Foto: Getty Images

Er du fræk, ulækker, drillende eller skør nu?

En ny undersøgelse foretaget af oversættelsesbureauet LingoBob skal tegne et portræt af danskernes emoji-adfærd. Efter en årelang mediedebat om emojis' chancer som selvstændigt sprog, har vi her 1.000 danskeres uforbeholdne mening til emojiernes færden i den skriftlige kommunikationsform. Er emojis et sprog, en tilføjelse eller blot komplet umulige at forstå?

Der findes 6.000-7.000 sprog på verdensplan, og det er mildest talt umuligt at opgøre et sprog i antal ord. Vi låner ord på tværs af landegrænser og benytter egne kreative påfund til at bygge videre på eksisterende ord.

Nogle gange kunne man endda være tilbøjelig til at tro, at vi blot kaster hånden ustyrligt i tastaturet og sender resultatet af sted til ordbøgernes jury.

Sidste år alene blev Den Danske Ordbog udvidet med 2.326 ord, 47 betydninger og 8 faste udtryk. Herunder hører en parade af ord, som enten er tyvstjålet fra det engelske sprog eller i hvert tilfælde stærkt inspireret derfra.

Nu kan du eksempelvis frit bruge ord som coolnessblacklistning og bashing, uden du kludrer i sproget på vaskeægtedanglish.

At sproget er i rivende udvikling, er altså en veldokumenteret manifestation. Så hvordan kan det nogensinde komme på tale, at emojis, som der i øvrigt “kun” findes 2.823 af, vil kunne danne deres eget selvstændige sprog? For ja, den debat er faktisk aktuel

Emojis fører til anholdelse og ødelæggelse af sproget

Emojien så for første gang dagens lys i 1998, hvor det japanske mobilselskab NTT Docomo stod i spidsen for udviklingen af piktogrammerne.

Siden da har de nonverbale (men vældigt følelsesladede) ikoner skabt verdensomspændende overskrifter hos alle de store medier. Herunder følger et lille udvalg af emojiernes indvirkning rundt om i verden.

Den sidstnævnte emoji-nyhed vakte en nysgerrighed hos det danske oversættelsesbureau LingoBob. I maj 2018 tog de efter eget udsagn fanen i egen hånd for at undersøge nogle af de teorier, der i årenes løb er blevet føjet til debatten.

Formålet med undersøgelsen var at komme til klarhed om, hvordan LingoBob som oversættelsesbureau skal forholde sig til ikonernes indvirken i den skriftlige kommunikation.

Er der en reel chance for, at fremtiden byder på emoji-indeholdende formelle dokumenter, som oversættes og sendes på tværs af landegrænser?

Danskernes interesse for emojis er stor

Den omtalte undersøgelse vakte stor interesse i den danske befolkning. På blot et par uger havde over 1.000 respondenter bidraget til undersøgelsen.

Her blev de bedt om at tage stilling til, hvad de følte ved synet af syv udvalgte emojis. Som de første har vi hos Kforum fået lov til at dele resultaterne med jer. Se dem herunder.

Er den lumre smiley misforstået?

Sidste år foretog dating-appen Clover en undersøgelse, hvor tre millioner brugeres emoji-adfærd blev set efter i sømmene. Clover er på mange måder et alternativ til det velkendte Tinder.

Her blev emojien med den skæve mund udråbt som værende en yderst flirtende smiley. Hvor mænd elsker at sende den via dating-appen, kan kvinder ikke modstå at respondere på den.

Men til trods for, at denne smiley adskillige gange er blevet knyttet til lumre undertoner, så deler den vandene hos danskerne. Hele 41,3 % af de over 1.000 respondenter i LingoBobs undersøgelse mener nemlig, at denne emoji symboliserer selvtilfredshed.

Tungerækkende emoji giver anledning til 85 forskellige følelser

Som det fremgår af resultaterne ovenover, så har respondenterne haft svært ved at besvare undersøgelsen.

I gennemsnit har 14,8 % af respondenterne valgt at evaluere de udvalgte emojis med en selvvalgt følelse frem for at vælge en af dem, der i undersøgelsen var angivet som en svarmulighed.

Ved emojien, der rækker tunge, vælger de fleste respondenter at svare ‘Andet’.

Ved et nærmere kig på det data, som Kforum har modtaget fra LingoBob, fremgår det, at ‘Andet’-feltet har budt på hele 80 forskellige typer besvarelser, og dertil kommer de fem svarmuligheder.

Kan du på stående fod nævne 85 følelser? Formentlig ikke – men i samhør med 1.000 andre emoji-glade danskere er det tilsyneladende intet problem at lade en smiley symbolisere 85 forskellige ting.

“Fræk” er den følelse, som langt de fleste respondenter tilskriver den tungerækkende emoji. Dertil kommer følelser som ulækker, skør, gispende, drillende og mange flere.

Så hvad fortæller disse resultater?

For de fleste er det nok ikke chokerende nyheder, at emojis er tvetydige og sågar kan fremme 85 forskellige følelser hos mennesket.

Flere respondenter tilføjede til deres svar, at forståelsen for en emoji er afhængig af den tekst, som emojien tilknyttes. Heraf kan konkluderes, at emojien i hvert tilfælde ikke kan stå alene som et selvstændigt sprog.

Men er ikonerne altid til at forstå, til trods for at de læses i forbindelse med en given tekst?

Her kommer en øvelse. Forestil dig, at du modtager en sms fra en ven. I beskeden står der følgende:

Så du hende pigen på dansegulvet i går?”

Dit svar lyder:

“Ja, jeg så hende godt 😛”

Læs samtalen flere gange, og skift med at have følgende følelser in mente: fræk, ulækker, skør og gispende. Hvad skete der med pigen på dansegulvet?

I henhold til LingoBobs undersøgelse om emoji-adfærd blandt danskerne, så vil du formentlig sidde tilbage med fire vidt forskellige forestillinger om, hvad der hændte pigen på dansegulvet.

Emojis er af flere omgange udråbt til at være det hurtigst voksende sprog i verden. Der er skrevet bøger, film-resuméer, boganmeldelser og endda lavet store reklamekampagner på emoji.

Det ændrer dog ikke på det faktum, at vi altså ikke forstår emojis ens, og ikonerne dermed aldrig vil kunne danne et sprog, som vi alle forstår ens.

Videnskab.dk skrev i 2015 en artikel, hvor emojis sidestilles med hieroglyffer – altså skal emojis blot fungere som en række tegn tilknyttet det velkendte sprog, som vi eksempelvis lader repræsentere en følelse, begivenhed eller lignende.

Men det statement holder vel næppe, når du sidder tilbage med fire vidt forskellige scenarier om pigen på dansegulvet?

Hvad tænker du?

 

Denne artikel er også bragt på kforum.dk

Kommentarer

kommentarer