Direktør-lønningerne i DR er for høje

DR-direktørernes løn er blandt de en procent højeste lønninger i Danmark. Det er uden grund. Lønningerne kunne være langt lavere, mener professor. Bias giver dig det store overblik over, hvad topcheferne i staten tjener, og hvad mediecheferne tjener i andre nordiske lande.

Der er ingen grund til, at direktørerne i DR er blandt den ene procent af danskerne, der får den højeste løn. Det mener professor Bent Greve, der forsker i ledelse og virksomhedsøkonomi.

»Man kunne sagtens få højt kvalificerede folk til et lavere lønniveau,« siger han.

DR har den seneste tid væltet sig i dårlig omtale, og de omdiskuterede direktørlønninger, der har været årsagen til stormvejret, er blevet sat i forbindelse med debatten om det kommende medieforlig.

Professor Bent Greve mener ikke, at det argument holder, at man for at tiltrække de bedste må give en så høj løn, som tilfældet er i DR. Ifølge ham er det langt fra den eneste parameter, der gør direktørstillingerne i DR attraktive. Regnestykket er simpelt:

»Man må spørge sig selv, om man kan få en leder, der gør, at den samlede produktivitet bliver forøget med den ekstra løn, vi giver den pågældende leder. Og gør man ikke det, er der sådan set ingen grund til at give en højere løn.«

DR’s stormvejr

I sidste uge trak tidligere medlem af DR’s bestyrelse Gitte Rabøl sig som mangfoldighedskonsulent, efter at offentligheden fik kendskab til, at hun stod til at få en årlig løn på 2,1 millioner kroner.

Omtrent samtidig kom det frem, at tidligere nyhedschef i DR Naja Nielsen fik en fratrædelsesgodtgørelse på knap 300.000, efter at hun selv havde valgt at forlade jobbet.

Senest er det nu også blevet afsløret, at den siddende kulturminister, Mette Bock (LA), fik et gyldent håndtryk på over to millioner, efter at hun sagde sin stilling som programdirektør i DR op i 2009.

Møgsager er der nok af for den nuværende bestyrelsesformand i DR Michael Christiansen, der har godkendt udbetalingerne.

Men er cheflønningerne i DR virkelig så høje, som man kunne få indtryk af? Bias giver dig det samlede lønoverblik over en række direktørlønninger, mediechefernes løn i DR, hos TV 2, NRK i Norge og SVT i Sverige. Det er også lykkedes at få indsigt i alle departementschefernes løn inklusiv bonusser og pension. Forhåbentlig kan oversigten være med til at give et bedre overblik over, hvad cheferne i de hel- og halvoffentlige virksomheder tjener.

Toplønningerne i DR er lavere end hos TV 2 og Dong, men højere end i ministerierne

DR’s øverste chef, generaldirektør Maria Rørbye Rønn, fik i 2016 en løn på 3,1 million kroner. Dertil fik hun pension for 600.000 kroner. Den samlede løn på 3,7 millioner gør hende til den bedst betalte medarbejder i DR. Rørbye Rønn er dog ikke den bedst betalte mediechef i Danmark. Administrerende direktør i TV 2, Merete Helene Eldrup, får samlet set 5,4 millioner kroner. Altså markant mere end den øverste chef i DR. Selv finansdirektøren i TV 2, Peter Normann, får mere med en samlet løn på 3,8 millioner kroner.

Ser vi på lønningerne i Danmarks største energiselskab, Dong, er lønningerne her markant højere. Den administrerende direktør, Henrik Poulsen, fik hele 13,6 millioner kroner i årsløn sidste år. Økonomidirektør Marianne Wiinholt får også en pæn samlet løn. Sidste år lå den på 7,5 millioner kroner.

I figuren nedenfor kan du se en samlet oversigt over udvalgte direktørlønninger. Til sammenligning er lønnen for en statsansat rengøringsassistent taget med. Her ses det også, at DR’s øverste chef får en højere løn end den bedst betalte departementschef.

Direktørlønningerne er alt for høje

Ifølge professor Bent Greve behøver lønningerne i DR ikke være så høje. Han mener også, at lønniveauet blandt Dongs og TV 2’s direktører er alt for højt.

»Også her kan vi måske spørge os selv, om vi virkelig vi får så meget ekstra ud af, at direktøren i Dong får en løn på 13,6 millioner kroner. Ville vi ikke få det samme ud af det, hvis han fik 10 millioner? Man skal stadig spørge sig selv, om vi virkelig får 3,6 millioner ved at give ham det. Og det gør man næppe,« siger han.

Ifølge Bent Greve er der andre motiverende faktorer, der gør direktørstillingerne attraktive. Det er faktorer som muligheden for øget indflydelse og muligheden for at få opfyldt arbejdsønsker.

»Det er mange gange lysten, der driver værket, mere end det er, om lønnen er større eller mindre. Selvfølgelig skal der være en ordentlig løn, fordi der er en vis risiko forbundet med nogle af de her stillinger. Men det er der jo også for andre ansatte. De behøver jo ikke at have et så højt lønniveau for at tiltrække de bedste,« siger han.

Den gruppe, der får de en procent højeste lønninger i Danmark, får en løn, der ligger over 1,4 millioner kroner. Bent Greve stiller derfor spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er nødvendigt, at DR-direktionen får en løn, der gør det muligt at tilhøre den gruppe.

DR’s lønninger ser ud til at være højere end i Norge og Sverige

Ser vi på tværs af lande, ser mediechefernes lønninger i Danmark ud til at være højere end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Det er gældende for TV 2’s chefer, hvis man sammenligner med lønningerne i NRK og SVT.  DR’s øverste chef, Maria Rørby Rønn, ser også ud til at få en højere løn end de øverste direktører i SVT og NRK.

Lønningerne er omregnet til danske kroner. Løn, bonusser og pensioner er opgjort for sig. Men sammenligningen kan være usikker, da man er nødt til at tage højde for nationale forskelle. Det kan være det svenske skattesystem, hvor arbejdsgiverne betaler noget skat, inden lønnen bliver udbetalt. Desuden er pensioner og bonusser ikke opgjort for de aktindsigter, som Bias har fået hos SVT og NRK.

Det er ikke ansvarligt med for høje lønstigninger

DR’s seneste møgsager har ikke kun begrænset sig til generelt høje lønninger og gunstige fratrædelsesordninger. Tirsdag skrev Ekstra Bladet, at direktionen havde fået lønforhøjelser på 1,5 procent pr. år siden 2014, mens medarbejdernes løn i samme periode var steget med 0,75 procent. Det bekræftede Dansk Journalistforbund. Michael Christiansen bestred imidlertid, at direktionen havde fået procentvis større stigninger sammenlignet med medarbejderne. Han udtalte, at både ansatte og direktionen havde fået lønstigninger på 1,5 procent.

Lønstigningerne i direktionen stiller Bent Greve sig også kritisk overfor. Selvom om procentsatsen skulle være den samme for almindelige medarbejdere og i direktionen, øger det uligheden og skaber en relativ større lønstigning til direktionen, da deres lønninger i forvejen er markant højere. Det kan ifølge Bent Greve føre til utilfredshed blandt medarbejderne og dermed lavere produktivitet. Et alternativ kunne ifølge Bent Greve være at give en ensartet kronestigning.

»Det sender det signal til medarbejderne, at de er mindre værd. Og så vil medarbejderne af gode grund forlange endnu mere næste gang. Det kan være vanskeligt at opfylde, og så risikerer man at skabe noget utilfredshed og dermed dårlig produktivitet på arbejdspladsen. For vi ved godt, at hvis folk synes, de bliver relativt forbigået, bliver de også mindre produktive,« siger han.

Departementscheferne får mindre, men har et større ansvar

Det er lykkedes Bias at få indsigt i endnu ikke offentliggjorte lønninger for ministeriernes departementschefer. Lønnen, der er angivet nedenfor, er et samlet beløb, der inkluderer bonusser og pension. Derudover får departementscheferne en tjenestemandspension, som ikke er inkluderet. Her ses det, at der er stor forskel på lønningerne, alt efter hvilket ministerium departementscheferne arbejder i.

Ifølge Bent Greve er departementschefernes løn på et niveau, der i højere grad kan forsvares med den arbejdsindsats, de lægger, og den er på niveau med, hvad man kan forvente at få som direktør i en større danske virksomheder.

»Dels er det formentlig større ting, de skal styre, og de er ofte meget politisk prægede. Man må sige, at lønniveauet er i den pæne ende, men det er ikke nødvendigvis voldsomt højt i forhold til det ansvar, de rent faktisk har,« siger han og tilføjer:

»De har et meget stort arbejdsgiveransvar. Men selvfølgelig gælder også her, at man kan diskutere, om departementscheferne ikke ville gøre det, hvis de fik lidt mindre.«

Det ville være unormalt at udskifte bestyrelse før tid

Den seneste debat om, at DR’s bestyrelsesformand, Michael Christensen, bør trække sig fra posten, som DF og V’s medieordførere har givet udtryk for, at han bør, mener Bent Greve bygger på en fejlslutning.

»Det er, når man normalt udskifter, man skal gøre det. Man gør det normalt ikke undervejs i perioden. For så er der ingen bestyrelser, der kan arbejde. Uanset hvor uenige de mediepolitiske ordførere er, så er det uheldigt styringsmæssigt, hvis man vil skifte ud, fordi der er nogle, der begår noget, man er uenig i. Der er en periode, og den periode skal folk typisk have lov til at køre færdig,« siger han.

Bestyrelsesformand Michael Christiansen får et honorar på 400.000 kr. om året for at være bestyrelsesformand i DR. I denne uge fredede kulturminister Mette Bock bestyrelsesformanden. Hun fik under Michael Christiansen i 2009 lige over to millioner kroner i en aftrædelsesordning, da hun sagde op som programdirektør i DR.

DR er blevet præsenteret for Bent Greves kritik, men har ikke ønsket at kommentere den.

Data bag artiklen kan downloades her.

Artiklen er senest opdateret den 8. september med lønningerne fra Berlingske Media. 

Kommentarer

kommentarer