Foto: Niels Hougaard

Danskerne er blevet mere kritiske over for autoriteter

De årlige troværdighedsundersøgelser viser, at danskernes tillid til politikere og journalister er faldende. Men der er håb. Det handler om evnen til at kunne erkende fejl.

Danskernes tillid til en række professionelle erhverv har gennem årene været faldende. Det viser Bias’ gennemgang af de årlige troværdighedsundersøgelser.

Undersøgelserne, der er lavet af Radius Kommunikation med data fra Epinion, bliver hvert år citeret på tværs af landets medier. Den nye undersøgelse viser – som tidligere år – at politikere og journalister sammen med bilforhandlere ligger i bunden som de mindst troværdige erhverv. Jordemødre og sygeplejekser ligger i toppen.

Men ser man tilbage på de tidligere års undersøgelser, viser data, at blandt andet politikere og journalister formentlig intet har lært af de årlige målinger. De har gennem årene ikke formået at genvinde den tabte tillid.

I 2009 begyndte Radius Kommunikation for første gang at måle danskernes troværdighed til en række professionelle erhverv. Siden 2009 har tilliden været faldende.

Det største fald i troværdighed står politikerne for. Siden 2009 er tilliden signifikant faldet med knap 10 procentpoint.

Nicolaj Taudorf Andersen, seniorpartner i Radius Kommunikation, mener, at det generelle fald i tilliden skal ses som udtryk for en stigende mistillid til autoriteter.

»Det er en generel skepsis. Man søger for eksempel selv viden om sygdom og er mere kritisk, når man går ind og taler med sin læge. Man har en langt større viden og er langt mere oplyst end for bare 10 år siden,« siger han.

Politikere har lidt det største troværdighedstab

Han mener især, at politikerne har meget at lære.

»Der er to ting, der trækker politikerne ned,« siger han og uddyber:

»Det ene er deres manglende evne til at erkende fejl. Der er kun én procent af danskerne, der synes, at de evner at erkende fejl.«

»Den anden del er danskernes beundring for politikernes arbejde, som er meget lav.«

Han mener med udgangspunkt i de supplerende undersøgelser, som Radius Kommunikation har lavet for at kortlægge årsagerne bag den lave oppakning til politikere, at politikerne i høj grad selv er skyld i udviklingen.

Problemet er Christiansborgs politiske kultur, som i høj grad går ud på at spille det politiske spil frem for at handle politisk og tale til danskerne:

»Du ser en træthed over for klassisk midterpolitik. Der bliver sagt en masse ting, og der sker ikke det store. Der er en manglende evne til at formulere sig og tale i øjenhøjde. Det trækker ned,« siger han.

Resultatet bliver et mere polariseret politisk landskab, som vi har set herhjemme med Liberal Alliance og Alternativet, mener han.

Medierne bør erkende fejl

Den samme kritik retter han mod landets journalister. Også her ligger beundringen af journalisters arbejde lavt, og journalisters evne til at erkende fejl bliver i de supplerende undersøgelser også vurderet til at være lav.

»Tag et eksempel som tv-programmet Presselogen på TV 2 News. Hele programmet går ud på, at redaktører sidder og forsvarer de ting, de har gjort, uden i væsentlig grad at indrømme, at der er lavet fejl. Hvis det nu skulle virke som kommunikation, så skulle de meget hurtigere gå ind og sige, ja, vi har bommet, eller ja, vi skulle have prioriteret anderledes,« siger han.

Han mener, at medierne ofte kommer til at tale inden for den samme sprogstamme, når medierne taler om medier. I stedet for at medierne taler til et publikum, taler de til hinanden, for eksempel når jobskifter i medierne bliver slået stort op og behandlet af medierne selv. Det svækker tilliden.

»Min anbefaling er, at de skal prøve at se sig selv med befolkningens øjne. De skal lave spejltesten. Så kan det være, de ser noget andet. Det er lidt det, der mangler på nogle af mediehusene,« siger han.

Bankrådgivere får skyld for finanskrisen

En del af den generelle tilbagegang i tilliden skal ifølge Nicolaj Taudorf Andersen også ses som udtryk for, at undersøgelserne er lavet lige omkring og efter finanskrisen. Krisen har medført, at danskerne generelt er blevet mere skeptiske over for autoriteter, mener han.

Det kommer for eksempel til udtryk i tilliden til bankrådgivere, der siden 2009 også har været signifikant faldende.

»Siden finanskrisen har bankerne lidt et omdømmetab. Bankerne har været under hårdt pres, fordi man så, at bankerne langt hen ad vejen ikke var i stand til at drive en forretning, som de havde gjort tidligere,« siger han og forklarer, at den enkelte bankrådgiver efterfølgende er blevet set som repræsentant for bankernes fejlslagne dispositioner.

»Man begynder i højere grad at se bankrådgiverne som en kommerciel relation, som nogle, der koster én nogle penge, og ikke som en, der er sat i verden for at varetage ens økonomiske tarv,« siger han.

Jordemødre og sygeplejersker topper listen

I toppen af listen finder vi borgernære erhverv som sygeplejersker, jordemødre og politibetjente. Det skyldes ifølge Nicolaj Taudorf Andersen, at det er faggrupper, der er med til at opretholde ordenen i samfundet, og som folk er trygge ved at modtage rådgivning af. Og så er det ifølge Nicolaj Taudorf Andersen udtryk for, at det er grupper, som almindelige danskere ikke har en kommerciel relation til.

»Jeg er heller ikke i tvivl om, at sygeplejersker gør det godt, og at de er eminent gode til at få kommunikeret omkring behandlingsforløb. Det er jo en del af deres arbejde,« siger han.

Nedenfor kan du finde din egen faggruppe. Erhvervene er vurderet på en skala fra 1 til 5.

Kommentarer

kommentarer