Foto: Foto: Tobias Nilsson/Ritzau Scanpix

Få muslimske kvinder i Danmark bærer niqab eller burka

Trods mangel på forskning af nyere dato er det formentligt stadig blot et fåtal af muslimer i Danmark, som bærer niqab eller burka. Sådan lyder vurderingen blandt andet fra en af forfatterne bag burka-rapporten fra 2009.

Med bannere og slagsange demonstrerede omkring 800 mennesker i henholdsvis Aarhus og København onsdag i sidste uge. Årsagen var det såkaldte tildækningsforbud, der trådte i kraft.

Selvom forbuddet formelt set rammer alle personer ”med helt eller delvist tildækket ansigt”, der færdes på offentlige steder uden et ”vejrligt” eller andet ”anerkendelsesværdigt formål”, har debatten om forbuddet primært centreret sig om niqab- eller burkaklædte kvinder.

Det fremgik blandet andet under førstebehandlingen af tildækningsforbuddet i Folketinget, hvor flere af de politiske partier omtalte forbuddet som et ”burkaforbud”.

Antallet af muslimske kvinder, der bærer niqab eller burka, udgør dog formentligt en lille del af det samlede antal kvinder med muslimsk tro i Danmark. Og det er ikke bare kendetegnende for Danmark, men også for de andre europæiske lande, der har vedtaget et nationalt tildækningsforbud.

Mellem 100-200 i Danmark

Det eneste forsøg på at lave en optælling over antallet af niqab- eller burkaklædte kvinder i Danmark blev lavet i 2009 i den såkaldte burka-rapport.

Her var konklusionen, at mellem 100-200 kvinder lejlighedsvist ifører sig burka eller niqab i Danmark. Og ifølge Margit Warburg, der er professor i religionssociologi ved Københavns Universitet og medforfatter til rapporten, er der ikke store indikationer på, at det skulle forholde sig meget anderledes i dag:

»Det er enormt svært at sige, hvor mange der er i dag, fordi undersøgelsen er fra 2009, og der ikke er lavet en tilsvarende for nyligt. Men jeg er omvendt ikke stødt på noget, der indikerer, at antallet er blevet markant større eller mindre,« siger Warburg.

Samme vurdering har Jesper Petersen, der er er ph.d.-studerende ved Lund Universitet. Han forsker i islamisk feminisme og religiøs adfærd og støder derfor ofte på niqab- og burkaklædte kvinder i sin forskning:

»Faktum er, at vi ikke har nogen nyere undersøgelser af det i Danmark. Og selvom jeg ikke har foretaget systematiske undersøgelser af det, vil jeg med mit kendskab heller ikke tro, at antallet står meget uændret i forhold til konklusionerne fra 2009.«

I modsætning til den almene opfattelse er burka og niqab dog ikke en tvungen praksis, hvis man dykker ned i burkarapportens konklusioner:

»Folk tror ofte, det er en politisk manifestation, og kvinderne er tvunget til at gå med den. Det fandt vi ingen svar på, var tilfældet. Det betyder ikke, at det aldrig kan forholde sig sådan, men de fleste svar, vi fik, var, at kvinderne selv ønskede at gå med den. Også selvom deres mænd ikke ønskede det,« forklarer Warburg.

Samme vurdering gav Jesper Petersen også i DR2 Deadline, da han fortalte, at kvinder ofte bærer niqab eller burkaen i »opposition til deres forældre og mænd«.

Forklaringen stemmer godt overens med, at cirka halvdelen af de kvinder, der dengang iførte sig burka eller niqab, var danske konvertitter, der brugte den religiøse påklædning som en ”ydre markør” for deres nye identitet.

Metodisk svær øvelse

Metodisk er det dog svært at kvantificere, hvor mange og hvilke muslimske kvinder der bærer niqab eller burka. En af årsagerne er, at det ikke er en statisk praksis, men den ændrer sig løbende. En anden er, at der ikke findes registre med den type af data i Danmark:

»Metodisk minder det jo om forskningen om hjemløse. Sommetider er personen hjemløs, og sommetider er personen det ikke. Det samme gør sig gældende for homoseksuelle. Hvis der fandtes et register over antallet af kvinder, der går med niqab, hjemløse eller homoseksuelle i Danmark, ville det være let at gå ind og se, hvor mange der var. Men sådan er det jo ikke. Så metodisk er det en svær opgave at få eksakte tal på antallet, der går med niqab, der er hjemløse osv. Derfor kan du aldrig få et præcist tal,« forklarer Margit Warburg.

Derfor er burka-rapportens konklusioner også et estimat på mellem 100 og 200, fordi der er en vis usikkerhed.

Europæisk evidens

Trods manglen på registerdata om brugen af niqab og burka i Danmark er der dog alligevel en del, der tyder på, at burka-rapportens kvantitative konklusioner er en god vurdering af, hvor mange der gik med burka og niqab i Danmark i 2009.

Procentandelen af muslimske kvinder, som iførte sig niqab eller burka, var nemlig nogenlunde ens på tværs af de europæiske lande, der havde lavet en lignende undersøgelse som den danske:

»Antallet af muslimske kvinder i Danmark, der dengang bar niqab eller burka, svarede forholdsmæssigt til de øvrige europæiske lande, hvilket er en ret god indikator for, at vores undersøgelse var pålidelig,« siger Warburg.

I alt er der seks lande i Europa, der har et nationalt tildækningsforbud i det offentlige rum eller på offentlige institutioner:

Kigger man på estimater fra diverse medier og forskningsrapporter om antallet af niqab- eller burkaklædte kvinder i disse lande, er der dog i første omgang en vis varians i absolutte tal:

Det er dog ikke tallenes absolutte værdi, der er vigtig, men hvor stor en procentandel de niqab- og burkaklædte kvinder udgør af den kvindelige muslimske population.

Bruger man burka-rapportens metode på ovenstående tal, er der formodentligt 0,02-0,08 procent muslimske kvinder i Holland og Frankrig, der bærer niqab og burka i forhold til landenes nuværende antal muslimske kvinder.

I Danmark ligger dette interval mellem 0,07-0,13 procent af det nuværende antal kvindelige muslimer i Danmark.

Antallet af muslimske kvinder er dog også baseret på et estimat, og det inkluderer for eksempel også pigebørn, der formentligt er for unge til at bære ansigtsbeklædning, hvorfor procentintervallerne er behæftet med nogen usikkerhed.

Betyder antallet noget?

Selvom burka-rapportens konklusioner formodentlig stadig er anvendelige i dag, burde man ifølge Margit Warburg have overvejet at få lavet en ny rapport, der opdaterer tallene fra 2009 med en større sikkerhed:

»Når staten bruger så meget energi på at lave en ny lovgivning, så ville det have været rart at få en større viden om antallet, der går med niqab,« siger Margit Warburg.

Der kan dog være gode grunde til, at det ikke blev lavet denne gang. Konklusionerne fra burka-rapporten i 2009 blev nemlig beklikket af de politikere, der gik ind for et tildækningsforbud.

Kritikken blev dog afvist af andre forskere, men ifølge Warburg kan den politiske modtagelse af burka-rapporten i 2009 muligvis have været en årsag til, at der ikke blev bestilt en ny i denne omgang:

»Jeg kan af gode grunde ikke vide, om det er rigtigt, men dengang var min forståelse, at rapportens konklusioner var medvirkende til, at det daværende lovforslag (om tildækningsforbud i 2009, red.) blev trukket tilbage, fordi der kun var 100-200, der gik med niqab eller burka,« siger Warburg.

Også Jesper Petersen refererer til polemikken, der eksisterede dengang.

Han påpeger, at selvom burka-rapportens konklusioner har vist sig pålidelige i studier fra andre europæiske lande, har debatten om det nuværende tildækningsforbud ikke været styret af disse resultater. Den har snarere været styret af, hvad »folk føler niqabben eller burkaen står for«, og det sætter måske spørgsmålstegn ved »værdien i at opdatere burka-rapporten«.

Tilbage i maj måned spurgte Folketingets retsudvalg da også, om der var nogle nyere undersøgelser, der dokumenterede, hvor mange burka- eller niqabklædte kvinder, der var i Danmark.

Hertil svarede regeringen, at den ikke var »bekendt med det aktuelle antal af personer, der bærer niqab eller burka«.

Ifølge regeringen var det dog heller ikke »en afgørende forudsætning for det foreslåede tildækningsforbud, at der er mange (eller få) personer, der kan antages eventuelt at overtræde forbuddet. Således er det primære formål, at forbuddet overholdes«.

Kommentarer

kommentarer