngre generationer, op til 38 år, er gennemsnittet helt oppe på 1,8 timer. Det er tid brugt på ting, der vel at mærke ikke er arbejdsrelaterede. I snit tjekker vi telefonen 150 gange om dagen.

Et andet studie viser, at størstedelen af online-shopping foregår i tidsrummet mellem kl. 14 og 18.

Det er ikke alene den omfattende tid brugt på sociale medier og for eksempel netbutikker, der kan gå ud over arbejdstiden. Det tager typisk også omkring 25 minutter at komme tilbage til en arbejdsopgave efter en distraktion eller overspringshandling.

Vores intelligens ser også ud til at blive reduceret af de mange overspringshandlinger. Et britisk studie viser, at overspringshandlinger forårsaget af for eksempel en e-mail, en telefonsamtale eller en korrespondance på sms i arbejdstiden reducerer ens IQ med 10 procent. Det er ifølge studiet mere end at ryge hash og svarer til at miste en nats søvn.

Et fjerde studie viser, at distraktioner avler flere distraktioner. Er vi først blevet distraheret én gang af en notifikation på telefonen for for eksempel en mail, er vi mere tilbøjelige til selv at søge andre distraktioner og for eksempel også lige at tjekke Facebook.

Hvis man på arbejdspladsen bruger flere forskellige platforme, er der også en tendens til, at man bliver mere distraheret, skriver Dan Nixon. Simpelthen fordi vi som mennesker ønsker at have kontrol med, hvad der sker på de forskellige kanaler og alle platformene.

Alt i alt ser de mange distraktioner ud til at fylde særdeles meget i arbejdstiden.

Giganterne higer efter din opmærksomhed

Tidsforbruget eller –spildet, om man vil, er samtidig resultatet af, at online-medier benhårdt går efter at fange og fastholde din opmærksomhed på nettet. Vores tid på internettet er blevet den absolut vigtigste ressource og dermed indtægtskilde for nyhedsmedier og store internetgiganter som Facebook og Google.

Gennem målrettede annoncer kan mediegiganterne tjene store summer på din tid på nettet. Det har blandt andet Kulturministeriet slået fast. Alene i 2016 voksede mediernes digitale annoncemarked i Danmark med en halv milliard kroner ifølge Kulturministeriet.

Fænomenet bliver også betegnet som en ny såkaldt opmærksomhedsøkonomi.

En afhængighedsskabende spillemaskine

I et andet blogindlæg redegør tidligere Google-udvikler Tristan Harris for, hvordan mange apps og online-medier er designede til at stjæle din opmærksomhed.

Psykologien bag minder i høj grad om den, der gør sig gældende, når vi spiller på en enarmet tyveknægt. Vi swiper ned på telefonen for at opdatere mail-indbakken, vi trykker på notifikationsknappen på Facebook for at se, om der er ny information.

Oftest bliver vi skuffede, nogle gange bliver vi belønnede.

Denne tilgang, hvor man kobler en brugerhandling med en variabel belønning, er en af de mest effektive tidsrøvere, skriver han.

Den samme tendens gør sig for eksempel også gældende på Tinder, hvor man i det uendelige kan swipe til højre eller venstre, og i Facebooks nyhedsfeed, hvor der ikke er nogen nedre grænse for, hvor langt vi kan blive ved med at scrolle ned i feedet.

En anden psykologisk mekanisme, der ligger bag, at vi bare ikke kan lade smartphonen ligge i lommen, er ifølge Tristan Harris blandt andet vores frygt for at misse vigtig information også kendt som fænomenet Fear of missing out. Desuden er det vores higen efter anerkendelse og social accept på sociale medier, hvor man kan tagge og like. Og så spiller de sociale medier på noget så simpelt som et gensidigt bytteforhold, som vi bliver spundet ind i: Hvis jeg giver dig et like, forventer jeg, at du også giver mig et like.

Overspringshandlinger kan gøre os mindre empatiske

Dan Nixons gennemgang af akademiske studier peger i retning af, at de mange distraktioner i løbet af arbejdsdagen kan have en effekt på produktiviteten i arbejdstiden og dermed en indirekte effekt på samfundets overordnede produktivitet.

En mere direkte effekt, der kan måles i relation til dagligdagen og arbejdslivet, er, at vi bliver mindre empatiske og endda mindre lykkelige af at bruge sociale medier. Paradoksalt nok har Facebook selv påpeget, at brugerne kan få det dårligere af at bruge Facebook, hvis man tilhører den gruppe, der er mere tilbøjelig til passivt at konsumere information frem for at kommentere og dele.

 

Kommentarer

kommentarer