Amerikanerne: JFK-mordet var en konspiration

54 år efter mordet på John F. Kennedy tvivler flertallet af amerikanerne stadig på, at de har fået den fulde forklaring.

Torsdag i sidste uge frigav Donald Trump en lang række hemmeligholdte dokumenter fra FBI og CIA om det spektakulære mord på USA’s 35. præsident, John F. Kennedy.

Attentatet i 1963 og den efterfølgende opklaring blev genstand for adskillige undersøgelser. Den officielle version af mordet lød, at Lee Harvey Oswald dræbte præsidenten med et gevær fra sjette sal i Texas School Book Depository. Og at han var alene om det.

Men inden den 24-årige Oswald blev stillet for en domstol, blev han under dramatiske omstændigheder skudt og dræbt af natklubejeren Jack Ruby.

I tiden efter præsidentmordet opstod en række opsigtvækkende konspirationsteorier, der blandt andet involverede den sovjetiske efterretningstjeneste, Cubas præsident Fidel Castro og den amerikanske mafia. Teorier, der sidenhen, i mere end 50 år, har floreret i utallige artikler, film og bøger.

Teori: Oswald var ikke alene

En ny undersøgelse, der er foretaget af det anerkendte webmedie FiveThirtyEight viser, at flertallet af den amerikanske befolkning ikke tror på den officielle version af Kennedy-mordet. Undersøgelsen er en repræsentativ stikprøve, hvor mere end 5.000 amerikanere har deltaget.

På spørgsmålet om, hvorvidt de tror, at Lee Harvey Oswald var alene om mordet, svarer langt størstedelen, at han ikke var alene.

61 procent af den voksne amerikanske befolkning tror, at andre personer, organisationer eller lande var involverede i mordet. Kun 33 procent af amerikanerne tror, at Oswald var alene om det.

Republikanere og demokrater er enige

Undersøgelsen fremstiller samtidig en række interessante politiske og socio-demografiske ligheder og forskelle.

Mest opsigtvækkende er det nok, at de normalt uenige demokratiske og republikanske vælgere ikke er uenige. Tilsyneladende er det eneste, de to vælgerbaser kan blive enige om, at de amerikanske myndigheders version af Kennedy-mordet ikke er troværdig. Med omkring 60 procent hælder begge grupper til, at flere gerningsmænd var involverede i Kennedys død.

De amerikanske vælgere, der betegner sig selv som uafhængige vælgere, og borgere, der ikke er registrerede som vælgere, er endnu mere tilbøjelige til at tro på, at præsidentattentatet var en sammensværgelse. Andelen for de to grupper ligger lige omkring 70 procent.

Hvis vi ser på uddannelse og etnicitet er der store forskelle at spore.

Jo højere uddannelse, jo større hang til at tro på den officielle version. Omvendt er mistilliden til de autoritative forklaringer desto større, jo mindre uddannelsen er.

Men det er blandt den afroamerikanske del af befolkningen, at vi med en andel på 76 procent finder den gruppe, der mest signifikant tror, at mere end én mand var ansvarlig for Kennedys død. Andelen er 56 procent hos den etnisk hvide del af befolkningen.

Drama og kaos i FBI

De nye resultater om den amerikanske offentligheds tvivl på myndighedernes forklaring på Kennedy-mordet kommer næppe bag på de amerikanske myndigheder.

Siden attentatet i 1963 har FBI nemlig været opmærksom på, at præsidentmordet kunne give anledning til ømtålelige spekulationer i offentligheden. Spekulationer, der ville kunne kompromittere forholdet til blandt andet Sovjetunionen.

Ifølge de netop frigivne dokumenter opstod der drama og kaos hos FBI i dagene umiddelbart efter præsidentens mord.

I et notat fra november 1963, kort tid efter Jack Ruby dræbte Lee Harvey Oswald, udtrykker FBI’s chef J. Edgar Hoover bekymring for, at drabet på Oswald kunne anspore til tvivl blandt amerikanerne om myndighedernes forklaring. Dermed understregede han, at modet på Lee Harvey Oswald kunne give anledning til alternative teorier, der ikke stemte overens med myndighedernes version af sandheden.

»Det, jeg bekymrer mig for (…), er, om vi kan overbevise offentligheden om, at Oswald er den virkelige snigmorder,« skrev J. Edgar Hoover i et af de nyligt frigivne dokumenter.

Han var blandt andet bekymret for offentliggørelsen af et telefonopkald, Oswald foretog til den cubanske ambassade i Mexico City, og yderligere over et brev, Oswald havde sendt til Sovjetunionens ambassade i Washington – for, som Hoover skrev, »… det kunne komplicere vores udenlandske relationer«.

Selvom torsdagens dokumentudgivelse var omfattende, om end ikke fuldstændige, forventes det blandt iagttagere, at det ikke vil lægge konspirationsteorierne i graven.

Vi kan i dag konstatere, at de fleste amerikanere stadig tror, at der var en sammensværgelse; at mere end én mand var ansvarlig for Kennedys død i 1963. Måske, hvis den amerikanske regering frigiver alle dokumenter om mordet, kan det lægge konspirationsteorierne i graven. Men intet tyder hidtil på det.

 

Kommentarer

kommentarer