Foto: Bax Lindhardt / Scanpix

Afskaffelsen af arveafgiften gør de rigeste endnu rigere

En afskaffelse af arveafgiften vil betyde en stor gevinst for størstedelen af de i forvejen rigeste danskere, mens flertallet af de fattigste ingen forskel vil mærke, lyder det fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Men de økonomiske konsekvenser er svære at forudsige, siger forsker.

To af regeringspartierne, Liberal Alliance og Konservative, har længe talt for at afskaffe arveafgiften – eller boafgiften, som den retteligt hedder. Og på det seneste har Dansk Folkeparti og Venstre også åbnet op for at sænke eller fjerne den helt.

Som reglerne er i dag og har været siden 1995, hvor boligafgiftssystemet blev fastsat, skal du ikke betale nogen afgift, hvis det er din ægtefælle, du arver fra. Det skal du til gengæld, hvis du er barn, barnebarn af eller fjernere beslægtet med den afdøde.

Børn og børnebørn betaler 15 procent, mens arvinger, der er fjernt beslægtede eller ubeslægtede med afdøde, skal betale 15 procent i arveafgift og desuden 25 procent i tillægsafgift af arvelodden.

Du skal dog kun betale arveafgift, hvis du arver mere end 300.000 kroner.

Søren Pape Poulsen, justitsminister og formand for Konservative, mener, at det er “helt igennem urimeligt”, hvis staten skal “tjene kassen” på “dødsskatten”.

I 2017 betalte danskerne 4,4 milliarder kroner i alt i arveafgift.

Men fjerner man “dødsskatten”, som modstandere af arveafgiften har døbt den, er det ikke kun staten, der, relativt set, vil miste penge på det. En afskaffelse vil nemlig betyde endnu større forskel på rig og fattig i Danmark.

Den allerrigeste procent af den danske befolkning vil tjene millioner, mens de mindre privilegerede ingen gevinst får. Det er konklusionen i en analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Det er dog svært at forudsige helt præcist, hvor stor en effekt på uligheden, det vil have, hvis et flertal i Folketinget beslutter at fjerne arveafgiften, forklarer Simon Halphen Boserup, der er adjunkt ved Center for Economic Behavior and Inequality ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Han står bag et studie, der viser, at arv i sig selv ikke har så stor betydning for ulighed i Danmark.

“Arv i sig selv flytter ikke så meget på ulighed. Det vi i studiet helt konkret har fundet frem til, er, at hvis man måler ulighed som en relativ størrelse, så falder uligheden en smule, men hvis man måler i absolut størrelse, kroner og øre, så vokser uligheden, når en generation arver fra en anden,” siger han.

Men Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse på baggrund af tal fra Danmarks Statistik viser, at der er stor forskel på, hvor meget man tjener på en afskaffelse af arveafgiften, hvis man i forvejen hører til blandt de rigeste, og hvor lidt man vinder på det, hvis man ikke har den store formue.

“Det man kan konkludere på baggrund af de analyser, vi har lavet, er, at ikke så overraskende er de, der betaler meget i arveafgift i dag, selvfølgelig dem, som har rigtig høj formue. Men det som man også kan se, er, at hvis man kigger på de arvinger, der står til at arve de største formuer, de har faktisk i forvejen selv en rigtig stor formue. Så hvis man vælger at lette arveafgiften, fjerne den for eksempel, så vil det helt uden tvivl være en stor skattelettelse til dem, der i forvejen har de største formuer,” slår analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Jonas Schytz Juul fast.

Mere præcist viser analysen, at den rigeste procent står til at tjene hele 450.000 kroner pr. person i gennemsnit, hvis en afskaffelse af arveafgiften bliver en realitet.

Arvingerne i de fem fattigste deciler – altså halvdelen af befolkningen – står til at vinde mindre end en tiendedel af det beløb; mellem 27.600 og 43.700 kroner.

De fleste vil slet ikke mærke en forskel

Arbejderbevægelsens Erhvervsråds (AE) beregninger viser desuden, at det kun er få af de mindst velhavende, der overhovedet kommer til at mærke, hvis arveafgiften bliver fortid.

Analysechef i AE Jonas Schytz Juul forklarer:

“En fjernelse af arveafgiften vil bidrage til større ulighed. I forvejen er det sådan, at de børn, der er vokset op i en familie med høj formue, høj indkomst og så videre, har bedre chancer i livet end børn, som er vokset op i et hjem med lavere indkomster. De har altså i forvejen haft en privilegeret opvækst, og hvis man så også kan få arven kvit og frit uden at betale skat, betyder det, at de, der har meget, får det endnu bedre. Samtidig har det for rigtig mange ikke nogen betydning, fordi halvdelen af dem, der dør, de efterlader sådan set en formue, der er så lille, at de ikke betaler arveafgift.”

For den fattigste tredjedel af arvingerne gælder det, at mindre end en tredjedel af dem vil spare penge på en fjernelse af arveafgiften.

De resterende vil ikke mærke nogen økonomisk forskel, fordi deres arvesum er mindre end 300.000 kroner (netto), hvilket er grænsen for, hvornår man skal betale skat af sin arv.

I den anden ende af spektret vil tre fjerdedele af de allerrigeste få en markant skattelettelse – en gennemsnitlig gevinst på tæt ved en halv million kroner.

Med andre ord er der flest blandt de rigeste, der kommer til at opleve en gevinst – og det er dem, der oplever den største gevinst. Alt andet lige peger det i retning af, at en afskaffelse af arveafgiften vil være en skattelettelse, der dermed primært kommer de rigeste danske arvinger til gode.

Krumspring gør det svært at vurdere arvefordelingen

Simon Halphen Boserup afviser ikke, at en afskaffelse af arveafgiften vil resultere i større ulighed.

“Uligheden ville nok stige, hvis man fjernede arveafgiften, men omfanget er svært at sige noget om. En ting, man også skal huske på i den her diskussion om afskaffelse af arveafgiften, er, at mange vil begynde at forholde sig anderledes til det at efterlade en arv. Nogle vil for eksempel spare mere op, fordi det bedre ville kunne betale sig at efterlade mere til sine børn,” forklarer han.

Denne potentielle adfærdsændring er der ikke taget højde for i Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse, der er foretaget på den præmis, at størrelsen på den formue, der går i arv, vil forblive den samme.

Simon Halphen Boserup peger også på, at det er umuligt at vide, hvor stor en formue, der egentlig går i arv, som det er i dag, fordi mange laver alle mulige krumspring for at undgå afgiften.

“Der bliver lavet alle mulige konstruktioner med fonde, eller nogle gemmer pengene i udlandet i stedet for, så de kan undgå arveafgiften. Det betyder, at vi i virkeligheden sandsynligvis undervurderer, hvor skæv arvefordelingen er, altså, hvor meget der egentlig sendes videre til næste generation, som det fungerer i dag”, siger Simon Halphen Boserup.

Kommentarer

kommentarer