Foto: Michael Drost-Hansen

DF havde landets mest uenige kandidater til KV17

Enhedslisten havde landets mest enige kandidater op til tirsdagens kommunalvalg. DF havde de mest uenige. Bias har analyseret over 6.000 kandidaters svar på DR’s kandidattest.

Det netop overståede kommunalvalg viser et mere rødt kommunalt Danmark end hidtil. Dansk Folkeparti går tilbage, og socialdemokraterne rykker i højere grad ind på borgmesterkontorerne.

Men de kommunale politikeres holdninger er mere nuancerede end som så og kan ikke altid gøres op på en klassisk højre-venstre-akse. En analyse foretaget af Bias viser, at der forskel på, i hvor høj grad kandidaterne til kommunalvalget holder sig inden for partiets linje.

Dansk Folkepartis kandidater var de mest uenige op til kommunalvalget, mens Enhedslisten havde de mest enige kandidater. Desuden var Venstres og Konservatives kandidater mere uenige end Socialdemokratiets og SF’s kandidater.

Bias har i samarbejde med dataanalytiker Mikkel Krogsholm analyseret 6.563 kandidaters svar på DR’s kandidattest.

DR’s kandidattest. Klik på billedet for at se hele testen.

Kandidaterne har skullet tage stilling til i alt 15 spørgsmål, hvor de kunne markere, hvor enige og uenige de var i forskellige udsagn om kommunalpolitik. Kandidattestene er et værktøj, vælgerne kan bruge til at finde ud af, hvor enige og uenige de er med politiske kandidater op til for eksempel kommunal- og folketingsvalg.

Nedenfor kan du se de såkaldte standardafvigelser, der angiver, hvor meget kandidaterne internt i partierne i gennemsnit afviger fra gennemsnittet af svarene inden for partierne på alle spørgsmålene i DR’s kandidattest.

Listen er rangeret fra top til bund, hvor partierne i toppen er de partier, der har de mest enige kandidater internt i partiet. I bunden er partierne med de mest uenige kandidater.


Enhedslisten er enige om den økonomiske politik

Valgforsker ved Københavns Universitet Martin Vinæs Larsen er ikke overrasket over, at Enhedslistens kandidater er meget enige.

De spørgsmål, der bliver stillet i kandidattestene op til kommunalvalgene, er i høj grad spørgsmål om fordelingspolitik, der også langt hen ad vejen er den politik, der bliver bedrevet på landets rådhuse.

Enhedslistens politikere er generelt meget enige om fordelingspolitikken, forklarer Martin Vinæs Larsen. Det samme gør sig gældende for Liberal Alliance, der også har en klar økonomisk profil. LA er i høj grad enige.

SF’erne også er relativt enige. Det skyldes også, at kandidaterne fra partiet er relativt enige om fordelingspolitikken, mener Martin Vinæs Larsen.

DF’ere er mest uenige om alt andet end flygtninge

Anderledes ser det ud for Dansk Folkeparti, der ligger i bunden med de internt mest uenige kandidater.

Historisk set kommer Dansk Folkepartis kandidater fra både højre og venstre. Partiet blev dannet af medlemmer af det tidligere Fremskridtsparti, men har også medlemmer, der tidligere har været medlem af Venstre og Socialdemokratiet. Partiet prøver samtidig at hente vælgere fra både højre og venstre. Derfor er uenigheden om de fordelingspolitiske spørgsmål også stor internt i partiet.

»De appellerer til nogle forskellige vælgere, som er enige om, at det er et problem med indvandrere, men som er uenige om det her med fordelingspolitikken,« siger Martin Vinæs Larsen.

Det kommer i høj grad til udtryk, hvis man ser på, hvordan Dansk Folkepartis kandidater har svaret på de enkelte spørgsmål, hvor der er en generelt høj spredning.

Der er dog én undtagelse, og det er svarene på spørgsmålet, om kommunen kan modtage flere flygtninge. Her er Dansk Folkepartis kandidater alle sammen stort set enige.

DF’ere er enige om at være uenige

Den lodrette akse dækker over svarmulighederne fra meget uenig til meget enig. Figuren viser spredningen omkring DR’s 15 spørgsmål blandt DF’s kandidater. I spørgsmål 8 skal kandidaterne vurdere, om kommunen kan modtage flere flygtninge. Her er DF’erne mest enige om at være uenige.

Adjunkt og forsker i valg og vælgere ved Aarhus Universitet Mathias Wessel Tromborg mener, at man skal være forsigtig med at konkludere, at Dansk Folkepartis politikere generelt er meget uenige. Det har ifølge ham i høj grad at gøre med, hvilke politiske områder, der bliver stillet spørgsmål til.

Han tror ikke, at man vil finde samme tendens blandt politikerne fra Dansk Folkeparti i Folketinget, når det kommer til for eksempel EU- og flygtningepolitik.

Han anerkender, at det giver mening, at Enhedslisten er meget enige om fordelingspolitikken, og der generelt er en tendens til, at nyere partier er mere uenige.

Å, A, V og C overrasker

Alternativet er blandt de partier, der er mest enige. Det overrasker Martin Vinæs Larsen, da man kunne forvente, at Alternativet, som er et relativt nyt parti, havde en større spredning blandt kandidaternes holdninger, da flere af kandidaterne har baggrund i andre politiske partier.

Socialdemokratiet ligger i enden af partier, der internt er mest enige. Det kunne tyde på, at den højre- og venstrefløj, der traditionelt har udgjort Socialdemokratiet, måske er mere enige, når det kommer til kommunalpolitik.

Samtidig er Venstre og Konservative i enden af partier, der inden for partierne er mest uenige. Det er overraskende, mener forskeren.

»Mest overraskende er det, at Venstre og Konservative er så uenige. Man skulle tro, at de var mere enige. Det er nok, fordi der er nogle af de her Venstreborgmestre, der sidder i relativt røde kommuner. De har måske nogle andre, de skal appellere til, end partiet normalvis skal det til Folketingsvalg,« siger Martin Vinæs Larsen.

Kandidattests kan både være et gode og et onde

Ifølge Martin Vinæs Larsen og Mathias Wessel Tromborg er der flere kritikker, man kan rette mod de mange kandidattests, som vælgerne bliver præsenteret for omkring valg. TV 2 har offentliggjort, at over 700.000 danskere har taget deres valgtest.

For det første undersøger testene kun, hvad kandidaterne siger, de vil gøre uden at skele til, hvad politikerne rent faktisk har stemt for og imod i den forudgående valgperiode.

»Det er lidt en gratis omgang for kandidaterne, når de fylder det her ud. Vælgerne kan ikke følge op på, om de rent faktisk har gjort det, som de har lovet,« siger Martin Vinæs Larsen.

Mathias Wessel Tromborg er enig. Han tilføjer, at det kan være en svaghed, at testene kun tager højde for ideologiske faktorer uden at inddrage vælgernes vurdering af, hvor kompetente kandidaterne er, og deres vurdering af, om kandidaterne er i stand til at gennemføre den politik, de slår sig op på.

For det andet er det ikke muligt at indeholde alle de emner, som optager vælgerne. Det kan ende i fejlmatch.

Et tredje kritikpunkt går på, at de fem svarkategorier, der oftest er i kandidattestene, kan være en forsimpling af virkeligheden. Et spørgsmål, om man er enig i, at kommunen skal bruge flere penge på kultur- og fritidstilbud, kan dække over, at kandidaten mener, der skal laves flere løbeklubber i kommunen, mens vælgeren mener, der skal bruge flere penge på teater.

Overordnet og på trods af svaghederne vurderer Martin Vinæs Larsen og Mathias Wessel Tromborg, at valgtestene er et gode for demokratiet.

»Vi ved, at vælgere har svært ved at overskue politik generelt. Særligt lokale valg, hvor det er svært at finde ud af, hvilke kandidater der repræsenterer én. Og der tror jeg, at det er et stærkt værktøj,« siger Martin Vinæs Larsen.

Mathias Wessel Tromborg er enig. Han tilføjer, at kandidattestene kan være med til at øge interessen for politik og dermed også valgdeltagelsen.

Der er dog rum for forbedring i testene, mener de to forskere. Mathias Wessel Tromborg lægger vægt på, at man nemt ville kunne få mere nuancerede resultater, hvis der blev spurgt ind til, hvor vigtige kandidaterne og vælgerne mener, de forskellige spørgsmål er.

I TV 2’s kandidattest blev kandidater og vælgere spurgt om at prioritere de vigtigste politiske temaer. Nedenfor kan du se, hvordan temaerne bliver fordelt på de politiske partier. Her ses det tydeligt, at partierne vægter de politiske emner forskelligt, hvilket der ikke bliver taget højde for i DR’s kandidattest.

Kommentarer

kommentarer