Dankortet gløder på Black-friday

Danske butikker og forbrugere har taget tilbudsdagen Black Friday til sig i sådan en grad at der er lagt op til at begivenheden atter vil sætte ny rekord for brug af Dankort

Tal for dankortomsætningen viser, at den amerikanske “begivenhed” for alvor har fået tag i de danske forbrugere således blev alle forbrugsrekorder slået sidste år hvor forbrugerne købte ind for næsten to milliarder kroner med Dankortet. Det var den højeste omsætning nogensinde med Dankort på en enkelt dag.

Samtidigt er danskernes kendskab til Black Friday og Cyber Monday steget markant på blot et år. Ifølge en undersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i 2015 og 2016 blandt et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning, siger 78 procent at de kender Black Friday og 16%  at de kender Cyber Monday. I 2015 var det kun godt halvdelen af danskerne som kendte til Black Friday og 6% som kendte til Cyber Monday.

Udoiver et øget kendskab til forbrugsfænomenet er danskerne generelt blevet gladere for at svinge Dankortet, således har danskernes brug af Dankortet til internetbetalinger aldrig ligget højere end det gør nu.

Det samme gør sig gældende for det samlede antal af dankorttransaktioner der ligger på det højeste niveau nogensinde:

Dankort-transaktioner 2015 og løbende for 2016

2016 2015
Januar 96.227.000 88.813.000
Februar 95.915.000 85.480.000
Marts 104.490.000 98.432.000
April 109.150.000 99.530.000
Maj 112.510.000 104.095.000
Juni 113.157.000 103.222.000
Juli 107.875.000 103.080.000
August 109.316.000 104.042.000
September 99.451.000
Oktober 105.458.000
November 104.176.000
December 116.637.000

Kilde:  Dankort.dk

Kommentarer

kommentarer