Foto: Bonnerup Claus

Danmark har det laveste antal ‘ghettoer’ nogensinde

Regeringens årlige ghettolister viser, at der aldrig har været færre udsatte boligområder. Listen bør dog helt afskaffes, mener forsker, der peger på, at fokus bør være på mennesker, ikke beton.

En gennemgang af de årlige såkaldte ghettolister viser, at antallet af særligt udsatte boligområder ifølge Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ikke har været lavere, siden regeringen for første gang lavede sin ghettoliste i 2010.

Med udgangen af 2016 havde Danmark 25 særligt udsatte boligområder. I december 2017 var tallet faldet til 22.

 

Nogenlunde samtidig med at ministeriet havde lagt sidste hånd på listen og udpeget landets ghettoer i 2017, valgte Lars Løkke Rasmussen (V) at dedikere størstedelen af sin nytårstale til netop et opgør med de såkaldte ghettoområder og parallelsamfund.

»Vi skal sætte et nyt mål om at afvikle ghettoerne helt. Nogle steder ved at bryde betonen op. Rive bygninger ned. Sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige områder,« sagde han.

Sidste år forsvandt fem boligområder fra listen, mens to nye boligområder blev tilføjet.

Boligområderne skal leve op til tre af fem udvalgte kriterier for at blive kategoriseret som en ghetto. Se også faktaboksen i bunden af artiklen.

Ghettolisten er et svagt redskab

Men ifølge socialforsker Gunvor Christensen fra VIVE siger de fem udvalgte kriterier ikke meget om, hvordan det står til i de udsatte boligområder.

Hun peger på, at særligt et kriterium om, at antallet af dømte kriminelle ikke må overstige 2,7 procent, gør modellen sensitiv for bare små ændringer i beboersammensætningen og kan blive udslagsgivende for, om et boligområde kommer på eller af listen.

»Jeg er – som mange andre, der ved noget om området, og som ikke er politiske – generelt skeptisk over for, hvad listen siger noget om. Det er nogle rimeligt arbitrere mål, der er stillet op, og det bliver kun en lille del af virkeligheden, vi bliver præsenteret for« siger hun.

Hun mener derfor, at listen helt bør afskaffes.

Man burde i stedet have fokus på de yngre generationer

I stedet mener hun, at det er relevant at se på, hvordan det går med børn og unge i de udsatte boligområder, og om de får en uddannelse.

»Der hvor vi skal være bekymrede, er, om de unge får en ungdomsuddannelse. Hvis vi vil bruge det til at lave politik efter, så er det de unge, vi skal kigge på,« siger Gunvor Christensen, der har været med til at evaluere den boligsociale indsats

En anden parameter, man kunne se på, er gennemstrømningen af beboere i de udsatte områder. Gunvor Christensen forklarer, at studier viser, at når folk i boligområderne kommer i arbejde og får en højere indkomst, er der en større tilbøjelighed til, at de også flytter væk fra områderne.

Områderne og de sociale indsatser kan dermed have en såkaldt elevatoreffekt, der er med til at løfte udsatte beboere ud af deres problemer.

»Problemet er ikke, at vi har udsatte boligområder, men vi skal være opmærksomme på, at der er en god gennemstrømning, og at der ikke er et bundfald, der bliver ved med at bo i områderne,« siger Gunvor Christensen.

Indsatsen bør være på mennesker frem for beton

Gunvor Christensen kalder det »symptombehandling« at ville rive boligblokke ned, som Lars Løkke Rasmussens foreslog i sin nytårstale. Det vil ikke løse problemet, mener hun.

»Det, der først og fremmest virker, er at få fat i børn og unge, inden det går galt. Det er dem, der skal være fokus for den boligsociale indsats, og det er der, kommunerne og daginstitutionerne skal lægge deres indsatser,« siger hun.

Den boligsociale indsats er en beboerrettet indsats i boligområderne med penge fra de almennyttige boligforeningers fond.

Det kan have en negativ effekt at sprede minoriteter

Spredning af folk med sociale problemer vil mindske koncentrationen af personer med sociale problemer i de belastede boligområder. Og Gunvor Christensen medgiver, at det indirekte kan give en mindre belastning på for eksempel vuggestuer, børnehaver og skoler. Men det løser ikke de sociale problemer, understreger hun.

»Det handler om de mennesker, der bor i områderne. De klarer sig dårligere end gennemsnittet, har dårligere livschancer og en dårligere udsigt til, hvordan det kommer til at gå dem i fremtiden. Det er beboerne, vi skal gøre noget for, og det er beboerne, vi skal løfte,« siger hun.

Forskning i etniske minoriteter i boligområderne peger desuden på, at det kan være en fordel, at minoriteterne bor tæt sammen.

»Det løser ikke noget at rive halvdelen af Mjølnerparken ned. Tværtimod får vi spredt folk ud, og så bliver det måske sværere at få lavet en målrettet indsats for dem, der har brug for det,« siger Gunvor Christensen.

Boligsociale indsatser virker

Birgitte Mazanti, der er centerleder i Center for Boligsocial Udvikling, peger på, at den boligsociale indsats i boligområderne bør opprioriteres, hvis udfordringerne i områderne skal løses i et højere tempo end i dag.

Desuden peger hun på, at flere aktører på kommunalt og statsligt niveau skal blive bedre til at arbejde sammen, hvis det skal lykkes.

Centeret er en selvejende institution under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Birgitte Mazanti ønsker derfor ikke at kommentere Lars Løkke Rasmussens udspil i nytårstalen, før transport-, bygnings- og boligministeren, Ole Birk Olesen, har udtalt sig.

Hun vil heller ikke kommentere, om det kan have den ønskede effekt at rive bygninger ned.

Birgitte Mazanti peger – ligesom Gunvor Christensen fra VIVE – på, at der er behov for, at der bliver sat ind over for de unge i de udsatte områder.

»Det, vi kan måle, som virker, er at få de unge i beskæftigelse og i arbejde. Hele det forebyggende ungearbejde, kan vi se, virker,« siger hun.

»De boligsociale medarbejdere er gode til at have kontakt med de unge. De kender dem og kan tale med dem om deres fremtid. Når de indgår i et forløb med en boligsocial medarbejder, så kommer de ofte i gang med en uddannelse eller bliver fastholdt på en uddannelse,« tilføjer hun.

Desuden skal der være et mere kontinuerligt fokus på problemer, hvis processen skal speedes op, mener hun.

»Der er en masse aktører, der skal begynde at arbejde mere sammen, end de gør i dag, og der skal mere koordinering til. Så tror jeg på, at det kan rykke. Den boligsociale indsats kan ikke løfte det her alene,« siger hun.

Regerings ghettoliste måler boligområder med mere end 1.000 beboere. Et boligområde bliver defineret som en ghetto, hvis det lever op til mindst tre af fem kriterier, som regeringen har opstillet:

  1. Over 40 procent af beboerne skal stå uden for arbejdsmarkedet
  2. Mere end 50 procent skal være indvandrere fra ikke-vestlige lande eller efterkommere heraf
  3. Antallet af dømte kriminelle skal overstige 2,7 procent
  4. Andelen af beboere mellem 30-59 år, der kun har en grunduddannelse, overstiger 50 procent
  5. Under 55 procent af beboerne har en gennemsnitlig indkomst, der ligger under gennemsnittet i regionen.

Kilde: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Kommentarer

kommentarer