Foto: Mads Jensen/Scanpix Ritzau

Børn giver mindre løn – men kun til kvinder

Børn har langt større negativ effekt på mødres lønudvikling end på fædres, både på kort og lang sigt. Kvinder taber en femtedel af deres løn og kan se frem til en alderdom med en lavere pension.

Hvis du er kvinde og mor, koster dine børn dig i gennemsnit 20 procent i tabt arbejdsindkomst.

Dit første barn medfører 20 procent mindre i løn, end du ellers ville have tjent uden børn. Får du flere end to børn, kan du regne med at få en endnu mindre løn, end du ellers ville have gjort. Men kun hvis du er kvinde.

Er du derimod mand, kan du få alle de børn, du vil, uden at det påvirker din lønudvikling synderligt.

Det er konklusionen i en ny undersøgelse, der har set på lønudviklingen for alle danske forældre.

Ifølge Jakob Egholt Søgaard, postdoc i forskningsenheden CEBI ved Københavns Universitet og en af forskerne bag, er børns negative effekt på mødres lønudvikling den altovervejende grund til, at der fortsat ikke er ligeløn mellem mænd og kvinder.

»Vores konklusion er, at børns effekt på kvinders karriere kan forklare stort set hele det resterende løngab mellem mænd og kvinder i dag,« siger Jakob Egholt Søgaard til Bias.

Forskningsgruppen bag undersøgelsen, der også tæller forskere fra Princeton University og London School of Economics, har set på såkaldt registerdata, der omfatter alle danskere. Dataen dækker perioden fra 1980 til 2013. Forskerne fulgte karriereudviklingen for par fra fem år før, de fik deres første barn og frem til 10 år efter.

Kvinder tjener ifølge undersøgelsen 15-20 procent mindre i løn end mænd, og en stor del af forklaringen skal altså findes i det, der sker, når man beslutter sig for at stifte familie.

I første omgang taber mødrene sammenlignet med kvinder uden børn 30 procent i løn i forbindelse med deres barselsperiode. Efter 10 år er kvinderne med børn stadig omkring 20 procent bagud, i forhold til hvis de ikke havde fået børn.

For også at se på effekten af børn på længere sigt har forskerne i undersøgelsen set på et udvidet datasæt over par med børn, hvor førstefødte er født fra 1985 og fremefter. Og beregninger på baggrund af disse data viser, at selv efter 20 år er løngabet, i forhold til kvinder der ikke har fået børn, ikke indhentet.

Fædre går ikke ned i arbejdstimer

Undersøgelsen viser også, at en del af løngabet skyldes, at kvinder arbejder færre timer, efter de har fået børn, og det gælder ikke kun, når børnene er små, men også fremadrettet, som det fremgår af figuren nedenfor.

Mændene fortsætter deres karriere med at arbejde stort set lige så mange timer, som hvis de ikke havde haft børn.

»Det er tankevækkende, at mændenes karrierer næsten ikke er påvirkede af at få børn. Det tyder på, at hvis manden vil gøre karriere, så får han på en eller anden måde lov til at gøre det, også selvom han har fået børn,« forklarer Jakob Egholt Søgaard.

Det er på baggrund af undersøgelsen ikke muligt at sige noget om, hvorvidt det er normer, forhold på arbejdspladsen eller et frie valg, der gør, at mænd kan fortsætte karrieren, mens kvinder i højere grad omstiller sig til familielivet – og derfor tjener mindre.

»Om det er et frit valg eller et resultat af normer, det kan vi ikke sige. Det kan heller ikke – på baggrund af vores studie – udelukkes, at noget af løntabet skyldes diskrimination. Det kan godt være, at kvinderne gerne vil være chefer, men at de fravælges efter, de har fået børn«, siger Jakob Egholt Søgaard.

Ifølge Mona Larsen, der er seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), drosler mange kvinder netop ned for karrieren for at tilpasse sig familiens behov, fordi det økonomisk giver bedst mening.

»I mange familier er det typisk kvinden, der tager mest barselsorlov og tager barnets sygedage. Det kan blandt andet være, fordi det er manden, der i forvejen tjener flest penge,« siger hun.

Hun peger på den omdiskuterede øremærkede barsel til mænd som en mulig metode til at dæmme op for uligheden mellem kønnene. Senest gik bølgerne i barselsdebatten højt, da Europa-Kommissionen sidste år foreslog, at hver forælder skulle have fire måneders forældreorlov. Det blev ikke taget godt imod i Danmark, hvor fædre i dag har 14 dages øremærket barselsorlov.

»Hvis mænd havde mere barsel, kunne det være, at man i familien også traf nogle andre beslutninger,« siger Mona Larsen.

Flere kvinder i det offentlige

En anden mulig årsag til, at mødrenes lønudvikling halter bagefter, er ifølge Mona Larsen, at nogle kvinder skifter fra den private sektor til den offentlige, når de har fået børn.

»Mange kvinder er tilbøjelige til at gå over i den offentlige sektor, fordi den opfattes som mere familievenlig. Og så går man typisk ned i løn. Fordi lønniveauet typisk er lavere og fordi lønnen typisk ikke stiger mere i den offentlige end i den private sektor – som det også fremgår af diskussionen i forbindelse med de aktuelle overenskomstforhandlinger« siger hun.

Lavere løn i det offentlige betyder lavere arbejdsindkomst til kvinder overordnet set. Normen er også, at der er en overvægt af kvinder i fag inden for pædagogik og sundhed og størstedelen af de stillinger fortsat er i det offentlige.

En tredje forklaring på forskellen i lønudvikling for mødre og fædre kan også handle om arbejdsgivernes forventninger til fravær.

Hvis man som arbejdsgiver gerne vil have en fleksibel medarbejder, efterspørger man måske en mand, alene fordi man på forhånd antager, at mænd er mere fleksible, og kvinder har mere fravær.

»Måske er det især mænd frem for kvinder, der bliver spurgt, om de kan arbejde over, fordi man forestiller sig, at kvinden er nødt til at gå tidligt for at hente børn«, siger Mona Larsen.

De forskellige forventninger til mænd og kvinder til trods mener Mona Larsen alligevel, at det er »bemærkelsesværdigt«, at der er 20 procents lønforskel på kønnene, fordi kvinder er helt på niveau med mænd, når det kommer til uddannelse.

Løngabet har langsigtede konsekvenser

Jytte Larsen er historiker og seniorforsker tilknyttet forskningscentret KVINFO, der har til formål at fremme fokus på ligestilling i Danmark, og ifølge hende er forskellen i børns effekt på mødres og fædres løn udtryk for en ulige magtstruktur, der tilgodeser mændenes karriereliv, fordi kvinderne ender med at blive mere hjemme og passe børnene.

»Den periode, hvor man typisk får børn, falder sammen med udfoldelsen af karrieren. Frem til de får børn, følger kvinders og mænds karrierekurve nogenlunde samme forløb. Ved første barns fødsel knækker kvinders, mens mænds opadstigende kurve forstærkes. Med andre ord kan man sige, at samfundets underliggende kønsmagtstrukturer sætter sig igennem i form af fordelingen af barselsorlov, pasning af syge børn, deltid, lederstillinger og så videre,« siger hun til Bias.

Hun peger desuden på, at denne forskel i lønudvikling også på lang sigt giver bagslag for kvinderne:

»Eftersom pensionsindbetalingerne i samme periode tæller særlig tungt, får løngabet store konsekvenser på levestandarden i alderdommen«, siger hun.

På baggrund af undersøgelsen må det konkluderes, at der, hvad løn – og på sigt pension – angår, stadig er lang vej til ligestilling mellem kønnene. Særligt når børn er med i ligningen.

Kommentarer

kommentarer