Apples iPhone-krise er overstået

Stik mod hvad eksperterne forventede elsker forbrugerne iPhone 7. Salget af iPhones satte rekord i 4 kvartal 2016, hovedtelefonstik eller ej. Til gengæld rykkede lanceringen af den nye MacBook Pro ikke rigtigt ved indtjeningen.

I går offentliggjorde Apple deres kvartalsrapport for fjerde kvartal af 2016. Og der var godt nyheder fra tech-giganten. Apple solgte flere iPhones i de sidste tre måneder af 2016, end de gjorde i samme periode i 2015 og dermed har Apple brudt den negative udvikling der var begyndt at  præge markedet. Apple solgte 78,29 millioner iPhones i fjerde kvartal hvilket er omtrent fire millioner mere end den hidtige rekord.

iPhone er stadig Apples største indtjeningskilde og tegner sig for hele 69% af selskabets omsætning i 4 kvartal 2016.

Tilgengæld går det ikke så godt for ipadden. Ipad-salget faldt næsten 22%, til 5.5 milliarder dollars, hvilket tyder på, at de nyere iPad Pro-modeller ikke har fanget de brugere, der ønsker at udskifte deres laptops med en tablet. Og lanceringen af den nye MacbookPro, den første i flere år, har heller ikke rykket nævnværdigt ved firmates Mac indtjening.

Kommentarer

kommentarer