Foto: Tariq Mikkel Khan

Bandekrig skal bekæmpes med forebyggelse

Hvis vi skal bandekonflikten til livs, skal der meget mere forebyggende arbejde til. Kommunerne skal tænke ud af boksen, og der skal være direkte kontakt til miljøet. Bias har set nærmere på data bag bandekonflikterne, og hvad man konkret kan gøre for at komme dem til livs.

Den verserende bandekonflikt i København har fået politiet til at sætte fly i luften i kampen mod banderne. Unge mænd bliver opfordret til at passe på i dele af København, og DF og K har foreslået, at også militæret kan sættes ind. Senest raser nu også diskussionen om, hvorvidt politiet har ressourcer nok til at løse opgaven.

Men vi skal gå helt andre veje for at dæmme op for banderne og de skyderier, der i sidste uge blandt andet førte til, at to tilfældige borgere blev ramt af skud. Det mener professor MSO ved Aarhus Universitet Line Lerche Mørck, der forsker i netop bandekonflikter.

»Det er meget typisk, at politikerne prøver at overbyde hinanden hele tiden i, hvor hardcore de kan være. Det er skudt helt over målet. Det er det forebyggende, der mangler,« siger hun og uddyber:

»Hver gang man bruger penge på politiet, bør man bruge lige så meget på forebyggende arbejde.«

Bias har set nærmere på den nuværende bandekonflikt i lyset af historiske data om banderne og på, hvad man kan gøre for at dæmme op for den.

Vi begynder med en gennemgang af data.

København har været hårdt ramt

De seneste sammenstød har centreret sig særligt omkring københavnerbydelen Nørrebro. Nedenfor kan du selv gå på opdagelse i, hvor i København de seneste episoder har fundet sted. Oversigten er lavet for juli måned på baggrund af mediernes dækning.

Klik på kortet for at navigere og se mere om bandeepisoderne.

Det samlede antal skudepisoder, der kan relateres til bande- og rockerkonflikterne i årets første kvartal, ligger på fem ifølge politiets foreløbige opgørelse.

Politiet vurderer, at der siden den 20. juni i år har været 20 registrerede skudepisoder.

Figuren nedenfor viser antallet af skudepisoder fra 2008 til 2016. De seneste år har ligget langt under det niveau, der var i 2008 og 2009, hvor der blev registeret 76 og 67 skudepisoder.

Hvis man ser nærmere på hændelser, hvor en eller flere personer blev såret eller dræbt i forbindelse med et bande- og/eller rockeropgør, har der været et fald siden 2009. Den følgende figur viser antallet af sager sammenlignet med antallet af sårede og dræbte.

Sidste år var drabsraten ikke så høj som året før i 2015. I 2016 var der hele 29 sager og tre dræbte. I 2015 var der kun 18 sager, men hele fem dræbte.

Samtidig kan vi se – som det også fremgår af figuren ovenfor – at der var 54 skudepisoder i 2016. Det er markant flere sammenlignet med 2015, hvor der kun var 17 episoder. Om det er et udtryk for, at banderne ikke kan ramme eller ikke skyder for at dræbe, kan data ikke sige noget om. Antallet af dræbte ligger gennem årene nogenlunde stabilt.

Der er i dag langt færre personer med tilknytning til banderne

Et måske overraskende faktum, som data kan sige noget om, er, at antallet af bandemedlemmer er faldet. Politiet vurderede i 2013, at der var 654 personer med tilknytning til banderne. Den seneste opgørelse fra 2016 lyder på 375.

Data er hentet fra politiets årlige bande- og rockerrapport, hvor data for de fleste parametre er lagt sammen for både rockere og bander. Det er selvfølgelig et forbehold, der bør tages højde for, hvis vi skal sige noget isoleret om banderne. I nedenstående graf kan vi dog se, at bandemedlemmerne er langt færre i antal sammenlignet med det antal personer, der er tilknyttet rockerklubberne.

Ifølge politiet er der i dag sammenlagt 98 bande- og rockergrupperinger. Det er også et markant fald i forhold til med 2013, hvor der var 117 forskellige grupperinger.

Færre domme

En anden parameter, der kan fungere som indikator på bandekriminaliteten, er antallet af domme givet til personer, som politiet vurderer har tilknytning til bande- eller rockermiljøerne. Her er dommene indskrænket til overtrædelse af straffeloven samt overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, våbenloven og enkelte andre særlove.

Siden 2013 til 2016 er antallet af domme faldet markant. Til gengæld så vi en lille stigning i antallet af sigtelser sidste år.

Figuren viser det samlede antal personer, som politiet vurderer har tilknytning til bande- og rockermiljøer, og de sigtelser og domme, som gruppen har fået.

Den forebyggende indsats bliver underprioriteret

Nok går udviklingen i, hvad man må sige er en positiv retning med færre bandemedlemmer og mindre kriminalitet. Men hvad kan man gøre for at afbøde den bandekriminalitet, der er?

Professor MSO Line Lerche Mørck, der også har skrevet en bog om, hvordan man kan arbejde forebyggende i forhold til bandeproblematikken og især har fulgt udviklingen omkring Blågårds Plads på Nørrebro, mener, at den nuværende diskussion om politiets ressourcer og de seneste bandepakker langt hen ad vejen skyder ved siden af målet, hvis vi skal dæmme op for bandeproblematikken.

Hun anerkender, at nogle exitprogrammer kan være gode til at få tidligere straffede ud af banderne, men stiller sig stærkt kritisk over for de elementer i pakkerne, der går på, at straffene for bandekriminalitet nu skal være længere.

»Hvis man kommer ind på en bandeafdeling, så bliver man for alvor most ind i bandemiljøet og bliver mere bandemedlem. Når politikerne samtidig profilerer sig med hårdere straffe, så glemmer de at tænke over de utilsigtede virkninger. Og det er et dilemma,« siger hun.

Hun mener, at vi på grund af de længere straffe og til trods for det generelle fald i antallet af bandemedlemmer i fremtiden vil se mange flere og mere hårdkogte bandemedlemmer.

Der skal være en tættere kontakt til de unge

I stedet for de nuværende »tough on crime-indsatser« peger hun på, at de forebyggende indsatser skal prioriteres mere og gives ligeså mange ekstra midler, som politiet får, når deres bevilling stiger.

Hun mener også, at den drejning, som den forebyggende indsats har taget i Københavns Kommune, ikke giver samme mulighed for, at den forebyggende indsats kommer helt så langt ud i miljøerne.

I starten af 00’erne var indsatsen mere sammensat, og flere af de såkaldte gadeplansmedarbejder havde en mere direkte kontakt til de unge bandemedlemmer.

»Det var nogle, der var fra lokalmiljøet, der var vokset op sammen med rødderne. Dermed havde de let ved at skabe tillid og kontakt til familierne og til de unge. Og de unge så op til dem som rollemodeller. De kunne tale med de unge, før konflikter overhovedet trappede op og blev noget, hvor man brugte knive eller skydevåben. Så kunne de gå i dialog med parterne og udrede små konflikter, der gjorde, at det ikke eskalerede« siger hun.

Modellen med de lokalt forankrede gadeplansmedarbejdere med tæt tilknytning til miljøerne blev skrottet, og i stedet blev indsatsen professionaliseret i Københavns Kommune.

Det bliver bekræftet af borgercenterchef Sven Bjerre fra Københavns Kommune. Ifølge ham var indsatsen med de lokalt forankrede gadeplansmedarbejdere ikke uden problemer.

»Gadeplansmedarbejdere er rollemodeller, og der har tidligere været udfordringer med, at nogle af de gadeplansmedarbejdere, som vi rekrutterede, var for tæt på de kriminelle miljøer. I forhold til de unge skal det være entydigt, at de rollemodeller, de har, ikke er kriminelle, og at de er på samfundets dagsorden og hjælper i forhold til skole, uddannelse og beskæftigelse. Det er et problem, hvis man rekrutterer nogle, der er for tæt på banderne. Det gør, at de ikke er entydige rollemodeller for de unge. Og vi har brug for nogle, der er gode rollemodeller,« siger han.

Det har ført til, at kommunen i dag overvejende ansætter deres medarbejdere på baggrund af faglige kvalifikationer og primært ansætter pædagoger til at varetage den nære kontakt til de unge.

Line Lerche Mørck mener, det er en skam, at kommunen ensidigt har fokuseret på at ansætte professionelle medarbejdere. Hun mener, man skal arbejde med en bredere og mere sammensat medarbejdergruppe, fordi man dermed kan nå længere ud. Hun stiller sig kritisk over for dele af den professionalisering, der op gennem 00’erne fandt sted og betød, at gadeplansmedarbejderne ikke på samme måde har adgang til de unge og ikke længere har medarbejdere, der har legitimitet til at mægle i potentielle konflikter.

»I akutte situationer, hvor der er konflikter, har man i mindre grad føling med situationen og kan ikke nå at tage det i opløbet. Det kunne man i højere grad tidligere. Man havde en fornemmelse af, hvad der rørte sig, og vidste, hvem der var i konflikt med hvem, og man kunne nå at tale med dem, inden det eskalerede ind i nogle større ting,« forklarer hun.

Ifølge Line Lerche Mørck er en konsekvens af professionaliseringen, at det kan være svært at tænke ud af boksen. Hun påpeger dog, at der visse steder i kommunen stadig er plads til at tænke lidt ud af boksen i det forebyggende arbejde, hvor udsatte unge drenge og mænd kan få mulighed for at høste anerkendelse for deres ressourcer og bidrag i lokalsamfundet. Det er ifølge hende tiltag, som når udsatte yngre drenge bliver involveret i at arrangere aktiviteter til Nørrebroløbet og partnerskaber mellem lokale fodboldklubber, produktionsskoler og folkeskoler, hvor produktionsskoleunge for eksempel kan lave idræt med mindre skoleelever.

Information går tabt

Sven Bjerre fra Københavns Kommune kan ikke helt genkende det billede, som Line Lerche Mørck tegner. Han mener, at professionaliseringen har gjort, at indsatsen i dag er blevet mere vidensbaseret og effektiv. Han peger desuden på den positive effekt, en række idrætsaktiviteter i Nørrebrohallen har haft, som en konsekvens af professionalisering.

»Vi er blevet skarpere. Det ser jeg som en positiv udvikling. Den eneste ulempe, der kan være, det er, at hvis man er meget tæt på nogle af de kriminelle miljøer, så kan man have nogle informationer om, hvad der foregår. Det er det eneste, vi har mistet ved at få en mere professionel bemanding,« siger han.

Han mener på ingen måde, at det er kommunens opgave gå ind i konfliktmægling:

»Det har aldrig været en kommunal linje eller opgave, at vi har skullet være konfliktmæglere mellem kriminelle. Der har været eksempler, hvor man har været for tæt på, men det har aldrig været linjen, at det var en opgave, vi skulle udfylde. Vi har en opgave med at få unge til at lade være med at gå ind i voldelige konflikter,« siger han.

Sven Bjerre er dog enig i, at de forebyggende indsatser virker:

»Hvis man måler på konkrete indsatser, tyder alt på, at de forebyggende indsatser har en positiv effekt. Alt tyder på, at det virker, men det er jo ikke det samme som, at man kan forhindre, at der er kriminalitet i samfundet,« siger han.

Kommentarer

kommentarer