Foto: Jørgen Jessen

Der var engang en populær prins

Det startede godt, men sluttede skidt. Det viser ni meningsmålinger om danskernes holdning til prins Henrik gennem tiden.

»Det dumme danske grin har mistet sit foretrukne formål«, skrev folketingspolitikeren Henrik Dahl fra Liberal Alliance i en Facebook-opdatering i sidste uge i forbindelse med prins Henriks død.

Udsagnet kom dagen efter, at hans partifælle kulturminister Mette Bock på Facebook havde kaldt forholdet mellem danskerne og prins Henrik for »et ulykkeligt kulturmøde«.

Siden gik medierne i selvsving.

Jyllands-Posten beskrev, at meningsmålinger gennem tre årtier modsagde Mette Bocks omstridte opslag om prins Henrik. I Radio24syvs morgenflade blev også Henrik Dahl konfronteret med de selvsamme målinger. De var nemlig i modstrid med Dahls tese om, at danskerne aldrig havde accepteret Prins Henrik.

Men hvem har ret?

Ifølge meningsmålingerne har begge parter.

Prins Henrik var populær hos danskerne i det første lange stykke tid, efter han blev gift med dronning Margrethe. Men i 2004 tog hans popularitet et dyk, der fortsatte indtil den seneste meningsmåling i 2017.

Et frisk pust de første år

Særligt i 70’erne og 80’erne steg den positive vurdering af prins Henrik gradvist ifølge målinger fra Gallup. I 1978 mente 76 procent, at prinsen gjorde et ”strålende” eller ”godt stykke arbejde”. Og i 1989 var procentandelen vokset til 87 procent.

Den opadgående kurve skyldes, at prisen gav kongehuset et frisk pust i sine første år i Danmark.

Det vurderer Sebastian Olden Jørgensen, der er lektor i historie ved Københavns Universitet og forfatter til bogen »Prinsessen og det hele kongerige: Christian IX og det glücksborgske kongehus«.

»I begyndelsen af deres ægteskab (1967, red.) befinder vi os jo stadig i efterkrigstiden, hvor tysk ikke er særligt populært. Så det var fint, at han var fransk. Så var han en verdensmand, og han var flot. Og så var det indlysende, at dronningen kunne lide ham,« siger han.

Særligt billedet af Kongehuset som en sund kernefamilie er noget, som generelt giver bonuspoint i befolkningen. Og fødslerne af kronprins Frederik og prins Joachim var bevis på, at prins Henrik opfyldte sin rolle i det billede:

»Danskerne kan godt lide familieidyl i Kongehuset. Og varen blev leveret i form af to prinser. Så han var på alle måder et frisk pust til Kongehuset og havde i sine første mange år en fin status i offentligheden«.

Populariteten fortsatte i 1992, hvor dronningen og prinsen fejrede sølvbryllup.

Det var også en begivenhed, der bekræftede billedet af Kongehuset som en kernefamilie, mener Sebastian Olden Jørgensen.

»Sølvbrylluppet var noget af en folkefest. De lod sig interviewe sammen og styrkede dermed billedet af de royale familieværdier, som danskerne rigtig godt kan lide. Og så foregik fejringen også med stor inddragelse af befolkningen, hvor prins Henrik loyalt gjorde sit job,« siger han.

Vendepunktet

I 00’erne skete der noget, som fik prinsens popularitet til at dykke.

Fra at have haft en positiv vurdering fra 73 procent af danskerne i 1992 var det ifølge Jyllands-Posten kun 41,8 procent af danskerne i 2004, som vurderede, at prinsgemalen gjorde sit arbejde godt. Og det er en udvikling, som fortsætter i det nye årtusinde:


Særligt nytårskuren i 2002 kan muligvis tilskrives det negative dyk, mener Sebastian Olden Jørgensen.

Da dronning Magrethe meldte afbud til nytårskuren i 2002, forventede prins Henrik, at han skulle overtage sin hustrus opgaver ved arrangementet. I stedet valgte dronning Magrethe, at kronprinsen skulle fungere som officiel vært.

Den beslutning fik prins Henrik til at strejke og tage en tænkepause på sit vinslot i Frankrig. For som han udtalte i et stort interview med BT:

»Jeg skal have tid til at tænke. I mange år har jeg været nummer to i Danmark. Det er en rolle, jeg er tilfreds med, men jeg vil ikke pludselig efter så mange år i Danmark se mig degraderet til nummer tre, som en slags ligegyldigt vedhæng«.

Og selvom han fik en ny titel som prinsgemal i 2005, fortsatte spørgsmålet om prins Henrik og hans rolle med at rumstere i pressen.

»I dag får en konges kone titlen dronning. Men en regerende dronnings mand bliver ikke konge ved ægteskabet«, lød det fra prins Henrik i et interview med det franske ugeblad Point de Vue i 2007.

Og i 2009 udtalte han til BT, at han håbede, at »mænd vil blive lige så ligestillede som piger«. Kommentaren faldt efter ændringen af tronfølgeloven, der betød, at den førstefødte arver tronen uanset køn.

Udtalelser som disse var sandsynligvis årsagen til, at danskernes vurdering af ham faldt i disse år:

»Ønsket om at være konge begyndte at fylde mere og mere. Både for ham selv, men også i danskernes forhold til ham,« siger Sebastian Olden Jørgensen og uddyber:

»Det, han ville have, var noget, som befolkningen ikke var parat til at give ham. At han heller ikke kunne acceptere kompromisset om at blive tiltalt som prinsgemal, gav befolkningen et dårligt indtryk«.

De sidste år

De sidste tre meningsmålinger blev lavet af BT i 2013, 2014 og 2017.

Man skal dog være varsom, når man sammenligner BT’s målinger med Gallup, Sonar og Jyllands-Postens. Spørgsmålsformuleringen er nemlig anderledes, og målingsniveauet har også ændret sig.

De adspurgte blev i BT’s målinger bedt om at vurdere, hvor godt prins Henrik repræsenterer Danmark på en skala fra 1 til 5. Det adskiller sig fra de foregående, hvor de adspurgte blev bedt om at vurdere, hvor godt prins Henrik klarer sine opgaver med svarmuligheder som »godt« og »dårligt«.

Alligevel kan man i BT’s målinger spore en nedadgående trend. Fra at have en vurdering på 3,6 i 2014 faldt prinsen til 2,6 i 2017.

Dykket i de sidste år hænger formentlig sammen med prins Henriks pensionering, der ikke blev fulgt op af en officiel forklaring:

»Det gælder for kongehuset ligesom det gælder for al offentlig kommunikation: Offentligheden kan stå model til meget, hvis de får en begrundelse. Og det fik de ikke her. Vi havde ikke fået at vide, at han havde demens. Og så forstod folk pensioneringen som en negativ ting,« siger Sebastian Olden Jørgensen.

Rent historisk skal der ifølge Sebastian Olden Jørgensen gå et par år, før vi kan vurdere, hvordan prins Henrik generelt klarede sig i sammenligning med andre royale ægtefæller. Desuden er meningsmålingerne ikke blevet foretaget med systematiske mellemrum og med de samme spørgsmål. Det taler imod at tolke dem alt for håndfast.

Alligevel giver meningsmålingerne os et nogenlunde billede af, hvordan danskerne og prins Henriks forhold startede og sluttede: Han startede godt med en positiv udgangsposition, men sluttede på bunden.

Kommentarer

kommentarer