Foto: Søren Bidstrup / Scanpix

Bias undersøger: Er det farligt at faste på arbejdet?

S ønsker svar på, om fastende muslimer udgør en »sikkerhedsrisiko«. Forskningen peger i flere retninger, men erfaringer fra arbejdsmarkedet er ifølge 3F entydige. Der er intet problem.

Socialdemokraternes udlændinge- og integrationsordfører, Mattias Tesfaye, bad i sidste uge hele fire ministerier om at undersøge, hvorvidt fastende muslimer under ramadanen udgør et sikkerhedsproblem for det danske samfund.

Bias tager forskud på undersøgelserne og ser på, hvad forskningen og erfaringerne fra arbejdsmarkedet siger.

Mattias Tesfayes spørgsmål kommer, efter at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i sidste uge i et blogindlæg på BT.dk skrev, at det danske samfund bliver nødt til at forholde sig til »de problemer, ramadanen giver os i nutiden.«

»Det kan helt lavpraktisk være farligt for os alle, hvis buschaufføren hverken spiser eller drikker i løbet af en hel dag.« Og: »Jeg vil opfordre dem til, at man som muslim holder ferie i ramadanmåneden, så det ikke får en negativ indvirkning på resten af det danske samfund,« lød det fra ministeren.

Hendes indlæg gik verden rundt; Fra Rusland, England, Indien og Tyskland til USA og Singapore.

Mattias Tesfaye vil have undersøgt, om fastende muslimer er årsag til trafikuheld. Derfor har han bedt fire ministerier om at redegøre for, om ramadanen har konsekvenser for samfundet. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Først klarhed så uklarhed

Kort efter Inger Støjbergs indlæg fremgik det i pressen, at ministeren tog fejl. Der var ikke noget sikkerhedsproblem forbundet med fastende muslimer under ramadanen, lød det. Hverken forskere eller busselskabet Arriva eller fagforbundet 3F kunne genkende problemet.

Men opfattelsen ændrede sig hurtigt igen.

Der opstod forvirring om forskningen og om, hvilke erfaringer busselskaberne havde med fastende muslimer under ramadanen. Om det var et problem eller ej.

Et studie, som blandt andre den kendte læge og professor Bente Klarlund har været med til at lave, har tidligere vist, at faste under ramadanen ingen indvirkning har på hverken blodsukkeret eller kognitive funktioner.

I Politiken forklarede Bente Klarlund:

»Vi fandt overhovedet ikke nogen forskelle på dem, der fastede, og dem, der spiste, som de havde lyst til. Vi fandt ikke noget på stofskifte, på kognitive funktioner – altså evnen til at koncentrere sig og fokusere – og de fik heller ikke lavt blodsukker«.

Hun kaldte videre Inger Støjbergs udtalelser for »fake news«.

Professor Bente Klarlund Pedersen, der er direktør på Center for Aktiv Sundhed har i 2017 lavet et studie med 10 testpersoner, der fastede i 28 dage. 14 timer hver dag uden mad og drikke. Bente Klarlund fandt ingen forskelle på de fastende og dem, der spiste normalt. Foto: Jens Dresling/POLFOTO

»Som videnskabsmand mener jeg ikke, at debatten har nogen videnskabelig baggrund. Debatten er præget af en masse fordomme og spekulative antagelser.«

Jens Rikardt Andersen, lektor i klinisk og forebyggende ernæring ved Københavns Universitet

Men så begyndte der at dukke andre videnskabelige undersøgelser op i debatten.

Videnskabelig uenighed

Videnskab.dk bragte onsdag i sidste uge en oversigt over den internationale forskning på området og henviste til hele 11 forskellige internationale videnskabelige undersøgelser.

For eksempel viste ét studie fra Pakistan, at der var en stigning af trafikulykker under ramadanen. Et andet studie nåede samme konklusion, mens et tredje studie fra Jordan viste det modsatte.

Ifølge Videnskab.dk er der samlet set en tendens til flere trafikulykker omkring ramadanen, hvis man kigger på de største og mest veldokumenterede trafikstudier.

»Det er klart, at ramadan stresser kroppen og hjernen, men der er så mange variabler, og så mange ting der spiller ind, så det kan helt sikkert ikke bruges som politisk beslutningsgrundlag.«

Faidon Magkos, forsker ved NUS

Men de videnskabelige studier bør ikke lægges til grund for politiske beslutninger, mener Faidon Magkos, som er forsker ved Yong Loo Lin School of Medicine ved National University of Singapore (NUS).

Til videnskab.dk sagde han, at: »Det er klart, at ramadan stresser kroppen og hjernen, men der er så mange variabler, og så mange ting der spiller ind, så det kan helt sikkert ikke bruges som politisk beslutningsgrundlag. Kørsel er en af de mest komplekse aktiviteter, der findes« og »Det er klart, at det er problematisk, hvis du holder dig vågen i 18-19 timer, men det er jo de færreste muslimer, der gør det under ramadanen.«

Jens Rikardt Andersen, der er lektor i klinisk og forebyggende ernæring ved Københavns Universitet, er enig med Faidon Magkos:

»Som videnskabsmand mener jeg ikke, at debatten har nogen videnskabelig baggrund. Debatten er præget af en masse fordomme og spekulative antagelser,« siger han til Bias.

Jens Rikardt Andersen forklarer, at der ikke er konsensus i videnskaben på området, da der efter hans mening ikke findes konkret forskning, der med rimelighed viser konsekvensen af ramadanen på arbejdskapacitet eller arbejdsevne.

»Vi ved faktisk ikke så meget om det. Der er ingen, der lige nu kan svare på, hvad væsketab betyder for danske muslimer under ramadanen. Vi har kun undersøgelser af for eksempel eliteidrætsudøvere. Men der er ingen forskning omkring buschauffører eller lignende,« siger Jens Rikardt Andersen.

Han peger desuden på, at der er flere metodiske problemer ved at overføre udenlandske undersøgelser til danske forhold:

»I muslimske lande indretter man også samfundet efter ramadanen, ligesom vi her i Danmark indstiller os efter pinse og jul. Og så er klimaet væsentligt anderledes end i Danmark.«

3F: grotesk udmelding fra Støjberg

Det er svært at sige noget entydigt om, hvad forskningen siger om faste under ramadanen.

Som repræsentanter for arbejdsmarkedet havde både transportselskabet Arriva og fagforbundet 3F tidligt i debatten meldt ud, at de ikke så noget problem med fastende muslimer under ramadanen.

»Jeg synes simpelthen ikke det er i orden, at en integrationsminister kommer med sådan nogle påstande uden at have undersøgt noget som helst.«

Jan Villadsen, 3F

Men fredag den 25. maj kunne Radio24Syv berette, at fagforeningen 3F for otte år siden netop havde advaret om fastende muslimske buschauffører.

Angiveligt skulle der i 2009 – ifølge Fagblade 3F – have været nogle uheld under ramadanen, fordi buschaufføren fastede. Derfor arrangerede den lokale 3F-afdeling i Frederiksborg i 2010 et møde med imam Abdul Wahid Pedersen, der skulle rådgive og vejlede chaufførerne »i de sommervarme busser under Ramadan«. Her opfordrede imamen buschaufførerne til at tage ferie under ramadanen af sikkerhedsmæssige årsager.

 

Jan Villadsen, formand for 3F’s transport mener ikke, at Inger Støjberg  har noget hold i de udmeldinger hun er kommet med. Derfor synes han, at det er fint, at der er sat nogen til at undersøge det. Foto: 3F´s pressefoto.

Jan Villadsen, formand for 3F’s transport, siger i dag til Bias om baggrunden for mødet:

»Vi indkaldte til et møde, fordi der var nogle, der var bekymrede for, at faste havde en indvirkning på buskørsel. Så holdt vi det her møde, og der viste det sig, at der ikke var nogen problemer. Det er i øvrigt aldrig blevet bevist, at der var et uheld tilbage i 2009, der skyldtes faste. Der er ikke et problem med vores muslimske medlemmer, og det var der faktisk heller ikke dengang i 2009.«

Han mener derfor, at Inger Støjberg ikke har noget hold i de udmeldinger, hun er kommet med. Derfor synes han også, at det er fint, at der er sat nogle til at undersøge det.

»Jeg synes simpelthen ikke, det er i orden, at en integrationsminister kommer med sådan nogle påstande uden at have undersøgt noget som helst,« siger Jan Villadsen og peger på, at Inger Støjberg burde have fokuseret på, hvordan det er lykkedes trafikområdet at få succes med integrationen på det danske arbejdsmarked.

»50 procent af dem, der kører busserne i København, er af anden etnisk oprindelse. Vi er glade for dem, trafikselskaberne er glade for dem, passagererne er glade for dem. Jeg kan så forstå, at det er Inger Støjberg ikke. Det virker grotesk, at Beskæftigelsesministeriet godt vil have folk med anden etnisk baggrund ind på trafikområdet, og integrationsministeren samtidig siger, at 50 procent af dem skal holde fri under ramadanen,« siger Jan Villadsen.

Tilbage står fire ministerier, der af Mattias Tesfaye har fået til opgave at udrede alt det, videnskaben har svært ved.

FAKTA: Mattias Tesfaye (S) har bedt:

  • Sundhedsministeriet redegøre for, om der er registreret problemer i sundhedsvæsnet under ramadanen.
  • Transportministeriet undersøge, om der forekommer flere uheld i trafikken.
  • Beskæftigelsesministeriet oplyse, om produktiviteten dykker.
  • Udlændinge- og Integrationsministeriet redegøre for, hvad ministeren baserer sine bekymringer på.

Kommentarer

kommentarer