Foto: Thomas Geiregger

Du klimasynder når du går

Selvom transport er en klimasynder vil folk vil ikke ændre transportvaner, siger klimarådsformand.

Ko-bøvser og udstødningsgasser udgør 78 procent af udledningerne af drivhusgasser fra ikke-kvotesektoren. Men ifølge Klimarådet står økonomien i vejen for en gennemgribende omlægning af landbrugs- og transportsektoren i nærmeste fremtid.

11 nye tiltag foreslået af Klimarådet kan hjælpe Danmark på vej til et lavemissionssamfund. Tiltagene kan mindske udledningerne af klimagasser med 16,4 mio. ton CO2-ækvivalenter frem mod 2030, men blandt tiltagene bidrager omstilling af landbrug og transport kun 24 procent.

Rådets anbefalinger og fordelingen af ikke-kvote-sektorens udledninger fremgår af årsrapport Omstilling frem mod 2030.

Samfundsøkonomien står i vejen for forandringer

Rapporten kommer med forslag til en snarlig omstilling af ‘biler, bønder, bolig’-sektoren med reduktioner frem mod 2030, men ifølge formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen står samfundsøkonomien i vejen for at omstille sektoren i overensstemmelse med udledningskilderne:

»Grunden til, at vi ikke har medtaget flere tiltag indenfor transport og landbrug, er, at de har en tendens til at være meget dyre,« forklarer Klimarådets formand.

Det på trods af at netop de to sektorer tilsammen står for 78 procent af klimagasudledningerne. Det gælder, når man kigger specifikt på den ikke-kvotebelagte sektor, populært kaldet ‘biler, bønder, boliger’, som netop er det, Klimarådet har gjort i forbindelse med deres reduktions-anbefalinger.

Svært at ændre folks vaner
I transportsektoren er én af de teknologiske udfordringer blandt andet at få elbiler og andre lavemissions køretøjer til at blive rentable for den private bilejer. Her er Peter Birch Sørensen fortrøstningsfuld i forhold til, at udviklingen af elbils-teknologien og -markedet inden for fem til ti år vil få betydning.

Af samme grund er satsning på elbiler sammen med omstilling fra diesel til gas i den tunge transport blandt rådets anbefalinger. Langt mindre fordelagtige er tiltag som reduktion af vejtransporten eller satsning på kollektiv trafik. Og det skyldes i særdeleshed, at vi mennesker er vanedyr:

»Det er enormt svært at ændre folks trafikvaner og kræver store investering,« forklarer Peter Birch Sørensen og uddyber:

»Transportforskningen viser, at mange af dem, som vil gøre brug af en udvidet og billigere kollektiv transport, vil være cyklister, fodgængere og medpassagere, og ikke dem, som sidder bag rattet i privatbilerne.«

Derfor har Klimarådet ikke kunne finde på tiltag inden for transportsektoren, som både havde et højt potentiale for at begrænse klimagas-udledningerne og samtidig var samfundsøkonomisk rentabelt.

Du klimasynder, når du går
At gå eller at tage cyklen betyder, at man bruger energi. Menneskets krop kræver energi for at kunne producere bevægelse og den energi kommer i dag fra en fødevareproduktion og kostsammensætning med en betydelig klimabelastning.

Vi bruger energi, når vi bevæger os, og i dag får vi en stor del af den energi fra animalske fødevarer, som belaster klimaet.

»Det er dog vigtigt at understrege, at der er en række vigtige forbehold, som kan ændre billedet markant. Som det også fremgik af det materiale CONCITO sendte til Berlingske, reduceres bidraget fra gang og cykling til stort set nul, eller endda minus, hvis der fx er tale om bevægelse man i stedet ville have udført som motion,« forklarer Torben Chrintz fra den grønne tænketank Concito.

Han understreger, at hvis vi bruger gang og cykling som motion i vores dagligdag, kan det gavne helbred og bymiljø samtidig med at vi mindsker klimabelastningen. Og hvis vi rejser de korte afstande som gang og cykling tillader frem for fx lange bil- og flyture, kan man spare yderligere CO2.

»Det vigtige er, at udledningen fra fysisk aktivitet afhænger meget af netop kosten. Hvis en fodgænger fx mindsker forbruget af oksekød og ost, vil bidraget kunne mindskes markant,« siger Torben Chrintz.

Pointen er ifølge Torben Chrintz, at folk skal ikke holde op med at gå eller cykle. Derimod synliggør tallene den store klimabetydning vores fødevareproduktion har.

Kommentarer

kommentarer